”Guldbryllupstur til eventyrland”, sådan lød invitationen, som vi havde modtaget, efter i flere år at have hørt, at mine forældre ikke ville fejre deres guldbryllup med en fest, men med en oplevelse sammen med hele deres familie. Familien består af guldbryllupsparret, deres to børn, to svigerbørn og 4 børnebørn i alderen 8-18 år.

Allerede på grusvejen mellem hovedvejen og Mpala startede eventyret med to voksne giraffer, som nysgerrigt og gumlende kiggede frem oven over trætoppene, med en unge stående ved siden af.
Et af højdepunkterne på turen, som især de yngste deltagere havde set frem til, var ATV kørslen, hvor man kører rundt i bushen i hver sin ATV, med guiden forrest.
På turen rundt er det meget begrænset, hvor mange dyr man ser, for med al den larm de mange ATV’er laver, er de fleste dyr jaget væk, inden vi ser dem. Giraffer har dog bedre nerver eller dårligere hørelse end de andre dyr, for tre store giraffer gik i gåsegang på vejen, som om de ejede hele verden, og ikke havde tænkt sig at gå til side for sådan en flok motorbøller. Da vi endelig var blevet enige om, hvem der først skulle køre imellem benene på girafferne, valgte de dog at trække sig væk fra vejen og fortsætte ind i bushen.
Efter ATV turen fortsatte vi til Mpala Bush Camp, som er en grillplads midt ude i bushen. Lige før vi kom frem, blev vi mødt af en velkomstkomité på 3 elefanter, en ældre han og to yngrehanner , som stod stille og roligt og spiste.
Selv om Bush campen ligger midt ude i bushen, er der både rindende vand og et toilet med en fantastisk udsigt.
Det rindende vand havde vi alle brug for, inden vi satte os til det flot dækkede bord med hvid stofdug, for vi lignede alle nogen, der havde fået en mislykket spray tan, efter køreturen på ATV.


Mens vi spiste lækre bøffer i lyset fra flagermuslygterne, gik solen ned og stjernerne begyndte at komme frem. Forestil dig, at du sidder i mørket og lytter til dyrene og beundrer stjernehimlen i 30 graders varme, så fantastisk var det.

Selv om det var vindstille, begyndte et af træerne ved indgangen til campen pludselig at gynge fra side til side. Det var den ældste elefant fra velkomst-komite’en, som lige ville minde os om, hvem der bestemmer i bushen. To rangere nærmede sig straks elefanten, og mens den ene ranger forsøgte at tale elefanten til ro, stod den anden klar med geværet bagved.
Resten af personalet fik ført os om bag en muret bar, hvor vi var i sikkerhed. Herfra kunne vi se, at træerne indimellem vippede kraftigt. Det var en spændende oplevelse, der understreger, at vi er på besøg i dyrenes verden, men vi følte os på intet tidspunkt bange, da personalet havde styr på situationen. Elefantens ”opvisning” endte heldigvis med, at de forlod campen, uden at der blev brug for at bruge riflen.

En anden oplevelse vi havde set frem til, var turen med overnatning i Kruger nationalpark. Allerede mens vi kørte det sidste stykke ind til nationalparken, så vi flere biler, som holdt stille i vejsiden. Vi lærte hurtigt, at det var et sikkert tegn på, at der var noget interessant i nærheden, og ganske rigtigt, oppe i træet lå en leopard. Desværre havde den valgt at ligge på en gren med blade, så det var ikke nemt at få øje på den, selv om rangeren forklarede, hvor vi skulle kigge. Det lykkedes dog alle, at få set en del af prikkerne samtidig med at man bliver imponeret over, hvor godt kamufleret den er.
Kruger nationalpark er ikke, som man ser i tv, fuldt af dyr over det hele. Man kan sagtens køre 15 minutter uden at se nogle dyr, men pludselig sker der igen noget

På et tidspunkt mødte vi en elefantflok, der ville krydse vejen. Den bestod af flere voksne hunner og unger i forskellige aldre. Rangeren satte farten ned, men chaufføren i en bil bagved os havde travlt med at komme videre og overhalede os med en pæn fart. Det ophidsede elefanterne og specielt den mindste elefant, som var en ca. 2-årig han, der stadig drak mælk hos sin mor.

Den lille elefant var mildest talt utilfreds med chaufførens opførsel, og på trods af elefantens størrelse, følte den sig nødsaget til at demonstrere, hvem der bestemte i parken. Den slog ørerne ud og viftede vildt med dem og trompeterede det bedste, den havde lært. En større søster lagde beroligende sin snabel om den, så den faldt til ro for en tid, men lidt senere fortsatte den showet. Elefanter viser, hvor store og farlige de er bl.a. ved at samle grene op og smide dem op på ryggen af sig selv. Vores lille ven ville gerne vise, at den var stor og efter flere forgæves forsøg, lykkedes det den at samle en lille kvist op med snablen og kaste den op på ryggen.
Da vi kørte videre, skulle den igen demonstrere og løb efter os med viftende ører, inden den gik tilbage til sin mor. Guiden fortalte, at en så lille fyr med så meget selvtillid sikkert vil give rigtige problemer, når den blev voksen.
Efter en dag fuld af oplevelser er man fyldt op af indtryk og efter en lækker grillmiddag, er man klar til at gå omkuld i parkens hytter.

 

Næste morgen startede turen med, at vi kørte op på nogle klipper i den sydlige del af parken. På vej op ad klipperne så vi to klipspringere, som bevæger sig rundt på klipperne ved at gå på spidserne af hovene som en balletdanser.

Da vi nåede toppen af klippen, fik vi lov til at stige ud og fik øje på en stor flok elefanter neden for klipperne. Der var både små og store elefanter, som var i gang med at spise morgenmad. Et fantastisk syn, som der var god tid til at nyde.
Nede igen passerede vi en plettet hyæne unge, som lå og slappede af helt ude ved vejkanten. Vi sad tilbage med en fornemmelse af to fantastiske oplevelser på kort tid, men inden længe var vi endnu engang heldige. Tre grupper af næsehorn inden for kort tid. Den ene flok var endda så tæt på, at vi tydeligt kunne se de store horn.

  

Mens vi havde en fantastisk oplevelse i Kruger, havde personalet på Mpala haft travlt. De havde bundet en flot æresport, som var sat op omkring døren ind til guldbrudeparrets hytte. Denne overraskelse var så stor, at den gav guldbruden tårer i øjenkrogene.
En tur til Mpala er ikke en afslappende ferie. Mange dage bliver man vækket kl. 4 eller 5 om morgenen for at komme op og afsted og se dyrene vågne. Om aftenen falder man træt i søvn i himmelsengen helt fyldt op af fantastiske oplevelser og god mad, efter at rangerne, Estel og personalet har gjort alt for, at man skal føle sig godt tilpas. Ugens program er fyldt med oplevelser, men der er også tid til en tur i poolen eller afslapning på terrassen med udsigten til floden og dyrene, som kommer ned for at drikke.

Da vi ankom til Mpala den første dag, blev der sagt, at vi kom som gæster, men forlod stedet som venner, og da vi forlod stedet 14 dage senere, forstod vi, hvad de mente.
Hilsen Connie Sørensen og familie

Ps
Som i kan se af billederne, sørgede rangerne for, at vi fik set alle dyrene i ”The big five” mindst to gange.