En tur til Mpala fyldt med grin

En tur til Mpala fyldt med grin

En tur til Mpala fyldt med grin  Vi har netop været seks single-piger i alderen 38-71 år afsted til en uges ophold hos jer gennem Singlerejser.dk. Og sikke en uge, vi har haft!! Flere af os har siden omtalt turen som vores livs bedste og mest skelsættende ferie nogensinde – og personligt vil jeg ikke være den samme efter min uge hos jer. Alt har overgået mine vildeste forventninger og forhåbninger, og meget af det har været takket jeres fantastiske personale. Stacey stod for planlægningen og hyggen i lodgen, og Japie leverede i dén grad de vilde oplevelser på vores udflugter.

Vores gruppe nød under hele turen specielt Japies bidrag til de spændende og sjove indslag, og vi grinte os gennem hele ferien ombord på jeepen med ham bag rattet. Og i søndags var ingen undtagelse!

Vi havde været afsted på river cruise fra om morgenen af, og på vejen hjem får vi helt tilfældigt startet et grineflip på bagsædet over en ellers ligegyldig bemærkning – noget som har været sket før under vores tid sammen som gruppe. Vi lagde godt mærke til, at Japie også lod til at finde det lidt morsomt, men vi blev alle kylet helt ud af den, da han meget pludseligt og meget brat flår i rattet og trækker ind i nødsporet for derefter at klodse bremsen med støv og småsten i luften. Vi stopper alle undrende med at grine og tænker, at han må have set et sjældent dyr i vejkanten, som han vil vise os. Men da han efter at have stoppet bilen hurtigt hopper ud og løber om bag bagsmækken for at stå og grine for sig selv, falder tiøren for resten af selskabet; han blev selv så grebet af latteren, at han ikke kunne få luft! Efter et par minutter for sig selv får han haltet sig tilbage til døren til førersædet, mens han desperat prøver at gnubbe sig på mellemgulv og ribben, der er gået krampe ovenpå den intensive grinen, og efter lidt mere fælles grinen i bilen og lidt tørren tårer af kinderne, fortsætter vi turen tilbage til lodgen.

En tur til Mpala fyldt med grinEn tur til Mpala fyldt med grinEn tur til Mpala fyldt med grin

Vedhæftet kan du se, hvor ramt både han og vi var af situationen.

Et kæmpe tak skal lyde til både Japie og resten af

jeres personale for en tårevædende god ferie, som vi aldrig vil glemme!

De bedste hilsner,
Heidi Birch