Familien Eriksens tur til Mpala
…”bala baule mpala- balule, bala baule mplala- balule”…. dansende zothoer i alle aldre modtog os med iørefaldende rytmer og sange. Med kvinder og børn klædt i farverige kjoler og mændene klædt på til kamp, viste os et glimt af deres kultur-arv med dybe rødder i den afrikanske jord.
Vi sad på den store veranda og sugede til os med alle sanser. Vores Afrika-eventyr var lige begyndt, og vi var allerede fyldte af indtryk. The Olifant River, for foden af hovedbygningen, lå dér på én gang fredfyldt og lurende farefuld.
Krokodiller og flodheste kunne dukke op når som helst, og få vore dansker-hjerter til at banke en smule kraftigere.
Længere borte, på den anden side af floden, kom de vilde dyr lejlighedsvis på besøg. Impalaer, vandbøfler, kuduer og elefanter var nogle af de pragtfulde dyr vi fik at se.
På lodgen blev der sørget godt for os på alle måder. Peter gjorde sig den største umage med at dække et festligt bord til alle vore måltider.
Alle i køkkenet arbejdede sammen om at lave velsmagende og spændende sydafrikanske retter. Det var fantastisk. Estelle og vore rangere Seb og Theo var på en helt særlig måde med til at gøre opholdet uforglemmeligt.
Vi følte os på samme tid hjemme og henført til det eksotiske Sydafrika med alt, hvad det indebærer.
En af de mere usædvanlige oplevelser var en køretur på ATV. Udover, at det var rigtig sjovt, fik vi også lov at komme helt uvirkelig tæt på en flok bøfler. Køreturen endte ved Bush-campen, hvor der ventede os middag tilberedt over bål og spisning i det fri.
Mørket havde sænket sig over stedet, som kun var oplyst af flammerne fra bålet og nogle olielamper, der lige akkurat oplyste bordet nok til at vi kunne se, hvad vi spiste.
Og så var der selvfølgelig safari. Masser af safari. Vi kørte flere gange i området omkring lodgen og vænnede os til de ujævne grusveje, de mange impalaer og en lille giraf-familie, der viste sig for os flere gange.
Selv om vi kørte ad de samme veje, var hver eneste tur en unik oplevelse. Vores dejlige ranger, Seb, guidede os gennem det, vi så og hørte, og efterhånden som tiden gik, kunne vi selv genkende en del af dyrene, når vi så dem.
Midt på ugen var vi en tur inde i selve Kruger. De mange timer i jeepen føltes aldrig langtrukne eller kedelige. Det var en lang spændende rejse i rejsen.
Ved en af rasterne oplevede vi et helt specielt møde med en lille slange, der fandt og fangede et firben. Det særlige var, at slangen blev liggende ude i det fri, så vi kunne følge slagets gang fra fangsten over fastholdelse til fortæring.
”The Big Five” er nærmest et uskrevet mål i sig selv. Efter flere safari-ture kunne vi mærke på Seb, at han blev mere og mere ivrig efter at vise os en leopard.
Vi hørte ham hviske: ”show thyself you spotted one” og koncentrationen lyste ud af ham. Anstrengelserne bar frugt. Pludselig lå den dér i vejkanten – og blev heldigvis liggende længe nok til, at vi kunne forevige øjeblikket.
Billedet af leoparden hænger nu på væggen over sofaen hjemme i stuen.
Men vi fik dog ikke alle fem denne gang. De havde gemt løverne, for som de sagde – vi vil jo gerne, at I kommer igen en anden gang.
Selv om vi på forhånd havde kaldt turen for ”vores livs rejse”, blev vi hurtigt klar over, at én tur til Mpala Safari Lodge ikke ville være nok. Selvfølgelig kommer vi igen.
Familien Eriksen