fbpx

Ophold på Mpala Lodge

Logbog v/ Birthe Zimmermann
i selskab med Kirsten Wøldike og Erland Andersen (ch. 3)
Vibeke Birkmann og Kim Pilegaard (ch. 1) og
min ægtefælle, Jan Zimmermann (ch. 2)

Vi – i alt seks gode venner (heraf 4 biologer) – har ikke været mange timer i Sydafrika, før vi erkender, at vi er landet midt i det spirende sydafrikanske forår. Her er dog knitrende tørt!

Vi bliver hentet i den charmerende lille lufthavn i Phalaborwa, og på turen til Mpala virker savannen omkring os sølvgrå med kun meget lidt grønt. Men vegetationen viser dog spæde, spirende blade. Vi skriver mandag den 30. oktober 2017. Både de stribede firben og fugle som Trumpeter Hornbill og Purple Crested Turaco larmer kåde og jagter hinanden i lodgens trækroner og op ad stammerne, da vi bliver modtaget af hele den smilende ”familie” på Mpala Lodge og fordelt i chalet 1,2 og 3. Fra terrassen ved chalet 2 nyder vi straks udsigten ned over Olifant floden. Der går vortesvin og græsser – eller går er måske så meget sagt: De knæler på ”forknæene”, når de græsser. På den modsatte flodbred går en stor flok graciøse impalaer, og et par kuduer tygger drøv i skyggen af nogle endnu bladløse træer.

Stribede firben i forårshumør

 

 

 

 

 

Vehyumbeleri Dancers, farverige og livsglade

Vi er inviteret til velkomstdrink, og farverige dansere myldrer frem. Deres livsglæde forplanter sig til terrassen, hvor vi sidder med et glas herligt kølige bobler – 6 lidt rejsetrætte danske venner. Men så bliver jeg nærmest euforisk, for gruppen bryder ud i ”Shosholoza”-sangen … en sang jeg har nydt at synge i mit kor (Vokalisterne) derhjemme. Her er den jo oplagt – i de præcis rigtige rammer.”Sho-sho-lo-za …South Africa!”

Første måltid indtages på hovedterrassen med udsigt over floden i solnedgangen, og vi forstår endnu ikke helt, hvorfor vi ikke må gå uledsaget op til vores smukke chalet på toppen – til en nats tiltrængt hvile før første game drive. Her er jo
stille og ufarligt, omend mørkt? Sære lyde fra floden afslører dog en flok flodheste i mørket. Og andet kan jo ligge på lur efter en dansk lækkerbisken…

 

Vi bliver hurtigt forelskede i ”vores” chalet nr 1-2.

Tirsdag den 31. oktober og efter en god nats tiltrængt søvn nyder vi fuglesangen, en kop kaffe og solopgangen på terrassen, inden telefonen ringer. Vi er klar til første game drive! Inden har ”vores” Hadada-ibis og ”vores” isfugl sagt tydeligt god morgen på deres helt egen, larmende måde!

Solopgang ved chalet nr 1-2

 

 

Dagen byder hurtigt på oplevelser: Gulnæbbet næsehornsfugl er nærmest karakterart her. En meget stor ørn poserer smukt i det tidlige lys – Martial Eagle! Vi ser masser af herlige dyr: Zebra, gnu, vortesvin, kudu, impala, bushbucks og nyala – den med de gule ben:

 

 

 

 

Efter morgenmad og nogle timers siesta på terrassen – som bruges på at sætte navne på de mange nye fugle vi ser – fortsætter dagens eventyr i støvet:

Bike tour i et smukt naturområde, men maskinerne både larmer og støver. Ikke en attraktiv aktivitet for mig!

Tre af os vælger at sidde med i bilen som kører bagerst: Vi får vores portion støv i dag! Vi spotter gribbe på rede, et par europæiske biædere, en gulnæbbet glente – og frisk elefantlort. Vi ser en sjakal, men ingen hverken løver, giraffer, næsehorn eller elefanter! Aftenen bliver dog hel særlig: Vi indtager maden i bushcampen med stearinlys i lygter og bål til lyden af syngende natravn: ”Fiery-necked nightjar” synger melodisk og bliver svaret længere borte. En af de øvrige gæster har en app
med sydafrikanske fuglestemmer og laver playback, hvilket lokker natravnene tættere på. Lydkulissen til den lækre bålmad og god sydafrikansk rødvin skaber en utrolig dejlig stemning omkring aftensmaden. Tilmed er der et afskærmet toilet og rindende vand, så støvet fra eftermiddagens turoplevelser kan vaskes af først!
På den skrumplede vej tilbage mod lodgen holder vores guide en kraftig lampe i hånden og lyser rundt til alle sider.

Egentlig night game drive er ikke længere tilladt af hensyn til dyrene, men vi skal jo bare hjem. Efter få meter spotter han natravne i lyskeglen. For mig er dette en enestående oplevelse. Natravnen her synger så melodisk til forskel for den hjemlige arts hæse og snerrende, lidt kedelige lyd.
Og da jeg ligger trygt under myggenettet (selvom vi ikke ser myg overhovedet!) erkender vi, at der også er syngende fiery-necked natravn lige udenfor vores chalet og omkring os. Sangen er blot en af nattens mange lyde derude. Nu velkendt.

En ca 10 cm stor natsværmer på stien op til ch. 2                                     

Onsdag den 1. november.
Vi står igen op før 05 og vandrer til fods ud i morgenlyset. Myreløver, elefantlort, kardinal spætte, solfugle. Ingen store dyr. Fordelen ved at gå er, at vi kan komme tæt på de blomstrende akacier og andre savanneplanter. Ellers er dagens hovedtema skolebesøg! Vi parkerer på Mpalas egen P-plads og besøger Mmakadi Day Centre
hvor børnene er forsamlet under det nyligt etablerede bliktag. Det yder skygge for den brændende sol. Børnene er glade, men virker lidt generte. De fremsiger på skift indlærte takkehilsner til Mpala, til os, til Nelson Mendela, til Afrika.

Måske er grunden til genertheden også, at børnehaven netop i dag har besøg af tandplejen!

Hvert barn gaber højt og får sine tænder undersøgt. De der skal have behandling, skrives omhyggeligt ned. Og alle får de en tandbørste og en lille tube tandpasta. Vi besøger også skolen Diphuti, hvor alle 7.-8.-9.- klasses elever er forsamlet i to lokaler: drengene for sig og pigerne for sig. Undervisningen i dag handler om ”det svære ved at blive teenager!”

Frokosten indtages på Mad Dog’s Cafe i Hoedspruit, inden vi med smuk udsigt til Drakensbjergene kører gennem frodige frugtplantager tilbage til Mpala. Lige før gaten
stopper vi for at tanke – og selv her sker der noget: En kæmpeflok Southern Masked Weavers bygger kunstfærdige reder i et træ. Fuglene er skriggule med sort maske. Rederne er kunstfærdige med redehullet pegende nedad. Hunnerne diskvalificerer sjuskede reder, så hannerne gør sig umage med byggeriet!
Sent på eftermiddagen kommer vi hjem skrumplende ad den støvede og hullede vej. Det tager ½ time fra gaten, men på vejen nyder vi de ret godt camouflerede antiloper: Waterbuck med det hvide ”WCsæde” på rumpen, Kuduerne med de hvide tværstriber; de elegante impalaer.

Vi bliver ringet op i hytten: Der er elefant ved floden! Vi nyder alle synet af ham, men pludselig sker der også noget lige over hovederne på os: De store trumpeter hornbills er kåde! Kim kan ikke få øje på dem og bliver tilbage, da vi andre trækker os tilbage til en dasestund på terrassen. Kim er ”vores” fotograf – og det lykkes ham at optage en ren pornofilm af de to kåde fugle! Sekvensen bliver vist for alle, der har lyst til at se den, både før og under aftenens hyggelige middag i
bomaen! Endnu en dejlig dag er forbi!

Torsdag 2.-fredag 3. november: Kruger NP!
En mægtig hanelefant ønsker os velkommen i Kruger National Park, en tur som vi har set rigtig meget frem til. Dagen starter overskyet, men
inden klokken er 09, har vi set leopard der fortærer en girafunge i et træ, elefantflokke der graver ned til vand i det rødlige flodleje, zebraer, gnuer, waterbucks, bushbucks, og små steinbucks som opholder sig tæt på vejkanten; vi spotter en gribbeflok og hyæner. Pulsen er høj, da guiden pludselig speeder op: Der er spottet vilde hunde længere fremme. Guiderne tryller en lækker grillfrokost frem, mens vi andre falder i svime fra udsigten, bl.a. over en lille krokodille der springer helt op af vandet i forsøget på at fange en lille rødnæbbet fugl. Efter frokosten er himlen blevet skyfri, og dyrene søger skygge. Vi spotter en koritrappe, flodørne, blackshouldered kite. Pludselig er vi fanget midt i
en elefantflok på vejen. På alle sider er vi omgivet af elefanter. En lastbil overholder ikke de påbudte max 50km/timen og gør en stor elefant vred. Men alle andre stopper og kigger på flokken. Også impalaer og bavianer krydser vejen.

Vi var jo ligesom advaret…

Vi er tæt på Olifant’s River med vand og grønt græs. Mange dyr og fugle opholder sig på det frodige delta. Vi står længe på broen og kigger.

Aften og nat tilbringes på ”Olifants” med grillmad i fuldmånens skær efter smuk solnedgang. Fredag morgen ser vi hyæner og krokodiller og de herlige små klipspringere på ruten ned mod floden. Lyset står smukt i stråler. Vi fortsætter indtrykkene med sekretærfugl, saddlebilled stork – og ørerne af en løve – flere spankulerende koritrapper, white-fronted bee eater helt tæt på, de farverige ellekrager (Lilac breatsed roller); og på frokostpladsen poserer tre arter hornbills; en gul
barbet synger højt oppe i en udgået gren, og på pladsens centrale træ sidder en lille Scops Owl og kigger skråt ned på os. Og selvom det er tæt på, at vi må blive i parken – bilen vil pludselig ikke starte(!) – forlader vi til sidst Kruger NP efter to helt forrygende dage.

En flodørn poserer smukt i et dødt blytræ.

 

 

Kruger NP er en oplevelse udover det sædvanlige, dels på
grund af de mange dyr, dels et rigt og spændende fugleliv!

Lørdag den 4. november er viet til afslapning. Vi overvejede at tage turen til Drakensbjergene, men oplevede, at vi havde behov for at ”fordøje” ugens mange indtryk. Selv en afslapningsdag byder på oplevelser, når en giant kingfisker pludselig sidder på en gren tæt på og viser med sit rustrøde bryst, at han er en han.

Om eftermiddagen kører vi på game drive ud til sjakalerne med de fire små unger, men der er ingenting at se. I stedet nyder vi mange smukke giraffer. Pludselig lyder der høje hyl flere steder fra: Sjakalungerne kalder på deres mor! Guiden vender hurtigt bilen og fræser tilbage til sjakalhulen – og nu er der liv. En unge trykker sig fladt ned på jorden nogle meter fra hulen, en anden stikker forsigtigt hovedet frem og får følge af endnu en søster/bror. Mor kommer luntende!

Øjenkontakt med en af de fire nuttede jackalunger

 

 

Sådan beriget slutter turen med boblesundowner ”i utide”: Det er kun næstsidste aften – men dog Kim og Vibekes bryllupsdag! Vi nyder drinken og den smukke udsigt over landskabet, mens solen går ned bag bjergene.

Sundowner for Erland, Kirsten, Vibeke, Kim, Birthe og Jan

Søndag den 5. november er vores sidste hele dag. Vi har booket River Cruise og kører gennem et arret minelandskab ned til båden. Morgenmaden serveres om bord. Der er mange
fugle at se på – slangehalsfugl, hejrer, hvidkindede ænder – og senere ser vi yellowbilled stork.

Af ”the big five” ser vi bøfler, mange af dem med ox-peckere på ryggen som renser deres hud for insektlarver. De ser ret ufarlige ud som de står og gumler, men når man ser hornbræmmen, er man ikke i tvivl om, at de bør nydes på afstand!
På hjemvejen kører vi op til en udsigt over fosfatminen og ser vel 50 flamingoer i den fladvandede sø.
Vi har forhandlet os til endnu en sundowneroplevelse på udsigten og nyder den blodrøde Redheaded Weaver, mens vi venter på den anden bil med danske gæster.

 

 

Dagen slutter med festlig opdækning og gourmetafskedsmiddag
i bomaen.

 

 

Der bliver hygget om os i bomaen

 

Mandag den 6. november 2017 er eventyret på Mpala Lodge slut for os. Af ”the big five” har vi ”kun” set leopard, elefanter og bøfler. Vi har godt nok set ørerne af en løve bag ved en græstot i Kruger NP, men da
var det mere den smukke Saddle-billed stork, vi nød synet af. Bilen lige foran os så faktisk et sort næsehorn, da vi skulle til Kruger NP, men inden vi nåede frem, var det væk; vi så ”kun” de smukke Ground Hornbills, der gik samme sted. Næsehornet så vi ikke. Men der skal jo altid være noget at komme tilbage for!
Se så, hvad der sker på vej til lufthavnen: Ikke langt fra Mpala Lodge møder vi mor løve med sine tre unger! De kommer stille listende ned ad vejen imod os. Motoren bliver slukket, og de går alle fire så tæt forbi os i bilen, at vi kunne have klappet dem på ryggen, hver og en.

Foto af løveunger med mor: Kim Pilegaard

Tak for denne gang – Vi kommer meget gerne igen!

Tekst og foto: Birthe Zimmermann

 

Kære Mpala Family

Kære Mpala Family

Første, anden og tredie gang – og måske en en fjerde 🙂 Hver gang har været kæmpe oplevelser – hver på sin måde, som beskrevet.

Selvom vi fra nærmeste hold havde hørt at Mpala var et meget specielt sted, vidste vi egentlig ikke hvad vi skulle forvente – på den anden side havde vi meget store forventninger! Men da vi under landingen i Hoedspruit Lufthavn så Bavianer og Impalaer løbe langs landingsbanen indså vi, at denne vores første Safarirejse kunne gå hen og blive meget spændende – vi blev ikke skuffet! Inden vi ramte ‘grusvejen’ ind til Lodgen havde vi også set Giraffer, Bøfler og Olifanter – jublen ville ingen ende tage. I løbet af denne uge så vi meget mere end vi havde drømt om – hvis ikke inde i Kruger Parken, så fra vores enormt hyggelige Chalet eller fra solvognen ved Poolen 🙂

En velkomstkomite bestående af hele Mpala familien tog imod os ved ankomsten, og allerede her mærkede vi den specielle stemning der er på Lodgen. Det der i vores øjne gør en uge på Lodgen så fantastisk, er de mennesker der er omkring én. Ord som engagerede, omsorgsfulde, rare, familiære men samtidig diskrete, er meget beskrivende for alle på Lodgen. Alt dette, sammen med den ægte kærlighed og omsorg der udvises for den omfavnende natur gør et ophold med disse mennesker på Lodgen en fantastisk oplevelse. Mpala’s udsagn ‘You come as guests and leave as friends’ er  spot-on!

Denne uge blev i øvrigt forlænget med en uge på Zanzibar – super sted med de lækreste strande vi nogen sinde har set. Kan anbefales.

Vores andet besøg varede i 2 uger – hvor vi havde fornøjelsen af 2 forskellige Rangers. To enestående uger og alligevel så meget forskellige – for os handler det ikke om at se flest dyr, det  handler også om at få de gode historier, sjove historier, små dyr, sjove dyr, fakta og anekdoter. Og der er ingen tvivl om at Rangerne på Mpala er nøje udvalgte – ikke at de skal være ens, men deres entusiasme og kærlighed for naturen er helt unik. Uanset om det handler om en lille bjerg Elefantlort med indbygget kryb, en march af Matabela Myrer, størrelsen af en Strudshjerne, små eller store fugle som ‘Curry Monster’ eller hvor kompliceret en Løvefamilie faktisk kan være – så bliver detaljerne fortalt på en interessant og til tider morsom måde, og meget mere interessant grundet Rangernes dedikation. Ved dette ophold ændrede vi mottoet til: ‘We came as friends and left with much more’.

Tredie besøg bekræfter alt det ovenstående. Lodgens ansatte skifter jo ganske naturligt som tiden går, men ‘Mpala Family’ ånden består på nøjagtig samme måde som tidligere. Og det kram vi fik ved velkomsten af velkendte skønne venner, satte streg under mottoet: ‘We came as friends and …..’

Også denne gang havde vi nogle fantastiske Game Drives, Kruger tur med Løve-aktivitet og spændene dyriske oplevelser lige uden for Lodgen. I lang tid inden vores ophold havde der ikke været regnvejr og tørken og mangel på mad havde slået rigtig mange dyr ihjel. De mange døde dyr var ubehagelige oplevelser at se, men understreger vel bare at Mpala / Kruger området ikke er en Zoo og at den stærkeste vinder. Men galgenhumoren i bilen levede i bedste velgående og Gaby opfandt et nyt alternativ til Big 5 og Small 5 – nemlig Dead 5!

Brugte mange gode timer sammen med andre dejlige Safari gæster i bilerne, ved poolen og ved de mange lækre måltider, enten i Lodgen eller på verdens dejligste resturant ude i Bushen.

I denne uge havde vi også fornøjelsen i at opleve en meget proff, og entusiastisk fotograf der var kommet for at optage film og billeder til brug for markedsføring. Ret underholdende at se denne udfoldelse med Per Grunert som Instruktør. Resultatet er nu meget flot, som man kan se på hjemmesiden.

Og den sidste aften med afskedsmiddag i den hyggelige Boma sammen med mange af de ansatte er altid en oplevelse og hyle-morsomt. Disse mennesker kan virkelig fortælle anekdoter, afrikanske jokes og historier så tårerne triller.

At være så tæt på de vilde dyr og natur har været en meget anderledes og spændende oplevelse for os, sammenlignet med livet hjemme i Danmark. Her er det farligste dyr vi har en Skovflåt – og det nærmeste vi kommer farlige vilde dyr er hjemme foran TV’et

Vi har set så meget gennem alle ugerne – Big 5 hvis en Leopard i mørket tæller med ? Mangler dog stadig en Gepard – men hundrede vis af flotte fugle, store flokke af Bøfler, Gnuer og Olifanter. Løver meget tæt på, masser af Giraffer, Næsehorn, Flodheste Hyæner og meget meget mere. Største oplevelse har uden tvivl været den sidste GameDrive i Mpala’s baghave hvor flokke af Zebraer, Olifanter, Giraffer, Bøfler, Gnuer, Impalaer, Vortesvin og Bavianer befandt sig på samme sted/samme tid – vildt imponerende og en oplevelse vi aldrig vil glemme.

Mpala Lodge er en Luksus Lodge – uden smoking, ekstravagante tendenser, guldbelagte vandhaner eller anonyme ansatte. Det er et rigtig flot designet Lodge, hyggeligt og afslappet atmosfære helt nede på jorden. Denne atmosfære skabes af de ansatte og med køkkenpersonalets formåenhed for at skabe det ene lækre måltid efter det andet bestående af lokale råvarer og opskrifter, har man en perfekt Coctail. Og man bestemmer selv om man vil være privat i sin egen Chalet og nyde udsigten over Olifants floden eller se favorit TV programmet ‘Bush TV’ sammen med andre gæster fra terrassen ved Main House nydende et glas kølig hvidvin eller G&T. Samme TV Program kan ses fra Pool området!

At se vilde dyr i denne atmosfære er en af de mange grunde til at vi er kommet tilbage igen og igen. Total afslapning og afstresning med fantastiske mennesker i fantastisk natur.

Mange hilsner ‘and BIG hugs’ fra Else and Flemming

Stadig forelsket i Afrika

Stadig forelsket i Afrika

I november 2016 vendte min kone og jeg tilbage til Mpala, for at opleve den magi, nærværet og familiefølelsen, vi havde oplevet første gang vi var på Mpala. Denne gang havde vi inviteret et par venner med, så de også kunne opleve det samme.
I Phalaborwa lufthavn blev vi mødt af Theo, som skulle være vores ranger de næste 14 dage. Og allerede på vej ud til lodgen, blev vi mødt af giraffer, impalaer, bøfler og et utal af fugle. Her viste Theo sin store viden omkring dyrlivet og især fugle. Et sandt leksikon.

Da vi ankom på lodgen, var personalet på p-pladsen som velkomst komite. Et fantastisk gensyn. Der manglede dog en. Estel, stedes manager, var ikke tilsted, Desværre. Hun var på ferie de første par dage vi skulle være der. Der var dog et nyt ansigt, Stacey. Stacey er Estel’s hjælper og højre hånd. Hvilket skulle vise sig at være et rigtig godt og behageligt kendskab. Kan godt forstå, at hun er blev ansat.
Vi fik vores værelser, så vores venner og os, boede lige ved siden af hinanden.
Udover os 4, skulle der kun være et par mere på lodgen, alle 14 dage. Så vi var en lille intens gruppe.
Vi mødtes hovedhuset til en forfriskning, sagde goddag til det andet par og stiftet bekendtskab med Irene. Irene er en personlighed som får alle til at føle sig velkommen og hendes humør smitter. Som alle andre på Mpala.

 Efter den altid underholdende stammedans, var der  aftensmad. Maden er fantastisk på Mpala. Det faktum at der er fælles samling i hovedhuset og maden bliver præsenteret, hver gang der er aftensmad, er med til at opholdet får  denne familiefølelse. Alle spiser sammen og på samme tid. At personalet deltager under aftensmaden, giver bare et kick til denne følelse. Efter aftensmaden, var det tid til at komme et par timer på øjet, efter den lange rejse.

 

 

 

Tirsdag morgen startede eventyret for alvor. Inden vi stort set var kommet i gang med dagen, mødte vi Barry. En flodhest som havde valgt, at ”flytte ind” på Mpala. Barry græssede på plænen, lige uden for vores hytter. Et fantastisk syn. Det kunne kun blive en god dag. Og selvfølgelig blev det det.

 

 

Gamedrive om morgen bød på masser af dyr. Sjakaler, selvfølgelig Impalaer blandt andet. Efter et bad var det tid til morgenmad på terrassen. Her var der tændt for det stor ”bush TV”. Mens vi sad og spiste, kunne vi se 5 store elefanter komme ned til floden for at drikke. I baggrunden kom en flok waterbuck og spiste deres morgenmad. I floden kunne skimtes et par øjne fra mr. Crock. Barry havde også spist færdig så han kom gående mellem hoved huset og hytterne, ned i floden for at bade.

 

 

Ved poolen hvor der blev slappe af om formiddagen, kunne vi se 3 meget store kuduer komme gående 10-15 meter fra poolen. Disse fantastiske dyr, kom gående som om de ejede hele verden. Derfor blev de også kaldt The 3 guys.
Efter en omgang frokost var det tid til at køre på ATV’er. Det var ikke så mange dyr vi, fik at se på turen. Men det er
stadig en fed tur at se naturen fra denne vinkel. Midtvejs blev der hold pause ved et vandhul/sø, med et vælg af fugle.
Endnu et magisk øjeblik.

 

 

Efter køreturen på ATV’er, gik tur til bushcampen. Endnu et vildt smukt sted. Her er der dækket op til middag, bålet er tændt. Personalet har stillet op i baren, så alle kan få en drink eller to hvis det ønskes. Men først skal støvet vaskes af. Derfor er der selvfølgelig, lave en vask med rindende vand og et wc med meget højt til loftet og måske en af  verden bedste udsigter.

 

 

Efter lidt afslapning og mørket begynder at falde på, bliver bålet lavet om til grill og maden bliver tilberedt. Det er en helt special stemning og følelse, når man sidder under den klare himmel, lytter til lydene fra bushen og nyder selskabet. En af de bedste måltider under et ophold på Mpala.
På turen hjem, bliver lygterne fundet frem. Det kunne jo være, at vi mødte nogle af natte dyrene som også findes i bushen. Det blev til nogle fugle, en ugle og bushbuck.

 

 

Onsdag er der udflugt til skolen og børnehaven. Men inden starter vi dagen med en gåtur omkring lodgen. Det er ikke de store dyr, der er på programmet. Men de mindre dyr og planter. Enden en gang viser Theo hans store viden frem. Det er ikke småting man får fortalt om livet i bushen. Efter en lille time, var det tid til et bad og noget morgenmad. Ved 10-tiden begynder turen ud til skolen og børnehaven. En tur på ca. 50 min.

 

 

Desværre var skolens elever gået på sommerferie, så det blev til en lille rundvisning af Theo. Det samme gjorde sig gældende i børnehaven. De små var også gået på ferie, så heller ingen besøg her. Men turen var ikke spildt, for frokosten blev spist på Mad Dogs Cafe. En hyggelig restaurant, men nogle supergode sandwich. Godt mætte gik turen tilbage til lodgen. Hvor resten af eftermiddagen, gik med afslapning og hygge ved poolen.

Torsdag er en af de store dage efter vores opfattelse. Selv om dagen starter rigtig tidligt er det det hele værd. Vi blev vækket kl. 4.
Efter en kop kaffe/the og lidt kiks eller yoghurt. Starter tur mod Kruger. Vi ankom ca. kl 6 ved porten ind til parken. Så en tur på toilettet og en tur i kiosken. Her blev der købt en bog om parkens dyr og fugle. I bogen er der mulighed for at markere, de dyr som man har set. For os, er det en god måde at huske hvilke dyr vi har set og hvornår.

 

Det er altid spændende at køre rundt i Kruger. Man ved aldrig hvornår og hvilke dyr man kommer til at møde. Det er utrolig, at man kan køre i en time eller to uden at møde nogle dyr. Og på et nano sekundt, står der 5-6 elefanter foran en eller en hel flok bøfler, giraffer eller næsehorn. Det mest spændende er selvfølgelig, om man møder nogle at de store kattedyr. Det gjorde vi desværre ikke på vores tur i den første uge. Men en masse andre dyr og fugle.

 

 

Efter en spændende dag i parken, kørte vi ind på den camp som vi skulle sove på. Her var det tid til en kølene tur i poolen og lidt afslapning, hvor dagens tur blev snakket igennem. Der blev kikket billeder og de dyr som var blevet spottet blev markeret i bogen. Alt i mens Theo har haft travlt med at gøre klar til aftensmaden. Så det eneste vi gæster skal gøre, er at sætte os til bordet og spise. Virkelig luksus. Men klokken bliver ikke mange inden sengen kalder. Mange oplevelser, tidlig oppe og viden om at vi skulle tidligt op igen dagen efter, gør at man ingen problemer har med at finde ens seng.
Fredag starter omkring kl. 05.00 med en let morgenmad og pakning af bilen, så man er klar når parken åbner kl. 6. Det at opleve at dyrene vågner, den friske morgenluft er noget helt specielt.
Efter 3-4 timer jagt på alle mulige dyr, blev det tid til brunch. Igen laver Theo mad og vi gæster kan nyde naturen omkring os. Sidst på eftermiddag, fyldt at spændende oplevelser, vender turen tilbage til Mpala. Vi var tilbage omkring kl. 16. Resten af fredagen er afslapning.

 

 

Lørdag er den dag, hvor der ikke er fastlagt noget program. Så kunne vi sove lidt længe. Morgenmaden kl. 9 og formiddagen/eftermiddagen ved poolen. Det betyder ikke, at der ikke sker noget. For bedst mens vi sidder og spiser frokost kommer der en mindre flok på 9 elefanter ned til floden og bader. Senere på dagen kommer 3 store kudu’er på besøg ved poolen. Bedre kendt som The boys. Dem skulle vi møde flere gang under vores ophold. Lidt sener kom et vortesvin med sin familie også på besøg. Dagen afsluttes med en god gang aftensmad på verandaen i hovedhuset.

 

 

Søndag formiddag havde vi valgt at tage på flod tur. Derfor var der afgang kl. 6:30 fra lodgen. Vi var dog kun lige kommet uden for hegnet, før en enlig han elefant stod midt på vejen. Han skulle lige finde ud af om vi var ”farlige” og om han ville lukke os igennem. Men lidt overtalelse fra Theos side, valgt han at trække sig og vi kunne forsætte vore tur til flodbåden. På vej til båden, så vi også noget af bagsiden af området. En del af turen går igennem et  mineområde. Her er det meget tydeligt, hvad vi mennesker er villig til at gøre for at tjene penge.
Vel ombord på båden startede turen. Kort efter afgang var der dejlig morgenmad. Godt mætte kunne vi begynde at kikke på dyr. Det var dog mest fugle, et par bøfler, kuduer og zebraere.
Desværre ingen flodheste eller krokodiller. Men stadig en god tur.

 

Hjemme på lodgen var der frokost og afslapning ved poolen indtil kl. 16, hvor vi skulle på gamedrive. På turen så vi en zebra med en meget markant bule på maven. Det var lidt specielt at se denne zebra. Da vi var her for 4 år siden, mødte vi også denne Zebra, derfor valgte vi at ”døbe” den Betsy. Turen sluttede ved udkigstårnet. Der stod personalet klar med champagne og snacks. Det er en utrolig flot solnedgang oppe fra tårnet. Efter solnedgangen gik vi tilbage til bomaen, hvor der skulle spise aftensmad.

 

 

Mens vi sad og spiste, kom kokken ned i bomaen og talte med Theo og en anden ranger ved navn Keith. De rejste sig og gik med kokken tilbage til køkkenet. Efter en lille halv time kom de tilbage og fortalte at der var kommet en slange ind i køkkenet. Den var blev fanget og bragt et godt stykke uden for lodgen og sat fri igen.

 

 

 

Mandag er normalt skiftedag. Man da alle skulle blive en uge mere, var der mulighed for at tage på udflugt. Vi havde valgt at tage til Drakensbjergene. Turen
der op tager en lille time. Første stop på turen var ved hulerne ”Ekko Caves”. Derefter ”Blyde River Canyon and The Three Rondavels”. En fantastisk udsigt. Herefter til ”Bourkes Luck Potholes”. Et område hvor to floder mødes. Dette har bevirket, at vandet har skabt nogle utrolige formationer i klippen.


Inden vi skulle have frokost, gik turen op til guds vindue. Da vi var her for 4 år siden var det desværre umuligt at se vinduet pga tåge. Det var der heldigvis ikke denne gang. Endnu en flot udsigt. Og hvis man ønsker var der rig mulighed for at shoppe lidt.
Frokosten blev indtages i Graskop på Hatties. De er kendt for deres fyldte pandekager. De er rigtig gode. Inden turen gik hjemad var vi forbi Lisbon Falls og Berlin Falls.
To utrolig flotte vandfald. Sidste stop på turen var ved tunnelen. Her skulle der købes lidt julegaver. Handlen gik fint, lige indtil Theo tudede i hornet, så var der afgang.
Hjemme igen på lodgen ca. kl. 18:45

 

 

Tirsdag, havde vi valgt ikke at tage på ATV tur igen. Men fået lov til at få en ekstra gamedrive i stedet. Så tirsdag startede med et gamedrive kl. 6. På turen blev der set zebra, perlehøns, giraffer, impalaer med dag gamle unger, elefanter og en masse fugle. Tilbage på lodgen var der morgenmad og afslapning, inden turen igen gik på gamedrive.
Igen så vi en masse dyr. En enkel elefant som lige skulle vise hvor stor han var. Dette gjorde han ved at vælte et stort træ. Mens vi sad og så på hans show, var en anden elefant komme om bag ved bilen. Han var lidt mere pågående, så Theo valgte klogelig at køre derfra.

Gamedrivet sluttede med at stoppe på bushcampen. Her skulle der spises aftensmad. Lige som sidste tirsdag blev der tændt op i bålet og der blev serveret et par forfriskninger. Mens vi stod og nød vores drinks kunne vi høre en masse dyr løbe. Theo valgt at køre op for at se hvad der forgik.

Han kom tilbage og fortalte, at han ikke kunne se, hvorfor de løb. Vi fik maden og begyndte at spise. Alt i mens vi sad og spist, kunne vi høre et højt skrig? Theo valgt at gå ud, for at finde ud af hvad det kunne være. 5 min senere kom han tilbage. Han ville gerne have, at vi alle gik over til bålet og begyndte at snakke lidt højt. Så gik han igen. Lidt senere kom han tilbage med en af bilerne. Han fortalt, at mindre end 50 meter væk, havde 4 løver og 1 løvinde nedlagt en zebra og var i gang med at spise. Han fik os op i bilen, han ville køre os op, så vi kunne se de store katte.


Et fantastisk syn, men også lidt skræmmende. Med den viden, at når de var færdige med at spise, ville de have vand valgte Theo, at vi skulle vende hjem. Mest fordi vi befandt os mellem løverne og det vandhul, som løverne ville gå hen til, når det var færdige. Vanvittig oplevelse. Once in a lifetime. Der blev ikke sagt ret meget på turen hjem. Alle skulle lige bearbejde denne oplevelse.

Hjemme igen på lodgen, blev det til en drinks og lidt snak inden turen gik til køjs.

Onsdag var vi igen oppe kl. 6. Vi skulle ud og se hvordan der så ud ude ved bushcampen. Der var stort set ingenting tilbage at zebraen. Det eneste der var tilbage, var lidt af dens hale. Og ganske rigtigt var løverne gået igennem campen da de var færdig, kunne Theo se på sporene i sandet.
Tilbage på lodgen var der morgenmad og i dag fødselsdagssang. Det var nemlig Jan’s fødselsdag.
Resten af dagen var der afslapning, hvilke også var meget godt efter gårsdagens oplevelser.
Vi spiste aftensmad i bomaen, hvor kokken havde lavet fødselsdag kage.

 

 

Torsdag
Igen gik turen til Kruger i to dage. Denne gang var vi mere heldige med kattedyrene.
Torsdag eftermiddag, fik Theo øje på en leopard oppe i et træ. Man får næsten gåsehud, når man ser dette utrolige flotte dyr. Selvfølgelig så vi mange andre dyr, men dette var højdepunktet.

 

 

 

Fredag
Om morgen da vi kørt ud fra campen, så vi 7 løver ligge og dovne lidt i morgenluften. Der var 3 unger som havde fundet en cola dåse, som de løb og leget lidt med. Vi var hjemme igen kl 15 hvor der var frugt og lidt ost. Inden aftensmad kunne vi nå en tur i poolen.

 

 

Lørdag
Vi var alle en tur i Hoedspruit. Vi skulle lige købe de sidste gaver og bare shoppe lidt.
Efter frokost var der igen tid til afslapning ved poolen. Bedst mens vi lå ved poolen, valgte ”Barry” at komme op forbi. Han ville op på græsplænen og spise lidt. Nede i floden kom to andre store flodheste til syne. De skulle lige vise, hvem der var størst, så vi tror det var derfor Barry valgt at trække sig.
Sidst på eftermiddagen, havde vi inviteret Theo op til hytten. Vi havde købt en gave til ham, som tak for hans måde at være på og de mange timer han havde tilbragt sammen med os.

Søndag

Vi vågnet op til regnvejr og lidt køligt vejr. Men det var dejlig med lidt regn. Det klarede dog op igen, så efter morgenmaden var det igen solskin.
Kl 16 var det tid til den sidste gamedrive, champagne og sol nedgang fra udkigstårnet. Endnu en fantastisk udsigt og et hyggeligt selskab.
Sidst aftensmad blev spist i bomaen, hvor alt personalet deltog.

Mandag.
Der blev pakket og gjort klar til hjemrejsen. Der blev sagt farvel og givet krammere. Igen blev der
fældet en lille tåre, inden vi satte os ind i bilen på vej mod lufthavnen.


Der er ingen tvivl om, at denne tur har været endnu en utrolig oplevelse. Vi havde vores tvivl efter vores sidste ophold her på Mpala. Det kunne næsten ikke bliver bedre end sidst. Det kunne det. Derfor har vi alle 4 også valgt, at vi må tilbage igen. Tilbage til Mpala, dyrene og ikke mindst personalet. Det er i høj grad deres fortjeneste, at turen bliver så fantastisk.
Så når Mpala skriver, at det er en oplevelse som man aldrig glemmer, så er det rigtigt. Det kan vi godt skriv under på.
Vi ses forhåbentlig i november 2019. Det er det vores sølvbryllup. Så det skal være vores gave til os selv.
Med venlig hilsen
Jeannette og Jan Lindstrøm

 

Drømmen om Afrika.

Så længe jeg mindes har jeg haft en drøm om at komme til Afrika, måske lige siden jeg læste Kiplings
historie om den grågrønne grumsede Limpopoflod, og således få mulighed for at opleve dyrene i
deres rette element, de dyr jeg ofte besøger i zoologiske haver hvor jeg end er i verden.
Det blev i marts 2017 pludselig muligt, nemlig som rejsekammerat /oversætter for Mie med
handikap, som elsker elefanter samt hendes mor.
Vi talte meget inden turen om chancerne for at se nogle dyr – det er et stort land vi skal besøge – og
vil man være sikker er det en Zoo man skal besøge! Så det var med stor spænding vi begav os ud på
vores Afrikarejse.
Men hold nu op!
Fra landevejen blev vi lukket ind gennem en port og så tog oplevelserne fart! På den ca. halve time
det tog at køre fra porten ad bakkede, snoede, bumlede og røde veje til logden, kan jeg love for at
vores forventninger blev indfriet – impalaer, giraffer, zebraer, elefanter og en kudu fik vi set allerede
inden ankomsten til vores bestemmelsessted.
På parkeringspladsen blev vi budt varmt velkommen af Stacey, Irene, Ryno samt det samlede
personale og et par hunde. Her mente jeg vi godt kunne returnere til Danmark, for vi havde jo
oplevet det vi kom for!
Nej selvfølgelig blev vi, men vidste ikke lige der, at der ventede os en uge med oplevelser for alle
sanserne.,

Nede på terrassen blev vi endnu engang budt velkommen med
et køligt glas og frisk frugt, og der stod vi så stille og tog det hele
ind. Huset bag os, floden med drikkende elefanter på modsatte
bred, duftene, menneskene og lydene. Lydene blev pludselig
blandet med trommer og sang som nærmede sig – og der var
de så – en flok fantastisk smukke og farverige folk der
underholdt os med traditionelle danse og sange, noget vi alle
nød meget.

Så blev vi fulgt hen til det der skal være vores hjem den kommende uge og sikke et hjem – lækkert hele vejen igennem! Her skal jeg nok føle mig hjemme.
Ved aftenens middag blev vi instrueret i sikkerheden på stedet, almindelig sund fornuft er altid godt, men vi er på “udebane” her, så der bliver lyttet godt efter og spurgt løs! Jeg er ikke i tvivl om at der nok skal blive passet supergodt på os alle. Vi fik også udleveret vores program for den kommende uge – vi vil ikke komme sovende til oplevelserne, vi starter kl. 05 i morgen.
Når jeg nu sidder og tænker tilbage, hvad jeg ofte gør, er det svært at fremhæve et højdepunkt, for der var så uendelig mange stjernestunder.
Apropos stjerner havde vi på vores 2 dages tur til/i Kruger nationalpark en flot nat, hvor vores ranger Ryno viste os stjernernes placering og stjernebillederne på sin IPad med hjælp af app. Star Walk, en app jeg har taget til mig og bruger herhjemme.

Den mest fantastiske stjernehimmel oplevede jeg dog i bushcampen. Efter en sjov tur på quadbikes, hvor vi bestemt ikke slog fartrekorden – trængte vi til at blive frisket op, og der midt i ingenting var der både en håndvask og et toilet! Fantastiskt.

 

 

 

Først nød vi et par Gin/tonic, for at holde styr på malariamyggene – hmm ja ja og derefter en herlig middag, hvor der blev grillet en “lille” beskeden Beef, cirka på størrelse med tværsnittet af en ko. Senere siddende i safaristole holdt vi ildfluer i vores hule hænder og der i den lune afrikanske aften, fuld af lyde og dufte dukkede myriader af stjerner op, aldrig har jeg set så mange og mælkevejen var så klar og tydelig at den næsten var til at røre ved! På hjemvejen mødte vi et næsehorn, hvor heldig har man lov at være?

 

 

 

 

Men nok om himlens stjerner, det er jo dyrene der er de virkelige stjerner her – fra de helt små til giganterne. Fra den lille “nedfaldne” fugleunge der med held blev returneret til reden over skildpadden, der blev løftet op af et vandbassin, vist godt træt af at padle rundt, til elefanten der nedlagde hegnet til campen for at aflægge os et vist ikke så velkomment besøg – frækkert. Det var ellers mest os der besøgte dyrene, fra de tidlige morgenture hvor vi så solen stå op, farve bjerge og sletter røde og alle dagdyrene blev aktive, til turene på sletten, der for mig var som et paradis – mange forskellige dyregrupper fouragerede fredeligt side om side – bortset fra et par bøfler der moslede rundt så oksehakkerne fik sig en gyngetur, mens den store stolte bøffeltyr fra en lille bakketop skuede ud over sit rige.

Til den fantastiske 2 dages tur i Kruger parken, spækket med oplevelser og hovedet på kuglelejer for ikke at gå glip af noget som helst, som da vi pludselig møder en cyklist midt i parken – nogle lever livet farligt, jeg mener uden cykelhjelm! Under en frokost hvor bøfferne syder på grillen, bordet er dækket og vi sidder og taler om dyrenes kamuflage og at der kunne ligge en løve i krattet bag os og lige idet lyder der pludselig et ordentligt rabalder! Vi sprang alle forskrækkede op – Løve? nej det var kassen til mad der var væltet ned, pyh ha, men hvor vi grinede. Kruger SKAL bare opleves.

På hjemvejen fik vi den ærgrelige besked at den bookede ballontur næste dag var aflyst på grund af “forkert” vind, nå hvad skal vi så finde på? Jeg havde set et billede på en affaldsspand af en flodhest og kom i tanke om at jeg engang havde set et tv-program om Jessica – den tamme flodhest! Der blev ringet og arrangeret og næste morgen drog vi mod Jessicas hjem. Det var noget af en oplevelse at give den en flaske sød te (som smagte godt), søde kartofler og et kys! Men grænseoverskridende at være så tæt på det dyr, der vist koster flest menneskeliv langs floderne heromkring, og jeg håber ingen er i nærheden, når naturen vinder over tamheden!

 

 

 

I må ikke tro at jeg har glemt lodgen, da først fornemmelsen af at blive behandlet som VIP havde fortaget sig, følte jeg mig hjemme overalt. Jeg elskede min terrasse, hvor jeg tilbragte en del tid, så ud over floden med krokodiller, flodheste og elefanterne på modsatte bred. Men en nat, hvor jeg sad der i mørket og tænkte på dagens oplevelser og pludselig hørte løvebrøl, besluttede jeg meget hurtigt at NU skulle jeg trække ind! Lige der kom Afrika tæt på, selv om løverne nok var længere væk i virkeligheden end i min fantasi, hvor de var lige rundt om hjørnet. Dejligt med en lækker hytte at trække ind i. Glemt er bestemt heller ikke alle de dejlige mennesker jeg fik fornøjelsen af at møde. Imødekommende, kompetente, parate til at opfylde alle ønsker og behov og svare på mine mere eller mindre intelligente spørgsmål og altid i superfint humør! I køkkenregionen var der altid gang i tilberedelsen af alle de lækkerier, der blev budt på og fortæret på terrassen, i bomaen, bushcampen og turen til Kruger og der var masser og intet af det smagte af pap! Pap den lokale majsgrød, som vi også fik smagt og som de i børnehaven guffede i sig med stort velbehag i skyggen under udspændte solsejl. Men alt har jo en ende og selvom jeg ikke var mæt, jo maven var, sluttede eventyret med et champagnefarvel akkompagneret af en smuk solnedgang med udsigt over området. Afskeden næste morgen foregik med kram og våde øjne.

Men drømmen om Afrika lever fortsat – nemlig drømmen om at komme tilbage!
Mange varme hilsner fra Janne Mikkelsen

PS Mie fik set rigtig mange elefanter, trådt i et elefantfodspor og fik en tøjelefant i afskedsgave af vores ranger Ryno.

Adventures in Africa

Adventures in Africa

Prelude

When I was 17 years old and a high school senior in a small town in Southern Illinois (U.S.), Pernille, came to live with my family and me for the school year as an exchange student from Bornholm, Denmark. Over those nine months, the friendship between Pernille and I grew and we became like sisters. After our senior year, Pernille and I stayed in touch via mail and an occasional telephone call, but over the years we both moved and lost track of each other. Fast forward to Facebook, we found each other again and haven’t stopped communicating since. In July 2015, I took my two sons to visit Pernille and her family in Bornholm and we have since become one modern, international family who I love dearly.

Then, in January 2017, Pernille sent me a message that read “meet me in South Africa in two weeks.” I immediately laughed from my sofa in Northern California where I now live. Who picks up and goes to Africa on a whim?! But, Pernille was persistent and had visited Mpala twice before and knew how magical it is. She told me how incredibly amazing her visits were and a perfect place to relax and have a bit of a “reset…” something we both needed. It didn’t take much to convince me to say YES! Two weeks later, we were off!

Early bird gets the worm! Sunrise over the Olifants River. Wake up calls start at 4 or 5AM at Mpala Safari Lodge. Don’t worry… coffee and breakfast are waiting for you as well as an amazing adventure!

Arriving at Mpala Safari Lodge

After nearly 24 hours of travel that included a two-hour drive to San Francisco and three different flights, I had arrived in South Africa!!! Theo, a ranger at Mpala, met Pernille and I at the Hoedspruit Airport and although I have never met Theo (Pernille had) it was as if an old friend was picking us up at the airport. Pulling out of the airport we immediately spotted giraffe alongside the road… that was just the beginning of a magical week of nature viewing.
Getting to Mpala Safari Lodge requires about a 40-minute drive on what Theo calls “Wake and Shake Road.” It’s a dirt road with a lot of bumps and potholes, and indeed it will keep you hanging on and alert! After the bumpy drive, Mpala’s guest are warmly greeted by the entire team of staff when you pull into the carport. For Pernille (and I’m sure other returning guests) it feels like returning home.

“Wake and Shake Road” on the way to Mpala Safari Lodge. The bush was very green after receiving much needed rain.

Mpala Safari Lodge Staff

My Facebook Post – January 17, 2017 (Day 2 at Mpala Safari Lodge)

Speechless!
Cruising alongside my Danish sister on ATVs in the bush and came around a corner to find this AMAZING creature before us. We were a bit fearless coming up toward the lion until Theo, our ranger, motioned for us to move along quickly as the male lion was getting a little bit too curious about us. This was right after Pernille and I were giggling as a giraffe family (the “bush hippies”) galloped alongside our ATVs for a bit as we drove past. ummm… what?
Still not quite fully processing what is happening before my eyes. After a near 24-hour 3-different flights adventure to arrive near Kruger National Park I am still spent. After arriving at the last airport in Hoedspruit we had a 40-minute drive along a dirt road into Mpala Safari Lodge. Along the way we spotted buffalo, giraffe, zebra, kudu, impalas, jackals, crocodiles, and hippos. Surreal! We had a lovely dinner of spring buck (like an antelope… when in Rome!) and woke up to baboons running all over the front of our chalet. After spotting the lion we were taken to a candlelit dinner in the bush where we were greeted with champagne. Three days of game drives before us. I’m giddy! (and maybe a little bit buzzed from South African wine!) Love!

Place to ourselves (almost)! Pernille and I shared the beautiful lodge with just two other people, a lovely Danish couple (Jens Clausen and Linda Kronsted).

Another highlight of the trip is an ATV ride through the bush! We had so much fun we opted for a second ride later in the week.

Came around a corner on our ATVs to find this guy greeting us! O-M-G!
One of the rangers said it was his first time in 20+ years that he has spotted a lion while on an ATV (lucky us!).

Dining at Mpala Safari Lodge

Dining at Mpala is delicious, fun, and different… zebra, anyone?! Depending on the day’s activities the venue and format for the meal will change. Whether you are enjoying breakfast on the deck overlooking the Olifants River, a Bar-b-que picnic lunch in Kruger National Park, or (my favorite) candlelit dinner in the bush… it’s all amazing!

Candlelight dinner under a bush willow and 1,000 stars… I will take this over a five-star restaurant any day!

Candlelit Dinner is ready in the boma.

Game Drives

Of course one of the highlights of Mpala Safari Lodge are the game drives and walks. The rangers are top-notch, entertaining, and extremely knowledgeable. During our week at Mpala we tracked down four of the Big 5 (African lion, African elephant, Cape buffalo, African Leopard)… just missed the rhinoceros, which is the perfect reason for me to return! Mpala Safari Lodge is adjacent to Kruger National Park, one of the largest game reserves in Africa.

Oh hey there, kudus!

Thelma and Louise of the bush! We left the driving up to Theo, but took advantage of plenty of photo opportunities with the jeep!


We spotted this beauty during a game drive in Kruger National Park… amazing!

One of my favorite highlights from our trip to Kruger National Park… What we thought were a few elephants crossing the road turned into a herd of nearly 100 elephants crossing the road. They ranged from a few weeks old (adorable!!!) to over 50 years old. It was truly amazing to witness first-hand the different behaviors. Having well-trained rangers with you, like Theo, turns into quite the wildlife education experience.

Giraffes in the beautiful South African bushveld


We came across this Cape buffalo about 100 meters from our lodge. Theo, our ranger, says it was killed by lions just a few hours earlier. About 50 vultures were flying above the kill afterward. An alarming reminder that Mpala Safari Lodge is practically fenceless and open to Kruger National Park so animals come and go as they please.

Hyena Mama


Vervet monkey mama and baby


Giraffe Kisses


New ranger in town ? This never gets old!

Hippos with your coffee! Mpala Safari Lodge overlooks the Olifants River where we saw hippos swimming every morning over breakfast.

Visit to Diphuti Village School

Mpala Safari Lodge cares about their community. As a way of thanking the local community they provide a contribution to the village elementary school. It was so sweet to visit the school and meet the kids who happily sang a couple of songs for us between classes.

Students at Diphuti Village School

The Drakenberg Mountains

One of the options for an additional experience is a day touring the Drakeberg Mountains. This excursion gives you the opprortunity to explore a very different South African landscape from the bushveld. We spent the day with Theo driving us through small towns (where we got to do a little shopping) and from one amazing view point to the next. Chasing waterfalls in South Africa… highly recommended!


Pernille taking in the view!


Exploring the mountains!


Berlin Falls


Lisbon Falls


“God’s Window”


Local market on our way to the Drakenberg Mountains.

My FaceBook Post – January 25, 2017 (Day 10 at Mpala Safari Lodge)

Leaving South Africa tomorrow with a very full heart. I think it might be impossible to spend 10 days in the wilds of this country without the experience changing you for the better… more grateful, more humble, renewed perspective, greater sense of awe, and absolutely recharged on life.
Thank you for sharing this special time with me, Pernille… I love you. Thank you to Theo Potgieter for sharing your kind heart and love of nature with us!


SKOL!!!

Guldbryllupstur til eventyrland

Guldbryllupstur til eventyrland

”Guldbryllupstur til eventyrland”, sådan lød invitationen, som vi havde modtaget, efter i flere år at have hørt, at mine forældre ikke ville fejre deres guldbryllup med en fest, men med en oplevelse sammen med hele deres familie. Familien består af guldbryllupsparret, deres to børn, to svigerbørn og 4 børnebørn i alderen 8-18 år.

Allerede på grusvejen mellem hovedvejen og Mpala startede eventyret med to voksne giraffer, som nysgerrigt og gumlende kiggede frem oven over trætoppene, med en unge stående ved siden af.
Et af højdepunkterne på turen, som især de yngste deltagere havde set frem til, var ATV kørslen, hvor man kører rundt i bushen i hver sin ATV, med guiden forrest.
På turen rundt er det meget begrænset, hvor mange dyr man ser, for med al den larm de mange ATV’er laver, er de fleste dyr jaget væk, inden vi ser dem. Giraffer har dog bedre nerver eller dårligere hørelse end de andre dyr, for tre store giraffer gik i gåsegang på vejen, som om de ejede hele verden, og ikke havde tænkt sig at gå til side for sådan en flok motorbøller. Da vi endelig var blevet enige om, hvem der først skulle køre imellem benene på girafferne, valgte de dog at trække sig væk fra vejen og fortsætte ind i bushen.
Efter ATV turen fortsatte vi til Mpala Bush Camp, som er en grillplads midt ude i bushen. Lige før vi kom frem, blev vi mødt af en velkomstkomité på 3 elefanter, en ældre han og to yngrehanner , som stod stille og roligt og spiste.
Selv om Bush campen ligger midt ude i bushen, er der både rindende vand og et toilet med en fantastisk udsigt.
Det rindende vand havde vi alle brug for, inden vi satte os til det flot dækkede bord med hvid stofdug, for vi lignede alle nogen, der havde fået en mislykket spray tan, efter køreturen på ATV.


Mens vi spiste lækre bøffer i lyset fra flagermuslygterne, gik solen ned og stjernerne begyndte at komme frem. Forestil dig, at du sidder i mørket og lytter til dyrene og beundrer stjernehimlen i 30 graders varme, så fantastisk var det.

Selv om det var vindstille, begyndte et af træerne ved indgangen til campen pludselig at gynge fra side til side. Det var den ældste elefant fra velkomst-komite’en, som lige ville minde os om, hvem der bestemmer i bushen. To rangere nærmede sig straks elefanten, og mens den ene ranger forsøgte at tale elefanten til ro, stod den anden klar med geværet bagved.
Resten af personalet fik ført os om bag en muret bar, hvor vi var i sikkerhed. Herfra kunne vi se, at træerne indimellem vippede kraftigt. Det var en spændende oplevelse, der understreger, at vi er på besøg i dyrenes verden, men vi følte os på intet tidspunkt bange, da personalet havde styr på situationen. Elefantens ”opvisning” endte heldigvis med, at de forlod campen, uden at der blev brug for at bruge riflen.

En anden oplevelse vi havde set frem til, var turen med overnatning i Kruger nationalpark. Allerede mens vi kørte det sidste stykke ind til nationalparken, så vi flere biler, som holdt stille i vejsiden. Vi lærte hurtigt, at det var et sikkert tegn på, at der var noget interessant i nærheden, og ganske rigtigt, oppe i træet lå en leopard. Desværre havde den valgt at ligge på en gren med blade, så det var ikke nemt at få øje på den, selv om rangeren forklarede, hvor vi skulle kigge. Det lykkedes dog alle, at få set en del af prikkerne samtidig med at man bliver imponeret over, hvor godt kamufleret den er.
Kruger nationalpark er ikke, som man ser i tv, fuldt af dyr over det hele. Man kan sagtens køre 15 minutter uden at se nogle dyr, men pludselig sker der igen noget

På et tidspunkt mødte vi en elefantflok, der ville krydse vejen. Den bestod af flere voksne hunner og unger i forskellige aldre. Rangeren satte farten ned, men chaufføren i en bil bagved os havde travlt med at komme videre og overhalede os med en pæn fart. Det ophidsede elefanterne og specielt den mindste elefant, som var en ca. 2-årig han, der stadig drak mælk hos sin mor.

Den lille elefant var mildest talt utilfreds med chaufførens opførsel, og på trods af elefantens størrelse, følte den sig nødsaget til at demonstrere, hvem der bestemte i parken. Den slog ørerne ud og viftede vildt med dem og trompeterede det bedste, den havde lært. En større søster lagde beroligende sin snabel om den, så den faldt til ro for en tid, men lidt senere fortsatte den showet. Elefanter viser, hvor store og farlige de er bl.a. ved at samle grene op og smide dem op på ryggen af sig selv. Vores lille ven ville gerne vise, at den var stor og efter flere forgæves forsøg, lykkedes det den at samle en lille kvist op med snablen og kaste den op på ryggen.
Da vi kørte videre, skulle den igen demonstrere og løb efter os med viftende ører, inden den gik tilbage til sin mor. Guiden fortalte, at en så lille fyr med så meget selvtillid sikkert vil give rigtige problemer, når den blev voksen.
Efter en dag fuld af oplevelser er man fyldt op af indtryk og efter en lækker grillmiddag, er man klar til at gå omkuld i parkens hytter.

 

Næste morgen startede turen med, at vi kørte op på nogle klipper i den sydlige del af parken. På vej op ad klipperne så vi to klipspringere, som bevæger sig rundt på klipperne ved at gå på spidserne af hovene som en balletdanser.

Da vi nåede toppen af klippen, fik vi lov til at stige ud og fik øje på en stor flok elefanter neden for klipperne. Der var både små og store elefanter, som var i gang med at spise morgenmad. Et fantastisk syn, som der var god tid til at nyde.
Nede igen passerede vi en plettet hyæne unge, som lå og slappede af helt ude ved vejkanten. Vi sad tilbage med en fornemmelse af to fantastiske oplevelser på kort tid, men inden længe var vi endnu engang heldige. Tre grupper af næsehorn inden for kort tid. Den ene flok var endda så tæt på, at vi tydeligt kunne se de store horn.

  

Mens vi havde en fantastisk oplevelse i Kruger, havde personalet på Mpala haft travlt. De havde bundet en flot æresport, som var sat op omkring døren ind til guldbrudeparrets hytte. Denne overraskelse var så stor, at den gav guldbruden tårer i øjenkrogene.
En tur til Mpala er ikke en afslappende ferie. Mange dage bliver man vækket kl. 4 eller 5 om morgenen for at komme op og afsted og se dyrene vågne. Om aftenen falder man træt i søvn i himmelsengen helt fyldt op af fantastiske oplevelser og god mad, efter at rangerne, Estel og personalet har gjort alt for, at man skal føle sig godt tilpas. Ugens program er fyldt med oplevelser, men der er også tid til en tur i poolen eller afslapning på terrassen med udsigten til floden og dyrene, som kommer ned for at drikke.

Da vi ankom til Mpala den første dag, blev der sagt, at vi kom som gæster, men forlod stedet som venner, og da vi forlod stedet 14 dage senere, forstod vi, hvad de mente.
Hilsen Connie Sørensen og familie

Ps
Som i kan se af billederne, sørgede rangerne for, at vi fik set alle dyrene i ”The big five” mindst to gange.