Et paradis i Sydafrika

Vi rejste via Amsterdam og videre til Johannesburg med overnatning inden vi skulle flyve til Hoedspruit.

Vi blev hentet i lufthavnen af vores ranger og kørt til lodgen, ca. 60 km.

Lodgen viste sig at være som et lille paradis. Små hyggelige hytter med strå på taget. Stort rum med himmelseng og et dejligt badeværelse med rigelig plads. Når man bor sådan – out of nowhere – så bliver der MEGET mørkt, noget man sjældent kommer ud for i Danmark.

Det er en anden form for ferie. Op kl 5 og i seng kl 9, for det er om morgenen dyrene er aktive og der skulle vi på bushwalk, så efter alle indtrykkende var man tidlig træt.

Nogle morgener kørte vi gamedrive. Det vil sige vi kørte i en stor åben landrover og kom lidt længere væk fra lodgen. På disse ture kom dyrene helt tæt på. Vi så zebraer, aber, giraffer, vortesvin – ja alle mulige dyr mens vi sad helt stille og studerede dem.

Vi besøgte en skole for forældreløse børn. De flestes forældre var døde af aids, men børnene var glade – tog vores hænder, sang for os og viste os at de også lærte engelsk. Man har faktisk 11 sprog i Sydafrika. De hvide taler african (det lyder hollandsk), de sorte taler et af de 10 lokalsprog og de fleste taler engelsk i større eller mindre grad.

Vi var også i et rehabiliteringscenter for skadede dyr, hvor vi aede en gepard og prøvede at have en grib på armen. De gør et stort arbejde dernede for de truede dyrearter.

Den ene morgen skulle vi op kl. 2.45, vi skulle nemlig op og se solopgangen fra en varmluftsballon. Det var helt fantastisk at se solen og dyrene på jorden.

Da vi var der i 14 dage, var der nogle ting vi fik oplevet to gange. Bl.a. kørte vi to gange på ATVére. Det var hylesjovt og rigtigt hårdt ved armmusklerne.

Vi havde også to overnatninger i Krügerparken. Parken er et fantastisk naturreservat på 350 km x 60 km, hvor man gør meget for at bevare de forskellige dyrearter. Vi så Big Five (løve, elef

ant, bøffel, leopard, næsehorn) krokodiller, hyæner, giraffer… fantastiske scenerier hele tiden. Vores rangere havde alt med på disse ture. Mad, frugt, vin, gin og tonic – ja alt hvad vi skulle spise og drikke og de hyggede om os med levende lys og bordopdækning i den mørke afrikanske aften.

Vi var også på nightdrive ved lodgen, hvor man kører rundt med store spot – så man kan se dyrene i mørket. Det viser sig at der dukker andre dyr op om natten bl.a. forskelige små harer med lange haler der hopper ligesom kænguruer, dem ser man ikke i dagslys. Disse ture sluttede af med middag i bushen, hvor vi kørte til en lille plads, hvor alle de ansatte stod klar med champagne og lækker middag med fin opdækning. Mens vi sad der kunne vi høre løver der brølede i mørket.

Opholdet på lodgen var ligesom at være en del af en stor familie. Der blev hygget om os hele tiden og serveret masser af god mad – selvfølgelig med god sydafrikansk vin til.

Inden flyturen hjem, kørte vi på en spændende tur til Soweto, med en chauffør der selv var født der.

Denne tur foretog vi i november 2011 og vi ville elske at komme derned igen.

Per & Eva Kolding