Igen og igen

Kære Mpala

Vi er netop hjemvendt fra endnu en fantastisk uge, ved jeres lille paradise. Dette var vores tredje besøg – Fjerde uge, totalt.

På trods af, at vi havde hørt fra egne rækker, at skulle ned og besøge et meget specielt sted, vidste vi ikke rigtig hvad vi kunne forvente – Selvom vi forventede meget. Da vi landede i Hoedspruit lufthavn og så både bavianer og impaler løbe parallelt med flyveren, indså vi, at dette kunne blive en meget spændende rejse.

Allerede inden vi ankom til Lodgen, havde vi set giraffer, bøfler og elefanter. Gennem den uge har vi set mere end vi nogensinde turde drømme om. Hvis ikke i Kruger, så blot lige udenfor vores hytte eller ved poolen. Det der ramte os mest, var de mennesker der gjorde denne tur uforglemmelig.

Ord som; hengivne, engagerede, venlige, dog diskrete, beskriver de ansatte hos Mpala rigtig godt.
Sammenlagt med en ægte kærlighed for naturen gør, at ugen sammen med jer var fantastisk.

I har et slogan der hedder: ”Du kommer som gæst, og tager hjem som en ven” – Intet er mere sandt. 🙂

Vores andet besøg hos jer, varede i to uger. Vi havde fornøjelsen af, at have to forskellige rangere i de uger. To fremragende uger, der på trods af det korte ophold var vidt forskellige. For os handler det ikke blot om, at se flest eller de største dyr. Det er også historierne, alle fakta, de små og sjove. Der er ingen tvivl om, at rangerne hos Mpala er håndplukket – ikke for at de skal være ens, men for deres entusiasme og kærlighed til naturen, som er uovertruffen.

Hvad end det er elefantefterladenskaber med ”gødningsbiller”, en march af Matabele myrer, størrelsen på en strudsehjerne, små eller store fugle så som ”curry monster” eller hvor kompleks en løvefamilie kan være, så er detaljerne fortalt således, at det bare altid er spændende. Netop på grund af rangernes dedikation. Denne gang vil vi vove at påstå, at vi ankom som venner, og tog hjem med meget mere end det.

Tredje besøg, for kun få uger siden, bekræfter alt ovenstående. Naturligt nok, bliver der jo løbende skiftet ud i medarbejder staben, men på trods af dette, føler vi os stadig som en del af Mpala-familien, dette gælder med garanti også for førstegangsbesøgende. Krammet fra velkendte, rare, mennesker (de ved hvem vi mener) understreger blot vores erklæring: ”Du kommer som ven, og tager hjem med meget mere”. Som før, havde vi igen nogle virkelig gode Game Drives, Kruger besøg med løver og spændende aktiviteter udenfor Lodgen.

Vi har brugt mange gode time timer med vores medgæster i bilerne, ved middage og i poolen. Den sidste aften i den skønne Boma, med farvel-middag sammen med rangere, ledere osv. er altid en fornøjelse. De mennesker kan virkelig underholde med jokes, historier og anekdoter. Selvom næsten alle var nervøse, da der dukkede en knytnævestørrelse Red Roman Spider op, var det en skøn aften, at afrunde ugens oplevelser med.

Gabi (Gabriele), en medgæst, som vi havde fornøjelsen af selskab med i år, opfandt et nyt ord. Foruden The Big 5, De Små 5, De Sky 5, har hun nu fundet på De Døde 5. Tragisk, men til stor fornøjelse i bilen. Tragisk fordi manglen på regn i dette, og sidste, år har resulteret i mangel på føde for mange af dyrene. Det betød, at vi så mange døde dyr. Forfærdelige syn, men det er desværre sådan naturen er. Mpala er IKKE zoologisk have.

At være så tæt på den vilde natur er en meget anderledes og spændende oplevelse for os, sammenlignet med livet derhjemme. Vi har set SÅ meget gennem disse uger, også ”The Big 5”, hvis en leopard i mørke tæller med. 🙂

Vi har geparden til gode, men hundredvis af smukke fugle, store flokke af bøfler, gnuer og elefanter. Løver helt tæt på, masser af elegante giraffer, næsehorn, flodheste, hyæner og meget, meget mere. Den største oplevelse var uden tvivl løverne og vores Game Drive om lørdagen i 2014, hvor der i Lodgens baghave var Zebraer, elefanter, giraffer, bøfler, gnuer, impalaer, vortesvin og bavian på samme sted, samme tid. Fortræffeligt og uforglemmeligt.

Mpala Lodge er en luksus lodge – uden jakkesæt, ekstravagant opførsel, forgyldte vandhaner eller anonymt personale. Det er et eksklusivt designet sted, med en hyggelig og jordnær atmosfære, skabt af de fantastiske ansatte. Og med et køkkenhold der laver den mest vidunderlige morgenmad, frokost og aftensmad, fra lokale opskrifter, mad og vildt kød.

Muligheden for at være privat i hytterne med udsigt til Olifants River, mens man ser sit yndlings tv-show, ”Bush TV” er uovertruffen. Det samme gælder for terrassen ved Main House, hvor man kan nyde udsigten sammen med de andre gæster, og måske et glas vin eller en GT.
Samme show kan ses fra poolområdet. At se på det vilde dyreliv så tæt på i denne atmosfære er en af grundene til, at vi har været tilbage to gange – Og vi kommer tilbage igen. Total afslapning med fantastiske mennesker og fantastisk natur.

Alt det bedste, og kæmpe knus

Else og Flemming