Kold vinteraften blev til Syd Afrika
En kold og mørk vinter aften nævnte jeg safari i Sydafrika for Dorrit.
6 måneder senere, en mandag i August, står vi i Hoedspuit. Bliver modtaget af Ryno. Så velkommen til Sydafrika. Til det største vi har oplevet.
På vej til lodgen joker vi lidt. Er vi blevet bortført? Hvor er vi på vej hen? Men hvilken fantastisk natur vi befinder os i. Det lover godt.
Sikke en modtagelse, af det personale, som gør Mpala helt unikt. På terrassen venter et veldækket bord. Men med den udsigt, og den hvid-hovedet grib svævende over hovederne på os, er det svært at koncentrerer sig om at spise.
Senere på eftermiddagen ankommer Mpalas dansetrup, til lyden af trommer sang og stammedans.
Det er blevet tidlig morgen. Vi har hørt løverne i nat. Andre beretter om det samme. På Bush Walken ser vi fugle og dyr .Bl.a. En skorpion og den døde giraf. Så er det tid til en tur på en 4 hjulede ATV. Skide skægt og meget støvende. Vi mødte en stor bøffel flok ca 75 stk. Fantastisk at komme så tæt på dette farlige dyr.
Godt støvet ankommer vi til Bush Campen. Der var virkelig gjort ud af det. Det blev en rigtig hyggelig aften med bålmad, og mange gode historier. Per tager os med op til bilerne, og i mørket ses mælkevejen tydeligt. Jeg har aldrig set så mange stjerner.
Nogle af gæsterne valgte at sove i telt der.
Det er blevet tid til Game Drive. Da det er koldt om morgenen nyder vi solens første stråler. Ser rigtig mange dyr, har dog stadig de helt store til gode.
Senere da jeg sidder ved vores hytte kommer en stor han bavian meget målrettet gående, åbner døren til køkkenet, stjæler en pandekage og stikker af. Forfulgt af kokkepigen og sikkert nogle ukvemsord.
Tidligt op og afsted til Kruger. Igen i nat har løverne brølet.
Vi har ikke kørt længe før vi ser en masse dyr. Dorrit har talt meget om elefanter og hvornår vi får dem at se. Da en stor gammel han elefant ses mellem træerne 8 meter fra os. Det rører hende meget og en lille tåre ses tydeligt.
På et toilet i Skukuza Camp kommer en lille skoledreng , og tager Dorrit i hånden. Han ville simpelthen røre denne hvide hud. Han var rigtig sød og så samtidig fræk ud. Ham kunne vi godt have taget med hjem.
Det var vildt at se leoparden sovende oppe i et træ, sammen med den nedlagte Impala.
Vi så alle de 5 store dyr den første dag. Hvor er det dejligt at se dyrene både i Kruger og ved Mpala. Og samtidig vide at det er på dyrenes præmisser. De ses når de vil ses.
Aftenen sluttes af med en god middag, som Theo og Ryno står for.
På vej tilbage i det sidste sving før lodgen, kan vi se elefanter på modsatte flodbred. Hurtigt kommer vi ned til floden, hvor vi sidder 2-3 timer i græsset og beundrer de enorme dyr. Det er livsbekræftende at se på. Væk fra tv, telefon og pc`er. Det er ligesom alt hvad der sker uden for denne verden, er totalt ligegyldigt.
Wake up call 06.00. Panorama. En noget anden tur venter os. Vi kører op i bjergene Drakensberg. En utrolig flot tur.
Ser flere vandfald og fantastiske udsigter. Er også i en dryppestens hule, som for mange år siden var beboet af en Afrikansk stamme. På et tidspunkt er vi oppe i 1700 meters højde.
For en gangs skyld skulle vi ikke tidligt op næste morgen.
Efter en dejlig middag gik alle til ro. Vi blev enige om at nyde en flaske rødvin på vores terrasse. Nu var det sådan at jeg havde købt en ring til Dorrit hjemmefra. Godt nervøs faldt jeg på knæ og friede til hende. Det blev et ja. Da vi sidder der og hygger, brøler en løve meget tæt på. Vi sidder bare helt stille. Dyrene der græsser få meter fra os, rejser hovederne og fortrækker lige så stille. Hvad nu, har løven tænk sig at kigge forbi ? Der går nok 20 min. Så ser jeg en brunlig ryg, gå tæt forbi hvor vi sidder. Med lommelygten lyser jeg ud i mørket. Det viser sig at være 2 stribede sjakaler. Frieri og løve brøl. Nok for denne nat.
Næste morgen ser vi løve spor i sandet. Alle har sovet trygt, ingen har hørt noget.
Om formiddag er vi så heldige at blive inviteret med på tur af Helle og Per. Vi kører til en nedlagt kvægfarm. Her samler vi ståltråd og pigtråd sammen, selvfølgelig for dyrenes skyld.
På vej tilbage syntes Per at vi lige skal se noget. Han kører lidt længere op af floden. Straks vi er fremme, står der 4 store giraffer foran bilen. Nede på en sandbanke ser vi 3 voksne og 2 unge flodheste. Da vi fotograferer dem, passerer girafferne lige forbi foran os. Fantastiske billeder og hvilken oplevelse.
Før det blev mørkt, kørte vi alle sammen lidt rundt i området for lige at se det en sidste gang.
Vi sluttede af i udkigs tårnet, hvor vi nød champagne og den smukke solnedgang.
Det sidste måltid spiste vi i bomaen. Der blev sunget fødselsdagssang for vores fortræffelige kok, og Irene sang solo, en smuk afrikansk sang, det gav gåsehud og en lille tåre i øjet. Rangerne fik smilet og latteren frem, da de fortalte vittigheder. En dejlig afslutning på en uge som i rasende fart var gået.
Jeg kom til at røbe for Theo, at jeg havde været på frier fødder. Han tilbød næste morgen, at køre Dorrit og mig op til tårnet, så vi alene kunne se solen stå op igen. Han er lidt af en romantiker. Det var fantastisk at stå der med en kop varm kaffe, total stilhed og solens opgang….. stilhed er måske så meget sagt, løverne brølede fra 3 forskellige retninger. Det vil vi aldrig glemme dig for Theo. Så var der bare det vemodige farvel tilbage.
Tak til alle de gode mennesker vi har været sammen med de sidste 8 dage. I vil alle være en del af den uforglemmelige historie.
Glade for at valget faldt på Mpala.
Mange venlige hilsner
Dorrit og Preben