Tusinde tak for en helt fantastisk tur
Kære Per.
Ja, hvor skal vi begynde!!!!!!!!!!!
Tusinde tak for en helt fantastisk tur. Det har virkelig været en ferie ud over det sædvanlige. Alt har bare været perfekt. Det lige fra afhentning i lufthavnen hvor vi inden for de første få kilometer fik set giraffer, vortesvin samt bavianer. Kørslen gennem de små landsbyer, opholdet på Caza do SOL. Herefter Panoramaturen hvor vi så den dejlige natur med de flotteste vandfald.
Tak fordi du fik arrangeret turen efter vores “brøler” med forkert lufthavn. Velkomsten på jeres dejlige Mpala var absolut et højdepunkt. Se alle stå der, smilende og imødekommende, det vil vi aldrig glemme. Vi følte os velkommen lige med det samme og det fortsatte selvfølgelig hele ugen. Det personale har I valgt godt. Ingen nævnt og ingen glemt men hver især er noget “særligt” Vi syntes det er et rigtigt godt og varieret program for ugen I har valgt. Kruger turen er vi glade for varede 2 dage. Ikke noget hæsblæsende, vi havde god tid. Komme hjem fra natsafari i parken, godt oppe og køre efter at have set bla. løver, og så der se “drengene” stå og kokkerere til os. Man kan næsten ikke beskrive hvordan det føltes. (varm, taknemlig og meget meget glad indeni, tror jeg) Vi behøver næsten ikke at skrive det, men selvfølgelig så vi de BIG 5. Vi kunne blive ved. En ting er sikkert, det er ikke sidste gang vi kommer der.
Mange hilsner John og Ida