Afrika og Mpala

Jeg har været mange stedet i verden allerede. Både øst og vest, nord og syd. Jeg har en forkærlighed for Grækenland som jeg elsker, men min tur til Sydafrika og især Mpala Safari Lodge står stadig som nr. 1 på min liste over oplevelser jeg aldrig glemmer.

Hvad giver man manden der har alt? Det var det dilemma min mor og jeg var i da vi skulle finde på en gave til min far 50 års fødselsdag. Manden der ikke ønsker sig andet end sokker og lakridser i fødselsdagsgave fyldte rundt og der skulle ske noget specielt. Vores valg faldt på en rejse. En rejse der skulle vise sig at påvirke vores måde at rejse på for evigt.

Oprindeligt skulle det bare have været et haj dyk med store hvide hajer øst for Cape Town, men en google søgning, gjorde at jeg faldt over Mpala Safari Lodge. En mail med spørgsmål til Per, et venligt svar tilbage, fortalte mig, at vi selvfølgelig skulle udvide rejsen med 9 dage og booke et ophold hos Mpala.

Vores program var tæt pakket og så således ud

Dag 1 Fly og elefanter

Vel ankommet i Nelspruit og fulde af forventning gå r vi ud af ankomsthallen hvor vores ranger står med navnskilte præcist som man ser i film. Han smiler og gir os hånden og siger; ”Velkommen til Sydafrika”. Han hjælper os ud til Landroveren som står på parkeringspladsen smider kufferterne i bilen og fortæller er der er en lille times kørsel til hotellet. Undervejs fortæller han lystigt om livet dernede, alt i mens har overhaler og tænder katastrofeblinket på bilen når han er kommet forbi.  ”det gør man for at sige tak” beretter han.

1 time senere er vi ved vores hotel, godt trætte efter over 24 timer i div. fly. Ved skranken siger guiden farvel, med en besked om at være klar dagen efter kl. 08. ”For resten”, siger han og fortsætter, ” ved siden af hotellet ligger et elefant sanctuary”. ”Det bør i besøge”,” hvis i har overskud til det”.

Vi er trætte, men da vi ikke kom til Afrika for at ligger på langs tropper vi op kl. 16 ved porten. Herfra bliver vi ført op til staldene til elefanterne hvor vi får sikkerheds instruks. Dernæst får vi fortællinger om elefanterne og stedet mens vi bliver ledt ned til en lille lysning hvor to MEGET store dyr kigger på os med deres brune øjne. Her får vi lov til at fodre, klø og gå en tur med dem.  Vi lærte at når man giver peanuts til en elefant, tja så gør den lige som på film. Suger dem op med snablen. God start på turen.

Dag 2 Panoramaruten, Guds Vindue, potholes og en fantastisk udsigt.

Kl. 08 står Rangeren i receptionen og smiler. Vi er stadig lidt groggy fra jetlag, men trods alt klar til endnu en dag.  Turen går til guldgraver byen Pilgrims Rest, vandfald, Burkes Pothols og Blyde River Canyon

Man kan ikke blive andet end imponeret når man kigger ud på De Tre Rondaveller, eller kløften 800 m under dig. Alene den udsigt var den lange køretur værd.

Efter turen igennem Dragensbjergene svinger vi ind på den lille vej mod Mpala. Mens vi bumler af sted på en stenede grusveje fortæller vi guiden at vi er glade for vi ikke, som planlagt, valgte selv at køre herop, for stedet havde vi aldrig selv fundet. Smilende siger han ” det vil jeg også fraråde, da alle dyrene her går frit rundt”. Han har næppe afsluttet sin sætning, før vi får vores første oplevelse på Mpalas område. Fra venstre braser en stor han elefant ud fra busken og tager flugten mod floden og efterlader en sky af støv foran bilen.

Da vi ankommer på Lodgen står hele personalet og venter på os. Alt fra rengøring til Estel (manageren) Vi hilser på alle og bliver vist til vores hytte, med besked om at komme ned i Main House til lidt vand og frokost. Alt i mens vi står og nyder udsigten over floden der flyder forbi, kan man pludselig høre sang og glæde. Ind på plænen marcherer en flok flot klædte dansere hvor vi bliver forkælet med lokal stammedans. Fantastisk. Om aftenen bliver der serveret Impala. Vores første smag af Afrika.

 Dag 3 Bushwalk og game og Night drive

Efter morgenmad bevæger vi os ud i den omkringliggende natur ved Lodgen. Vores ranger (Juan) er både kompetent og skarp. Han spotter hurtigt dyrene og er god til at fortælle os om området.

Om eftermiddagen kører vi til et andet område hvor den står på dyreliv, en flot solnedgang og en middag i bushen med bøffer der får Fred Flintstones dinsoaurbøffer til at ligne koteletter.

Efter maden er det Nightdrive, en meget anderledes oplevelse at høre og se Afrika efter mørkets frembrud.

 

Dag 4 Gamedrive og Landsbyskolen

Om morgenen er vi igen på farten og udforsker område ved Mpala, denne gang i bil. Egentlig virkede det hele lidt trist da vi kun så en Zebra og virkelig mange impalaer. Det var dog lige indtil vi svingede til venstre. Juan lukker motoren. Vi sidder og spejder indtil vi ser hvad Juan har spottet. En flok elefanter, mindst 10 stk. De kommer lige imod os. Med en klump i halsen, sidder vi helt stille mens flokken går forbi, på vej mod floden. Man bliver forundret over hvordan så stort et dyr kan være så lydløst når det går.

Efter en lækker frokost, skal vi besøge den lokale skole, et sted, kan man tydeligt mærke, betyder særligt meget for Estel. Vi møder inspektøren. Man kommer ind i klassen, får en sang og besøger den lokale børnehave klasse 2 lærer og mindst 40 børn. Hernede er HIV et stort problem og det gør ondt at se små børn, uden mulighed for medicin. Tænker stadig fra tid til anden på skolen. Den tur var nok det der påvirkede mig mest af alt det vi så. Det sætter tingene i perspektiv og hvor viser hvor godt vi har det i Europa.

Dag 5+6 Kruger National park

Af sted mod Kruger. Her er alt. Turen derhen er lang, men det værd. Det hjælper selvfølgelig at Lodgen har sørget for lækre madpakker og at Juan er eminent til at tilberede den.  Og, at han holder et skarpt øje med aberne der lurer på et hurtigt måltid på vores tallerken, hvis vi kigger væk. Dagen går med at køre rundt og se dyrene og området. Da vi ankommer til vores hotel hopper vi på Sun Down turen for at se solnedgangen. Her er der både næsehorn og bøfler på programmet mens vi bomler af sted på ladet af traktoren.

Om morgenen er det tidligt op og se en af de smukkeste solopgange jeg til dato har set. Resten af dagen løber hurtigt af sted og trætte og møre ankommer vi til Lodgen til endnu en lækker aftensmad.

Dag 7 Ballon og dyrehospitalet

Kl. 03 bliver vi ringet op. Vi skal af sted, hvis vi vil når at se solopgangen fra en ballon mens den driver over savannen. Efter en tiltrængt kop kaffe går den af sted mod vores opsendelses sted. Her er de allerede i gang. Vi hilser på vores ballonfører og kigger forventningsfulde på vores ballon får nok varm luft indenbords til at rejse sig fra jorden.  Af sted går det og i luften bliver vi både velsignet med et frieri (et ungt par der var med) og en utrolig solopgang, alt i mens føreren fortæller historier og alle de steder han har fløjet ballon.

Vel ned på jorden går turen mod dyrehospitalet og der venter oplevelser med gribbe, baby næsehorn, honninggrævlinge og geparder helt tæt på. Lederen og ejeren af hospitalet fortæller levende om problemerne for dyrene i landet og om hvad de gør for at forbedre det.  Helt sikker et sted man skal besøge.

Dag 8. Flodheste, krokodiller og flot afslutning

Egentlig trætte men stadig sultne efter oplevelser, skal vi på River Cruise. Det er en gammel hjuldamper og turen foregår roligt mens man ser flodhesten slappe af i vandoverfladen, elefanterne kommer og drikker og krokodillerne der slikker sol på sandbankerne.

Tilbage på Lodgen kommer vi op i udsigtstårnet og afslutningen. Vi kigger ud over hele området mens vi nyder solnedgangen og et glas champagne. Om aftenen er der dækket op til middag og lækker mad. Vi spiser alle sammen, rangerne, Estel og gæsterne, mens vi hører historier om oplevelser og ting omkring Lodgen.

Afslutning

Til dem der ikke har været på Mpala, kom af sted. Til alle os der har. Vi vil tilbage. Har siden jeg var der tænkt meget på hvad der gør man vil tilbage igen og igen. Var det solnedgangene, naturen, den unikke stilhed om aftenen, eller de enestående oplevelser? De er fantastiske hver i sær. Men svaret er nej.

Det der for mig gør jeg vil tilbage, er personalet, det er dem der gør Mpala unikt. Du føler ikke du er på en rejse, du føler du bliver en del af en familie. Det er det de kan. Jeg kan se mange af gæsterne er blevet venner med personalet på Facebook og jeg tror mange stadig følger med i hvad der sker på Lodgen, selv om det er mange år siden man har været der.  Om det er Per eller Helles venlige tone og hjælpsomhed ved bestillinger, Estels varme og kærlige personlighed, rangernes dygtighed og vittige indslag, eller de altid smilende gartnere og rengøring kan jeg ikke sige. Kan kun sige at så snart man har forladt Lodgen, længes allerede efter at komme tilbage og gense stedet, menneskerne og igen opleve atmosfære på dette utrolige lille plet af lykke, gemt godt væk i Afrika.

De venligste hilsner

Kenneth Vikkelsø og Finn Christensen.