Vores Afrika

Afrika legende elefantunger

Mpala, et evigt minde om et fantastisk sted ved floden med alle dens dyr og oplevelser.

For os starter vores ophold på Mpala med at jeg får arbejde på Lodgen og over 2 måneder er der fyldt med oplevelser sammen med de dejlige gæster, som vi henter i Phalabowa og Hoedspruit. For mig selv starter Afrika da jeg lander i Hoedspruit lufthavn, hvor to geparder, dovent i varmen, holder landingsbanen fri for dyr.

De lå simpelthen i vejen for at flyet kunne kører hen til den spartanske ankomsthal. Sådanne oplevelser fik vi utalige af gennem opholdet – og det er en kæmpe forskel til Danmark, her er dyrene tæt på og en del af hver eneste gåtur, køretur og sejltur.

Afrika2008 ATV

I tiden på Mpala var det den massive natur og det rige dyreliv som står i hukommelsen her 8 år efter, men også den daglige leder Estel, der med sit kæmpe hjerte for både gæster og personalet, virkelig blev ens mor. Jeg boede sammen med de to rangers Juan og Clayton, der var exceptionelle til deres arbejde. Den viden og respekt for naturen har brændt sig fast i mig og min kone var selv forundret over at jeg gik langsommere i naturen, da jeg kom hjem – det var en øjenåbner!

Med en måned igen kom min kone og lillesøster til Mpala og vi kunne tage en uge, hvor vi sammen med rangeren Juan, gik bushwalk tidligt om morgenen med kaffe og de hårde kiks i maven, mens Afrika vågnede op. Vi var i Hope og kører på ATV og side ved bålet om aften, mens himlen bød på de klareste stjerner.

Afrika vielse

Turen med overnatninger i camps i Kruger national park fik os helt tæt på så mange forskellige dyr, at det virker umuligt at skulle udvælge kun fem billeder til denne tekst. Om vi sad og lurede på en løvefamilie der dasede i solen, så næsehorn der trumlede mod vandhullet eller blot sagde hej til Uglen der altid sad i det samme træ, ja så ville et kig til siden vise en endnu et dyr – og fik man lige set op var der den storeslået natur lige for næsen af en.

Vi var også ude med flodbåden, hvor vi spiste morgenmad og sejlede helt tæt på elefanter, flodheste og krokodiller. Båden er en stille og fredsfyldte måde at opleve Afrika – meget som flere gæster beskrev luftballonen, den tur prøvede vi ikke, men mon ikke det skal ske når vi kommer igen 😉

Et ophold væk fra ens kæreste, som mit ophold på Mpala, giver en de bedste ideer. Så mens vi kørte en tur rundt ved Balule River, fik Estel kørt Otto, en præst fra Phalabowa, hen til udkigshytten oppe af bjerget, så da min kone gik op for at få et glas champagne – i hendes safari tøj – blev vi viet med min lillesøster og Juan som bestman, solnedgang og elefanter i baggrunden – det er absolut vores Afrika.

Med venlig hilsen
Claus Aarøe