En vidunderlig oplevelse
I september 2012 fik Jørgen en reklame for Mpala fra FDM. Vi har rejst virkelig meget i vores lange ægteskab og nydt det. Men han vidste, at jeg i årevis havde fablet om at komme på safari. Jeg er meget dyreglad og ønskede at opleve dyrene i deres rette omgivelser, ikke bare i zoologisk have. Så han forærede mig en tur til Mpala da jeg fyldte 80 år i 2013. Bedre sent end aldrig blev det en oplevelse for livet.
Vi var afsted 5-21maj, en god årstid synes vi. Det svarer til november på vores breddegrader. Der er ikke så mange blade på træerne, så man ser dyrene bedre, og man er fri for de mange insekter der er på varmere årstider. Dagene er lune og solrige, kølige aftener og kolde nætter.
Mpala er et fuldkommen utroligt, gennemført smukt sted, skabt med fantastisk veneration for at bevare de lokale traditioner og særpræg.
Fra det pragtfulde hovedhus, bygget omkring et gammelt træ, med en meget smuk og brugervenlig indretning, til de tre velindrettede, hyggelige ”hytter” beregnet til to familier på 2 personer. Man følte sig straks velkommen. Hytterne lå fordelt med een nede ved hovedhuset hvor alle måltider foregik, og to højere oppe i terrænet. Vi var så heldige, at vi med Pers hjælp fik plads i den nederste hytte da Jørgen går dårligt.
Men stedet ville ikke være det skønne sted det er uden den fantastiske stab af dedikerede medarbejdere I har ansat. Alle gjorde deres yderste for, at vi tolv gæster skulle få en vidunderlig oplevelse.
Lige fra vi landede med det lille to-motores propelfly i Palaborwa, hvor vi blev modtaget af en hjælpsom Ranger og flere hjælpere til vi ankom til Mpala. Vi fik fin hjælp med alt fra kontrol af papirer til bagage og blev kørt de 25 km i safaribiler.
Her var vi så, en meget blandet flok. De fleste var i alderen fra 45-60 år, et enkelt par nær de 70 og så os to gamle på 80 og 83 år. Men jeg må sige, at alle de øvrige i selskabet var fantastisk søde og hjælpsomme mod os og accepterede vores manglende fysiske formåen.
At vi så hurtigt følte os som een samlet gruppe skyldes især de to vidende, dygtige, hjælpsomme og søde Rangere Theo og Clayton. De var dem der sørgede for os og vores velbefindende på alle måder i de 14 dage vi var der. Uden deres enorme viden, kendskab til både plante og dyreliv, samt kogekunst og hyggespredning havde vi ikke fået så meget ud af turen som vi gjorde.
Men de var nu ikke de eneste der betød noget. Den fungerende ”Chef ”Jessica, en ung dygtig, kvindelig Ranger overvågede alt, med fin hjælp fra den meget unge feriepraktikant Christina. Kokken som sørgede for os med vidunderlig mad morgen middag og aften. Jeg forsøger stadig at efterlave nogle af hendes lækre salater. Peter sørgede godt for vores væske-forsyning.
Jeg vil dog tillige gerne takke alle de ”usynlige” hjælpere der sørgede for os, rengøring, vask vedligeholdelse af det skønne område. Uden dem havde det ikke været det samme.
MEN en safaritur er meget andet end hygge og god mad. Det er store naturoplevelse med planter og alle de vidunderlige dyr i deres rette omgivelser. Det sørgede Clayton og Theo for, at vi fik på helt uovertruffen måde. Både på de daglige ture i nærområdet og på de to to-dages ture inde i Krüger øste de ud af deres enorme viden om dyr og planter til os.
En safaritur er også noget med at stå op o4.00-04.30 om morgenen. Efter et bad en hurtig kop kaffe i spisestuen så afsted klokken o5.00 i åbne safaribiler ud i naturen. Det er på den tid man bedst ser de fleste af dyrene. Man vænner sig overraskende hurtigt til det tidlige tidspunkt!
Ved ni tiden var vi tilbage i lejren igen efter 4 timers spændende oplevelser, til den lækre righoldige morgenmad. Resten af formiddagen var der dømt afslapning, solbadning og for de modige badning i den dejlige pools ret kolde vand.
Om eftermiddagen atter gå- eller køreture med enten den velbevæbnede Clayton for at se planter, smådyr og insekter uden at blive angrebet af vilde dyr, eller for resten af os herlige ture med Theo hvor han belærte os om dyrespor, særlige planter og træer og de mange forskelligartede fugle.
Middagene var et kapitel for sig selv. Vi spiste hver aften enten på terrassen ud mod Olifant River eller i Bormaen ved smukt dækkede borde i stearinlysskær den lækre mad.
Der var flere udflugter inkluderet i rejsen samt forskellige tilvalgs ture af høj kvalitet.
Jeg nævner i flæng:
Besøget på skolen i den nærliggende by, som Mpala sponsorerer. En pragtfuld oplevelse med alle de små og store kønne, glade børn, der få undervisning og mulighed for et bedre liv end deres forældre måske har haft. Det var en meget fin oplevelse.
Besøget i den nærliggende krybdyr park. Jeg var ikke meget for at tage med, da jeg bestemt ikke er glad for slanger, men Theo overtalte mig heldigvis. Alt var meget smukt indrettet, man fik mulighed for at se alle de spændende dyreracer man ellers kun kan læse om. Slanger, firben, små og store krokodiller osv. Udenfor i det smukke anlæg var der nogle charmerende, små frække aber. Turen sluttede med en lækker frokost på en hyggelig nærliggende restaurant.
Turene ind til stedet hvor der var mulighed for at fræse rundt i små 4-hjuls beech-booggies. For en gammel biltosset kone var det herligt. På de to ture lærte jeg tillige hvor søde et par af ”drengene”, som vi kaldte de yngre mandlige deltagere, var. Den måde de hele tiden holdt øje med mig og sørgede for at jeg var med var hjertevarmende! Det skal de have tak for hvis de læser dette. For mig var det en herlig form for en acceptabel rollator!
Lørdag eftermiddage var der tur ud i de nærliggende naturområder, hvor vi så rigtig mange både fugle, hjorte, giraffer og elefanter. Vi fortsatte til Mpalas eget udsigtstårn hvor vi nød solnedgangen og den storslåede udsigt sammen med et glas champagne . Da solen var helt væk, kørte vi til Mpalas Base Camp. Der kan man på varmere årstider overnatte i telte. Her stegte Rangerne lækkert kød med bagte kartofler og andet tilbehør mens vi fik en drink. Alt, også drikkevarer var kørt derud hjemme fra lodgen. Vi skulle bare nyde livet, hvilket vi alle gjorde!
Der var også flere spændende tilvalgsture. Vi valgte en sejltur på Olifant River med frokost ombord og udsigt til vandbøfler, masser af flodheste og krokodiller, og den anden uge en skøn tur til Drakensbjergene, en 1000 km lang, meget høj bjergkæde nord-syd ned gennem Afrika. Der var helt utroligt smukt med flere vandfald og en uovertruffen udsigt over en dyb slugt med en flod. Det var en fantastisk tur
På hjemvejen fik vi en ekstra oplevelse. Clayton spottede en slange med hovedet fastklemt i en sodavands- dåse liggende i vejkanten. Han fik den bugseret op i en papirspose fra noget af det souvenir gæsterne havde købt på turen. Det viste sig at være et eksemplar af Afrikas mest giftige slange. Der lå den så og raslede i sin pose bag os de næste 50 km. til vi kom til den by der lå nærmest Mpala. Her fik han en beholder til at transportere slangen i resten af vejen. Pligtopfyldende kørte han derefter os hjem til lejren inden han kørte til en dyrlæge med slangen, fik den befriet og lægebehandlet. Derefter satte han den fri ude i naturen. Det synes jeg var en dejlig oplevelse som viste noget om kærlighed til naturen.
Og så var der jo de to ture med overnatning inde i selve Krüger Nationalpark. Torsdag og fredag i begge uger. Vi startede fra lodgen klokken 05.00 og kørte i mørke til den sydlige indkørsel til parken. Efter et par timer fik vi dejlig, medbragt morgenmad og kaffe på en rasteplads. Resten af formiddagen så vi masser af dyr og natur. Ved 13.00 tiden nåede vi Letaba Camp hvor Clayton og Theo lavede herlig frokost til os på en meget smuk plads. Senere fik vi nøglerne til hver vores hytter hvor vi skulle overnatte. Campen havde rundtur i store biler i området som vi alle deltog i, og så sluttede dagen med, at Rangerne tryllede en skøn candle-light-dinner frem af medbragte varer. En herlig dag.
Da vi den anden torsdag skulle afsted tidligt om morgenen 05.00 i mørke, var jeg så uheldig, eller snarere klodset, at jeg snublede over et af de øverste trappetrin på vej op til bilerne og slog ansigtet ned i kanten af det næste trin. Stor dramatik!
Efter at have bugseret mig ned på kontoret, kørte de andre 10 afsted ind i Krüger. Fantastiske Jessica lånte Claytons private bil og kørte os til et privathospital i Palaborwa sammen med Christina. Der tog de først nogle (komplet ubrugelige) røntgenbilleder. Derefter blev jeg syet sammen med 3 suturer i et hul i venstre kind og 7 ned langs næsefløjen af en mørk afrikansk læge, der var utrolig fiks på fingrene. Begge sår er helet flot uden ar! Han vurderede at jeg nok ikke var mere syg end, at vi kunne tage med de øvrige på safaritur.
Jessica og Christina var via Walkey Talkey i forbindelse med de to andre Rangere. Hun tilbød derefter at køre os ind ad den nordre indgang til parken i fra Palaborwa og møde de andre midtvejs. Det kalder jeg en ekstra service, som vi skønnede meget på!! Selv om jeg var lidt ”groggy” nød vi turen meget. Vi så mange forskellige dyr.
MEN: to oplevelser står nok som de største. Begge var på eftermiddags ture i lokalområdet.
Den ene var da vi pludselig holdt helt stille og så tre enorme næsehorn få meter fra os. De gik fredeligt og græssede. Når man ved hvor sjældne næsehorn er nu om dage var det helt utroligt. Da de andre kom i den anden åbne safaribil fem minutter efter, var næsehornene væk.
Den anden og absolut største var da vi den sidste tur lørdag, på vej til udsigts tårnet, pludseligt befandt os midt i kæmpe elefantflok. Lige foran den åbne bil, som pludselig virkede meget lille, stod en enorm han-elefant og holdt øje med sin flok på over 30 hunner, samt store og småbitte unger. De var allevegne rundt om bilen, så tæt at vi kunne have rørt dem. Det varede heldigvis længe inden flokken havde bevæget sig videre, så vi havde god tid til at nyde dem.
Til slut vil jeg blot endnu engang takke Helle og Per for en vidunderlig oplevelse.
Til eventuelle kommende kunder kan jeg kun sige prøv det! I vil ikke blive skuffede.
Mette Falck Larsen