fbpx
BLOG FRA MPALA
Følg hverdagen på lodgen
Vi er bare nødt til at komme igen

Det var så 4. gang vi tog til Afrika – men første gang til Mpala Safari Lodge – så der var store forventninger.

Vi har rejst meget i hele verden, men manglede den sydlige del af Afrika.

Siden 2013 er vi vendt tilbage igen og igen – Afrika gik i blodet.

Naturen fylder rigtig meget i vores liv- det gælder både flora og fauna og stort og småt.
Samtidig er vi nået til et punkt i vores liv, hvor vi sætter stor pris på komfort, god mad og vin, og ikke mindst spændende, eksotiske oplevelser.

Alle disse forventninger blev til overmål indfriet på Mpala Safari Lodge i januar 2016.
Da vi ankom blev vi varmt modtaget af hele personalet, blev indlogeret i et pragtfuldt værelse, hvor der fra terrassen var udsigt over Oliphant River.

Så bliver det snart ikke bedre – vel?

Jo, det gjorde det så. Da vi har fået pakket ud, slapper vi af på terrassen. Så hører vi tydeligt en Kingfisher meget tæt på – og der sidder den så i en trætop ud over floden. Fantastisk flot fugl. På den anden side af floden går en bushbuck.

Med flodens brusen i baggrunden, føler vi, at nu er ferien for alvor begyndt.

Trommerne lyder – der kaldes til frokost og maden kan vi bestemt ikke klage over. Lækkert, lækkert.

Efter en middagslur kalder poolen. Det er varmt, og pludselig stiller tjeneren med kolde drikke og spørger, om der er andet vi mangler.

Vi har allerede en god fornemmelse af, at alt her fungerer og er godt organiseret.

Nysgerrigheden tager overhånd. Vi må have undersøgt omgivelserne. En tur rundt på området giver oplevelser, der er anderledes end ude i bushen. Her kan vi i ro og mag studere de små ting.
Smukke træer og buske, der står i fuldt flor, insekter og fugle.

En Kudu synes, bladene på træerne er lækre. Marulafrugter ligger spredt overalt til stor fornøjelse for vortesvinene, egern og andre dyr. Små vortesvineunger får sig en tår over tørsten hos mor.

Fotoapparatet er på overarbejde!

Så til den daglige game drive, der giver os en unik følelse af, at befinde os midt i bushen. Rangernes fantastiske viden giver så meget viden om flora og fauna, at vi er helt ”fyldte”, når vi kommer hjem til lodgen.

Vi har lært, hvordan vi kan oveleve i bushen (uden mad og vin). Det har imponeret os, hvor gode Theo og Ryno er til at spotte dyr og fugle på lang afstand, samtidig med, at de skal manøvrere på de hullede veje.

De hullede veje prøver vi så også selv, da vi skal ud at køre på ATV’er. Det går stærkt og det støver – men det er sjovt.

Efter denne grænseoverskridende kørsel kører vi til Mpalas Bush Camp. Heldigvis er der et vaskefad og nogle klude, så vi nødtørftigt kan fjerne det værste støv fra ansigt og hænder.

En dry martini cocktail er mere end velkommen. Den nyder vi, mens vi venter på, at de store bøffer på grillen skal blive færdige.

Ok – der er andre, der synes stedet er dejligt. En stor hanelefant i brunst er meget interesseret i os.
Heldigvis har vi en ”elefanthvisker” med os. Theo får gelejdet Jumbo væk ved at tale stille og roligt til den – sproget kender vi ikke.

Stemningen er fantastisk. Levende fakler, god mad og vin og godt selskab. Under den afrikanske nattehimmel føler vi os som centrum i verdensaltet, samtidig med, at vi befinder os ude midt i bushen i Limpopo distriktet.

Safari forgår på dyrenes præmisser, så hver morgen må vi tidligt ud af fjerene og afsted. Det gør vi gerne og er hver morgen spændte på, hvad vi får se den dag.

Særlig tidligt er det for rangerne, som har været ekstra tidligt oppe for at pakke bilerne, den dag vi skal på en 2-dages tur til Kruger

Vi har set The Big Five før, så det vi også gerne vil se, er alle de andre dyr, store som små. Også The little Five.

De største oplevelser for os den dag, er at vi ser sabelantilopen, denne elegante fighter, som ikke giver op, selv over for en løve. Vi kan slet ikke få armene ned – indtil vi ser en lille 4 dage gammel kudukalv, som springer rundt i græsset som et kådt lam. Ind imellem skal den lige hen til mor og få en tår at drikke.

Men det er slet ikke slut endnu. En hel koloni af dværgmanguster sidder ikke langt fra vejen og betragter os. Hvem kigger på hvem?

Et lille egern sidder i vejkanten og er halvt færdig med at spise en marulafrugt. Og lidt derfra sidder en bavianhan, der absolut mener, vejen er hans. Det demonstrerer han tydeligt og med genetialerne fremme.

Endnu en oplevelsesrig dag, som vi kan sidde og vegetere over i Sabi Sand, hvor vi skal overnatte.

Uden for vores chalet græsser elefanter, flodheste og bøfler. What a sight.

Rangerne demonstrerer endnu en gang deres kunnen inden for gastronomi. Der mangler bare ikke noget!

Pragtfuld aften i Sabi Sand

På vejen hjem næste dag kan vi sætte flueben ved den sidste af The Big Five, da Theo får øje på en leopard, til stor glæde for deltagerne. På et tidspunkt er vi totalt omringet af elefanter.
Pulsen er oppe, indtil de omsider mener, at bilerne alligevel ikke er interessante.

Længere fremme ligger et løvepar i vejsiden. De har parret sig i flere dage og gisper af træthed og varme.

Hanløven er imponerende flot med en stor meget mørk manke.

Om aftenen i bomaen snakker vi om, hvad der var turens højdepunkter. Flertallet synes, det var The Big Five. For os var de største oplevelser dog kudukalven, dværgmangusterne, sabelantilopen og det lille egern med marulaen.

De øvrige gæster er taget på tur, så vi skal bare slappe af. Theo tilbyder at tage os med til View Point, hvor vi har udsigt til floden, lodgen og bushen. Theo har ellers fri – så det kan man da kalde service!

Tilbage på terrassen får vi øje på en Goliath hejre, som står og lurer på krokodillens små unger.

Men krokodillemor passer godt på dem og får gentagne gange jaget hejren væk.

De andre gæster skal videre, så vi er alene tilbage. En yderst romantisk middag bliver serveret for os på terrassen – med levende lys og duftende blomster.

Aftnerne er noget for sig, lydene, stemningen, snakken om dagens oplevelser, og den sidste aften i bomaen indtager vi sammen med Estelle, Theo og Ryno.
Vi synes, vi har fået et personligt forhold til disse dejlige mennesker – og der er et uudtalt løfte om at vende tilbage.

Det er umuligt at nævne alle detaljer og enkeltheder – lydene, duftene, temperaturen kan ikke nedfældes på papir – det skal opleves.

Vi har ikke nævnt alle de dyr vi har set, for så ville denne historie blive rigtig lang. Vi kan nævne dem, vi ikke har set: vilde hunde, geparder og slanger, så vi er bare nødt til at komme igen

Tusind, tusind tak til Mpala for en unik oplevelse

Vi håber I kan bruge billederne

Venlig hilsen

Vita og Olav Nielsen