Et kært minde vi aldrig glemmer

For 10 år siden, i juli 2006, stod vi endelig klar til afhentning i Hasyview  – vi var på vej til Mpala Lodge. Et ophold som vi længe havde planlagt, ventet på og glædet os til. Vi var 4, Søren og jeg samt vores bedste venner Anne og Johnny.

Panoramaruten på vej til Mpala Lodge, fik kun vores forventninger til at stige. Besøg i guldgraverbyen Pilgrims Rest,  udsigt fra selveste Gods Window, Lisbon Falls og frokost på Harries Pancakes i Graskop. Jo, stilen var lagt, til at dette skulle blive en oplevelse for livet. Efter endnu et fantastisk stop ved Bourke´s Luck Potholes og Three Rondavels , hvor man oplever at naturens kræfter skaber de smukkeste landskaber, ankom vi hen på eftermiddagen til Mpala Lodge, hvor velkomstdrinks´ene blev serveret på terassen ved vores hytte, hurtigere end vi kunne nå at åbne vores kuffert .

Efter  opvisning af lokale stammedansere og kort rundtur på lodgen var det blevet tid til fællesspisning på terrassen. Udover os 4, var vi så heldige at Per og Helle var på lodgen sammen med deres 2 børn. Derudover var der 3 andre gæster, og sammen med resten af personalet blev det en fantastisk hyggelig aften, hvor der blev fortalt spændende historier og følelsen af at være én stor familie kom hurtigt til os.

Efter en skøn nats søvn i den smukt indrettede hytte, skulle vi tidligt op og afsted på bushwalk. Vores rangere Mornet og Gerhard havde planlagt et spændende forløb for os denne morgen. Det varede nemlig ikke længe for vi holdt stille blandt en større flok giraffer, hvilket var spændende nok i sig selv, men bilen var også gået i stykker og nægtede at køre videre.  Gerhard gjorde et forsøg på at fikse den, men uden held, og det besluttes at han må gå efter hjælp. Vi andre fortsætter til fods sammen med Mornet, som er udstyret med gevær, og alle føler sig trygge, indtil vi hører løverne brøle. Vi ser dem desværre ikke, men til gengæld bliver morgenen fyldt med andre oplevelser, elefantspor, termitboer, strudse, gnuer og flotte Waterbucks. Tilbage på lodgen blev der serveret lækker morgenmad. Næsehornsfugle og vortesvinene tridser rundt på græsplænen og ude bagved er der tilkaldt assistance til den sammenbrudte bil. Vi slapper af rundt omkring på lodgen, betragter udsigten over Olifants River og hygger ved det lækre poolområde. Der skal samles kræfter til eftermiddagens tur til Hope.

I naturreservatet Hope, drøner vi, til alles store begejstring, rundt på ATW´er. Det er en kæmpe oplevelse, at komme så tæt på naturen og da der ikke er løver, elefanter og bøfler i Hope, kan vi gøre stop, nyde udsigter og holde drikkepauser  uden at der er fare på færde. Det var så sjovt. Alle var møgbeskidte af støv. Som afslutning på en rigtig god dag, havde kokken Isak bragt sit køkken og talent, ud i bushen hvor han tilberedte lækker mad til os på bålet, imens vi nød et glas afrikansk champagne i skyggen af det 1600 år gamle baobabtræ.

At kunne stå tidligt op, er et must på Mpala Lodge. Næste morgen er kl. 4:30 da vi begynder turen mod Kruger Nationalpark, for at være i parken til solopgang, så vi har de bedste chancer for at se alle dyrene. Det varer heller ikke længe før vi har sagt godmorgen til den første næsehornsfugl, impalaer, zebraer og elefanter. Løven lader vente lidt på sig, men spottes dog senere på formiddagen, liggende godt skjult i den tørre vegetation. Vi besøger elefantmuseet og spiser frokost i det fri, inden safarien fortsætter med kig til både bavianer, waterbucks, flodheste, skildpadder, flere elefanter, flere zebraer og en enkelt krokodille, giraffer, gnuer, sjakaler, hyæner og de smukke kuduer. Vi er så fyldt med oplevelser, at det halve kunne være nok, og samtidig med det, har vi det så sjovt sammen med vores ranger Gerhard, som ved en masse om området og om fugle især. Vi overnatter i Kruger parken og næste dag forsætter vi med at sluge den ene store oplevelse efter den anden. Vi møder bøfler, perlehøns, bushbuck, flere kuduer, og endelig… endelig er han der, en stor hanløve, som spankulerer rundt og bliver nr. 3 uf af vores Big 5.

I de efterfølgende dage besøger vi blandt andet Diphuti Primary School, hvor vi straks forelsker os i alle de søde børn, som synger for os. Vi tager på marked, hvor man kan købe alt mellem himmel og jord, udskåret i træ og vi kommer på rivercruise på Olifants River, hvor vi kommer helt tæt på både krokodiller og et hav af flodheste, isfugle, nilgæs og storke.

Vi slapper af og nyder de skønne omgivelser ved lodgen, hvor man aldrig ved, hvad der pludselig dukker op af spændende dyr. Fra vores terasse ser vi pludselig Per gå rundt helt tæt på kanten ved Olifants River. Han har spottet en krokodille og vi iler alle til, for at få det hele med. Vi tager på flere gamedrives i nærheden af lodgen, hvor der også her bliver spottet elefanter, kudu, giraffer, waterbucks osv. En aften bliver der dækket op til fællesspisning i Bomaen og alt imens vi sidder og hygger os med lækker mad og vin, lyder der pludselig en lyd nede fra floden. Det er en flodhest som er på vej op til os, og i et kort øjeblik bliver vi en smule angste for, hvad den kan lave af ravage i bomaen, men den fortryder og går sin vej igen. Vi vender tilbage til rødvinen, de spændende historier fortalt af Boye, Per og Helle samt resten af det fantatiske personale der holder til på Mpala Lodge, alt imens vi kan høre løverne brøle i natten og se stjernerne dukke frem på himlen.

Den sidste aften kører vi op til ”Koppien” som er Mpalas egen udkigspost. Her kan vi se ned over lodgen og Olifants River, som denne aften disker op med en kæmpe elefantfamilie, omkring 15 elefanter, både unge og gamle nyder den aftagende sol – vi andre nyder den sidste aften med et glas iskold champagne, inden vi skal på den sidste natsafari og i morgen rejse herfra med kurs videre mod Cape Town.

Oplevelserne som vi fik på Mpala Lodge, ligner ikke noget vi har oplevet nogen andre steder i  verden. Følelsen af at være en del af familien, at få så mange storslåede naturoplevelser på så kort tid og at have fornøjelsen af at opholde sig, i så smukke omgivelser som Mpala Lodge er og ligger i, er noget vi aldrig vil glemme. Desværre har vi ikke længere vores ven Johnny iblandt os, men denne tur, står for os som et kært minde vi aldrig glemmer og vi kan kun give vores bedste anbefalinger til alle andre, der måtte gå med tanken om at tage på safari i Sydafrika.

Med venlig hilsen

Stine Agri & Søren Christensen