Vi har haft en forrygende uge
Kære alle på Mpala Lodge
Vi har haft en forrygende uge med mange store indtryk. Vi har set så mange dyr, som vi kunne forvente og flere til.
En særlig tak til James for de mange oplysninger, du har givet os på udflugten til Kruger National Park. Ligeledes en stor tak til Estel for at opspore vores glemte dækkeservietter og til James, for at køre helt til Hoedspruit for at hente dem til os.
Indkvarteringen levede fuldt ud op til forventningerne. Forplejningen var langt over forventningerne med altid lækker og flot anrettet mad. Især Issacs oksehaler var helt uforlignelige. Samuel stod for serviceringen med hans aldrig svigtende omhu og ønske om at opfylde vores mindste ønsker til fulde. Ligeledes en stor tak til personalet, der arbejder bag kulissen, køkkenpersonalet, gartnere, rengøringspersonalet og vaskeripersonalet, der alle har ydet deres bedste, for at give os en uforglemmelig oplevelse.
Vores største oplevelse var, da vi i fuldmånens skær stod på verandaen og så og hørte en flok på 20 elefanter, med små unger, der badede og plaskede i floden lige foran vores hus. Senere trak de langsomt mod øst på den modsatte flodbred, hvor de åd af træerne.
De bedste ønsker for fremtiden til Mpala Lodge. Merethe og Poul Lund-Nielsen (vi vender frygteligt tilbage!)