Vi vil gerne dele denne historie med jer alle.
Det var julen 2005 og der var kun vores lille familie på Mpala Lodge.
Morne´, som var guide på vores bushwalk, var en helt fantastisk fyr.
Vi var sammen med ham mere eller mindre hele ugen.
Vi skulle ud på vores bushwalk en tidlig morgen. Vejret var dejligt og alt var bare så smukt.
Vi forlader jeepen og går ind i bushen. Morne´ finder hurtigt et elefant spor og vi følger det.
Det går et stykke tid og vi hører en elefant der står og spiser.
Men det vi ikke helt var klar over var, at vi uheldigvis var kommet mellem en hunelefant med en unge og den store hanelefant, som stod og spiste. Men den spiste lige pludselig ikke mere.
Den store hanelefant ville naturligvis beskytte sin familie og gav os det helt store show med trut og viftende ører, så man kunne mærke rystelserne i jorden.
Morne´ var en fantastisk ranger, som kendte elefanternes adfærd godt og han klarede situationen med stor ro og respekt, så vi ikke følte os bange eller i fare.
Elefanten rystede på hovedet, lettere irriteret over ikke at kunne skræmme rangeren, så den vendte om igen og lod os være.
Vi stod lige så stille og jeg tror ikke der var mange af os der helt havde styr på vores vejrtrækning.
Men det fik vi og det første der blev sagt var ”er der nogen der fik et billede” Ha Ha.
Vi fik et billede af hanelefantens fodspor.
Og så gik turen hjem til Lodgen og til et stort velfortjent morgenmåltid og en dejlig dukkert i poolen.
Tak for en helt fantastisk uge med masser af mega fede oplevelser.
Med venlig hilsen
Annette & Poul