Hilsen fra trofaste gæster
Hej, alle på Mpala…
Som I skrev, så er det den tid på året . . .
Selvom vi nu synes, hele året er den tid på året, hvor man drømmer om at komme tilbage til Mpala
Vi vil ikke skrive om, eller sende billeder af The Big Five, selvom det absolut er noget af det største, men derimod fortælle lidt om alle de andre ting, vi har oplevet de efterhånden mange gange vi har besøgt Mpala gennem årene.
At se solopgangen fra en luftballon, f eks. Så lærte vi også, hvad en prøveballon er! Og hvad stilhed er! Og at man sagtens kan drikke champagne meget tidligt om morgenen!
At gå tur i bushen en anden tidlig morgen, se løvespor i sandet, mærke kræfterne fra en edderkop der prøver at trække een ned i sit jordhul, opleve de smukke giraffer på helt tæt hold, fornemme det kæmpestore og årelange arbejde der ligger bag termitternes imponerende bygningsværker, se de sørgelige rester af store træer som elefanter har væltet eller revet op med rode, høre de dygtige rangere dele ud af deres helt utrolige viden om alt, fra hvordan man bedst undgår at blive ædt af en løve til hvordan man laver tandbørster af en bestemt busk!
At se fantastisk natur på vejen gennem Drakensbjergene. At opleve en ranger, som ellers klarer ALT, skære ansigt over en lille Gammel Dansk!At se naturen når mangel på regn har udtørret de fleste vandløb og vandhuller, endda at se det foruroligende røde skær fra en bushfire – heldigvis på sikker afstand – se dyrene krybe sammen under træerne i desperat søgen efter skygge, se en sur elefant forsvare et lille vandhul og opleve hvordan vores ranger med ubegribelige ord får den beroliget så vi kan komme forbi. At se den samme natur en uge senere, hvor det har regnet, og et grønt skær allerede er ved at vise sig.
At køre ud på bushdrive i dejligt lunt solskinsvejr, stille og roligt, mærke temperaturen falde fra omkring 35 grader og ned til 20, se himlen ændre sig fra klar blå, via dramatisk grå, til sønderslående hagl og torden, køre hjem med foruroligende hast, ansigterne gemt bag solhattene, og se den forsvarsløse ranger bag rattet blive overdænget af hagl så store som golfbolde.
At se den samme ranger svinge golfkøllen den næste dag i strålende solskin og med rigtige golfbolde. Tror, han slog ekstra hårdt den dag?
At køre nightdrive midt blandt en kæmpe flok bøfler, som bare græsser videre uden at lade sig forstyrre af vore jeeps.
At køre ATV, hvor det gælder om at være forrest hvis man ikke vil blive møgbeskidt af de andres støvskyer, hvor det gælder om at sidde helt stille for ikke at forstyrre kuduen i krattet, hvor det gælder om at være klar til at komme hurtigt afsted hvis flokken af bøfler ved vandhullet skulle blive sure, hvor det gælder om hele tiden at kunne se ham der kører foran, for tænk om man blev efterladt alene tilbage i bushen . . . .
At sidde på terrassen om aftenen, se solen gå ned, snakke om dagens oplevelser, nyde et lille glas, se flodhesten lunte afsted langs bredden, høre løverne som spiser deres nedlagte giraf på modsatte bred BRØLE for at skræmme hyænerne væk, eller gribbene, eller andre løver, eller bare os?
At se solnedgangen fra udsigtshytten, at drikke endnu et glas champagne, at begynde at planlægge det næste besøg, for sådan et bliver der helt sikkert!
Ja – og så må jeg jo alligevel nævne de fem store – Estel, Theo, Clayton, Ryno, Etienne og alle de andre, som har gjort vores tur uforglemmelig!
At vælge blandt tusind billeder – er umuligt – så det bliver en pose blandede bolcher, med bl a Theo Elefanthviskeren og Ryno i kamp mod en Gammel Dansk.
Kærlig hilsen til alle på Mpala
Rita og Heri Beder