fbpx
BLOG FRA MPALA
Følg hverdagen på lodgen
En ordentlig forskrækkelse

BANG!
Vi farer alle fire op, da et brag og en rystelse jager gennem jeepen. Niels, som halvsov op ad døren, tabte hovedet ud af hånden af bar chok.
”Hvad pokker var det?” råber vi forskrækkede, mens vi hektisk ser os omkring i det vildnis, der omgiver os. Er vores ellers så vakse ranger kørt ind i noget? Er vi kommet på tværs af en af de elefanter, vi havde set så mange af de seneste dage?


Bilen bremser, og støvet står omkring os. Få sekunder efter får vi forklaringen ud ad bagruden. Og i løbet af de næste minutter oplever vi noget, der i al sin gru og blodighed er vores kraftigste minde om Afrika…

Det var tredje gang, vi besøgte Mpala Lodge. Tredje gang, at Estel var vores varme og imødekommende vært. Tredje gang, at de rutinerede rangers imponerede os med deres kendskab til dyrenes færden, væresteder og vaner. Tredje gang, at den majestætiske natur gjorde os til statister i det, der bedst kan sammenlignes med en film af David Attenborough.

Forklaringen på braget var en impala. En hun, som nu vaklede rundt – forvirret og forslået – bag vores solide jeep. Hun var kommet springende med impalaernes ufattelige hast, og var braget lige ind i siden på vores kørende jeep. Bulen i døren afslørede, hvor bilen havde standset hendes flugt. Og det, der siden skete, afslørede hvad hun flygtede fra. For ud af vildnisset stormede først en, så to, så et helt koppel vilde hunde. Med tænderne blottet i jagt, og dræbende blikke rettet mod det nu hjælpeløse offer, som de frådende og blodtørstigt kastede sig over. Et offer, der stadig var i live.
De fleste dyr dræber deres bytte, før de spiser det. Men ikke vilde hunde. Så fra vores pladser i jeepens trygge indre blev vi nu måbende førstehåndsvidner til, hvor grufuld og samtidig fascinerende, naturen kan være.
At se den graciøse impala spjætte i forsvarsløs smerte, mens rovdyrene hev og flåede i hendes kød, var på en og samme tid noget, man ikke kunne holde ud at se på – men heller ikke kunne vende ryggen til. Og da en af hundene trak et levende foster ud af impalaens bug og slæbte det med sig ind i buskadset, stod vores verden stille i flere sekunder.
På vores besøg i Kruger og Mpala Lodge har vi oplevet elefanter true vores jeep. Vi har set leoparder ligge henslængt i trækronerne. Vi har set flodheste tage aftenbad for foden af vores terrasse. Vi har set gigantiske edderkopper,store zebraflokke og knejsende giraffer. Og vi har hørt løverne brøle, så vibrationerne kunne mærkes i kroppen.

Men impalaens blodige endeligt for vores fødder er alligevel det, der står stærkest i det store katalog af fantastiske oplevelser
Vi har sidenhen været på endnu et besøg på Mpala – men – ovenstående oplevelse er ikke overgået – hverken før eller siden.

Mvh.

Heri