Så længe jeg mindes har jeg haft en drøm om at komme til Afrika, måske lige siden jeg læste Kiplings
historie om den grågrønne grumsede Limpopoflod, og således få mulighed for at opleve dyrene i
deres rette element, de dyr jeg ofte besøger i zoologiske haver hvor jeg end er i verden.
Det blev i marts 2017 pludselig muligt, nemlig som rejsekammerat /oversætter for Mie med
handikap, som elsker elefanter samt hendes mor.
Vi talte meget inden turen om chancerne for at se nogle dyr – det er et stort land vi skal besøge – og
vil man være sikker er det en Zoo man skal besøge! Så det var med stor spænding vi begav os ud på
vores Afrikarejse.
Men hold nu op!
Fra landevejen blev vi lukket ind gennem en port og så tog oplevelserne fart! På den ca. halve time
det tog at køre fra porten ad bakkede, snoede, bumlede og røde veje til logden, kan jeg love for at
vores forventninger blev indfriet – impalaer, giraffer, zebraer, elefanter og en kudu fik vi set allerede
inden ankomsten til vores bestemmelsessted.
På parkeringspladsen blev vi budt varmt velkommen af Stacey, Irene, Ryno samt det samlede
personale og et par hunde. Her mente jeg vi godt kunne returnere til Danmark, for vi havde jo
oplevet det vi kom for!
Nej selvfølgelig blev vi, men vidste ikke lige der, at der ventede os en uge med oplevelser for alle
sanserne.,

Nede på terrassen blev vi endnu engang budt velkommen med
et køligt glas og frisk frugt, og der stod vi så stille og tog det hele
ind. Huset bag os, floden med drikkende elefanter på modsatte
bred, duftene, menneskene og lydene. Lydene blev pludselig
blandet med trommer og sang som nærmede sig – og der var
de så – en flok fantastisk smukke og farverige folk der
underholdt os med traditionelle danse og sange, noget vi alle
nød meget.

Så blev vi fulgt hen til det der skal være vores hjem den kommende uge og sikke et hjem – lækkert hele vejen igennem! Her skal jeg nok føle mig hjemme.
Ved aftenens middag blev vi instrueret i sikkerheden på stedet, almindelig sund fornuft er altid godt, men vi er på “udebane” her, så der bliver lyttet godt efter og spurgt løs! Jeg er ikke i tvivl om at der nok skal blive passet supergodt på os alle. Vi fik også udleveret vores program for den kommende uge – vi vil ikke komme sovende til oplevelserne, vi starter kl. 05 i morgen.
Når jeg nu sidder og tænker tilbage, hvad jeg ofte gør, er det svært at fremhæve et højdepunkt, for der var så uendelig mange stjernestunder.
Apropos stjerner havde vi på vores 2 dages tur til/i Kruger nationalpark en flot nat, hvor vores ranger Ryno viste os stjernernes placering og stjernebillederne på sin IPad med hjælp af app. Star Walk, en app jeg har taget til mig og bruger herhjemme.

Den mest fantastiske stjernehimmel oplevede jeg dog i bushcampen. Efter en sjov tur på quadbikes, hvor vi bestemt ikke slog fartrekorden – trængte vi til at blive frisket op, og der midt i ingenting var der både en håndvask og et toilet! Fantastiskt.

 

 

 

Først nød vi et par Gin/tonic, for at holde styr på malariamyggene – hmm ja ja og derefter en herlig middag, hvor der blev grillet en “lille” beskeden Beef, cirka på størrelse med tværsnittet af en ko. Senere siddende i safaristole holdt vi ildfluer i vores hule hænder og der i den lune afrikanske aften, fuld af lyde og dufte dukkede myriader af stjerner op, aldrig har jeg set så mange og mælkevejen var så klar og tydelig at den næsten var til at røre ved! På hjemvejen mødte vi et næsehorn, hvor heldig har man lov at være?

 

 

 

 

Men nok om himlens stjerner, det er jo dyrene der er de virkelige stjerner her – fra de helt små til giganterne. Fra den lille “nedfaldne” fugleunge der med held blev returneret til reden over skildpadden, der blev løftet op af et vandbassin, vist godt træt af at padle rundt, til elefanten der nedlagde hegnet til campen for at aflægge os et vist ikke så velkomment besøg – frækkert. Det var ellers mest os der besøgte dyrene, fra de tidlige morgenture hvor vi så solen stå op, farve bjerge og sletter røde og alle dagdyrene blev aktive, til turene på sletten, der for mig var som et paradis – mange forskellige dyregrupper fouragerede fredeligt side om side – bortset fra et par bøfler der moslede rundt så oksehakkerne fik sig en gyngetur, mens den store stolte bøffeltyr fra en lille bakketop skuede ud over sit rige.

Til den fantastiske 2 dages tur i Kruger parken, spækket med oplevelser og hovedet på kuglelejer for ikke at gå glip af noget som helst, som da vi pludselig møder en cyklist midt i parken – nogle lever livet farligt, jeg mener uden cykelhjelm! Under en frokost hvor bøfferne syder på grillen, bordet er dækket og vi sidder og taler om dyrenes kamuflage og at der kunne ligge en løve i krattet bag os og lige idet lyder der pludselig et ordentligt rabalder! Vi sprang alle forskrækkede op – Løve? nej det var kassen til mad der var væltet ned, pyh ha, men hvor vi grinede. Kruger SKAL bare opleves.

På hjemvejen fik vi den ærgrelige besked at den bookede ballontur næste dag var aflyst på grund af “forkert” vind, nå hvad skal vi så finde på? Jeg havde set et billede på en affaldsspand af en flodhest og kom i tanke om at jeg engang havde set et tv-program om Jessica – den tamme flodhest! Der blev ringet og arrangeret og næste morgen drog vi mod Jessicas hjem. Det var noget af en oplevelse at give den en flaske sød te (som smagte godt), søde kartofler og et kys! Men grænseoverskridende at være så tæt på det dyr, der vist koster flest menneskeliv langs floderne heromkring, og jeg håber ingen er i nærheden, når naturen vinder over tamheden!

 

 

 

I må ikke tro at jeg har glemt lodgen, da først fornemmelsen af at blive behandlet som VIP havde fortaget sig, følte jeg mig hjemme overalt. Jeg elskede min terrasse, hvor jeg tilbragte en del tid, så ud over floden med krokodiller, flodheste og elefanterne på modsatte bred. Men en nat, hvor jeg sad der i mørket og tænkte på dagens oplevelser og pludselig hørte løvebrøl, besluttede jeg meget hurtigt at NU skulle jeg trække ind! Lige der kom Afrika tæt på, selv om løverne nok var længere væk i virkeligheden end i min fantasi, hvor de var lige rundt om hjørnet. Dejligt med en lækker hytte at trække ind i. Glemt er bestemt heller ikke alle de dejlige mennesker jeg fik fornøjelsen af at møde. Imødekommende, kompetente, parate til at opfylde alle ønsker og behov og svare på mine mere eller mindre intelligente spørgsmål og altid i superfint humør! I køkkenregionen var der altid gang i tilberedelsen af alle de lækkerier, der blev budt på og fortæret på terrassen, i bomaen, bushcampen og turen til Kruger og der var masser og intet af det smagte af pap! Pap den lokale majsgrød, som vi også fik smagt og som de i børnehaven guffede i sig med stort velbehag i skyggen under udspændte solsejl. Men alt har jo en ende og selvom jeg ikke var mæt, jo maven var, sluttede eventyret med et champagnefarvel akkompagneret af en smuk solnedgang med udsigt over området. Afskeden næste morgen foregik med kram og våde øjne.

Men drømmen om Afrika lever fortsat – nemlig drømmen om at komme tilbage!
Mange varme hilsner fra Janne Mikkelsen

PS Mie fik set rigtig mange elefanter, trådt i et elefantfodspor og fik en tøjelefant i afskedsgave af vores ranger Ryno.