Ophold på Mpala Lodge

Logbog v/ Birthe Zimmermann
i selskab med Kirsten Wøldike og Erland Andersen (ch. 3)
Vibeke Birkmann og Kim Pilegaard (ch. 1) og
min ægtefælle, Jan Zimmermann (ch. 2)

Vi – i alt seks gode venner (heraf 4 biologer) – har ikke været mange timer i Sydafrika, før vi erkender, at vi er landet midt i det spirende sydafrikanske forår. Her er dog knitrende tørt!

Vi bliver hentet i den charmerende lille lufthavn i Phalaborwa, og på turen til Mpala virker savannen omkring os sølvgrå med kun meget lidt grønt. Men vegetationen viser dog spæde, spirende blade. Vi skriver mandag den 30. oktober 2017. Både de stribede firben og fugle som Trumpeter Hornbill og Purple Crested Turaco larmer kåde og jagter hinanden i lodgens trækroner og op ad stammerne, da vi bliver modtaget af hele den smilende ”familie” på Mpala Lodge og fordelt i chalet 1,2 og 3. Fra terrassen ved chalet 2 nyder vi straks udsigten ned over Olifant floden. Der går vortesvin og græsser – eller går er måske så meget sagt: De knæler på ”forknæene”, når de græsser. På den modsatte flodbred går en stor flok graciøse impalaer, og et par kuduer tygger drøv i skyggen af nogle endnu bladløse træer.

Vi er inviteret til velkomstdrink, og farverige dansere myldrer frem. Deres livsglæde forplanter sig til terrassen, hvor vi sidder med et glas herligt kølige bobler – 6 lidt rejsetrætte danske venner. Men så bliver jeg nærmest euforisk, for gruppen bryder ud i ”Shosholoza”-sangen … en sang jeg har nydt at synge i mit kor (Vokalisterne) derhjemme. Her er den jo oplagt – i de præcis rigtige rammer.”Sho-sho-lo-za …South Africa!”

Første måltid indtages på hovedterrassen med udsigt over floden i solnedgangen, og vi forstår endnu ikke helt, hvorfor vi ikke må gå uledsaget op til vores smukke chalet på toppen – til en nats tiltrængt hvile før første game drive. Her er jo
stille og ufarligt, omend mørkt? Sære lyde fra floden afslører dog en flok flodheste i mørket. Og andet kan jo ligge på lur efter en dansk lækkerbisken…

Tirsdag den 31. oktober og efter en god nats tiltrængt søvn nyder vi fuglesangen, en kop kaffe og solopgangen på terrassen, inden telefonen ringer. Vi er klar til første game drive! Inden har ”vores” Hadada-ibis og ”vores” isfugl sagt tydeligt god morgen på deres helt egen, larmende måde!

Dagen byder hurtigt på oplevelser: Gulnæbbet næsehornsfugl er nærmest karakterart her. En meget stor ørn poserer smukt i det tidlige lys – Martial Eagle! Vi ser masser af herlige dyr: Zebra, gnu, vortesvin, kudu, impala, bushbucks og nyala – den med de gule ben:

Efter morgenmad og nogle timers siesta på terrassen – som bruges på at sætte navne på de mange nye fugle vi ser – fortsætter dagens eventyr i støvet:

Bike tour i et smukt naturområde, men maskinerne både larmer og støver. Ikke en attraktiv aktivitet for mig!

Tre af os vælger at sidde med i bilen som kører bagerst: Vi får vores portion støv i dag! Vi spotter gribbe på rede, et par europæiske biædere, en gulnæbbet glente – og frisk elefantlort. Vi ser en sjakal, men ingen hverken løver, giraffer, næsehorn eller elefanter! Aftenen bliver dog hel særlig: Vi indtager maden i bushcampen med stearinlys i lygter og bål til lyden af syngende natravn: ”Fiery-necked nightjar” synger melodisk og bliver svaret længere borte. En af de øvrige gæster har en app
med sydafrikanske fuglestemmer og laver playback, hvilket lokker natravnene tættere på. Lydkulissen til den lækre bålmad og god sydafrikansk rødvin skaber en utrolig dejlig stemning omkring aftensmaden. Tilmed er der et afskærmet toilet og rindende vand, så støvet fra eftermiddagens turoplevelser kan vaskes af først!
På den skrumplede vej tilbage mod lodgen holder vores guide en kraftig lampe i hånden og lyser rundt til alle sider.

Egentlig night game drive er ikke længere tilladt af hensyn til dyrene, men vi skal jo bare hjem. Efter få meter spotter han natravne i lyskeglen. For mig er dette en enestående oplevelse. Natravnen her synger så melodisk til forskel for den hjemlige arts hæse og snerrende, lidt kedelige lyd.
Og da jeg ligger trygt under myggenettet (selvom vi ikke ser myg overhovedet!) erkender vi, at der også er syngende fiery-necked natravn lige udenfor vores chalet og omkring os. Sangen er blot en af nattens mange lyde derude. Nu velkendt.

En ca 10 cm stor natsværmer på stien op til ch. 2                                     

Onsdag den 1. november.
>Vi står igen op før 05 og vandrer til fods ud i morgenlyset. Myreløver, elefantlort, kardinal spætte, solfugle. Ingen store dyr. Fordelen ved at gå er, at vi kan komme tæt på de blomstrende akacier og andre savanneplanter. Ellers er dagens hovedtema skolebesøg! Vi parkerer på Mpalas egen P-plads og besøger Mmakadi Day Centre
hvor børnene er forsamlet under det nyligt etablerede bliktag. Det yder skygge for den brændende sol. Børnene er glade, men virker lidt generte. De fremsiger på skift indlærte takkehilsner til Mpala, til os, til Nelson Mendela, til Afrika.

Måske er grunden til genertheden også, at børnehaven netop i dag har besøg af tandplejen!

Hvert barn gaber højt og får sine tænder undersøgt. De der skal have behandling, skrives omhyggeligt ned. Og alle får de en tandbørste og en lille tube tandpasta. Vi besøger også skolen Diphuti, hvor alle 7.-8.-9.- klasses elever er forsamlet i to lokaler: drengene for sig og pigerne for sig. Undervisningen i dag handler om ”det svære ved at blive teenager!”

Frokosten indtages på Mad Dog’s Cafe i Hoedspruit, inden vi med smuk udsigt til Drakensbjergene kører gennem frodige frugtplantager tilbage til Mpala. Lige før gaten
stopper vi for at tanke – og selv her sker der noget: En kæmpeflok Southern Masked Weavers bygger kunstfærdige reder i et træ. Fuglene er skriggule med sort maske. Rederne er kunstfærdige med redehullet pegende nedad. Hunnerne diskvalificerer sjuskede reder, så hannerne gør sig umage med byggeriet!
Sent på eftermiddagen kommer vi hjem skrumplende ad den støvede og hullede vej. Det tager ½ time fra gaten, men på vejen nyder vi de ret godt camouflerede antiloper: Waterbuck med det hvide ”WCsæde” på rumpen, Kuduerne med de hvide tværstriber; de elegante impalaer.

Vi bliver ringet op i hytten: Der er elefant ved floden! Vi nyder alle synet af ham, men pludselig sker der også noget lige over hovederne på os: De store trumpeter hornbills er kåde! Kim kan ikke få øje på dem og bliver tilbage, da vi andre trækker os tilbage til en dasestund på terrassen. Kim er ”vores” fotograf – og det lykkes ham at optage en ren pornofilm af de to kåde fugle! Sekvensen bliver vist for alle, der har lyst til at se den, både før og under aftenens hyggelige middag i
bomaen! Endnu en dejlig dag er forbi!

Torsdag 2.-fredag 3. november: Kruger NP!
En mægtig hanelefant ønsker os velkommen i Kruger National Park, en tur som vi har set rigtig meget frem til. Dagen starter overskyet, men
inden klokken er 09, har vi set leopard der fortærer en girafunge i et træ, elefantflokke der graver ned til vand i det rødlige flodleje, zebraer, gnuer, waterbucks, bushbucks, og små steinbucks som opholder sig tæt på vejkanten; vi spotter en gribbeflok og hyæner. Pulsen er høj, da guiden pludselig speeder op: Der er spottet vilde hunde længere fremme. Guiderne tryller en lækker grillfrokost frem, mens vi andre falder i svime fra udsigten, bl.a. over en lille krokodille der springer helt op af vandet i forsøget på at fange en lille rødnæbbet fugl. Efter frokosten er himlen blevet skyfri, og dyrene søger skygge. Vi spotter en koritrappe, flodørne, blackshouldered kite. Pludselig er vi fanget midt i
en elefantflok på vejen. På alle sider er vi omgivet af elefanter. En lastbil overholder ikke de påbudte max 50km/timen og gør en stor elefant vred. Men alle andre stopper og kigger på flokken. Også impalaer og bavianer krydser vejen.

Vi var jo ligesom advaret…

Vi er tæt på Olifant’s River med vand og grønt græs. Mange dyr og fugle opholder sig på det frodige delta. Vi står længe på broen og kigger.

Aften og nat tilbringes på ”Olifants” med grillmad i fuldmånens skær efter smuk solnedgang. Fredag morgen ser vi hyæner og krokodiller og de herlige små klipspringere på ruten ned mod floden. Lyset står smukt i stråler. Vi fortsætter indtrykkene med sekretærfugl, saddlebilled stork – og ørerne af en løve – flere spankulerende koritrapper, white-fronted bee eater helt tæt på, de farverige ellekrager (Lilac breatsed roller); og på frokostpladsen poserer tre arter hornbills; en gul
barbet synger højt oppe i en udgået gren, og på pladsens centrale træ sidder en lille Scops Owl og kigger skråt ned på os. Og selvom det er tæt på, at vi må blive i parken – bilen vil pludselig ikke starte(!) – forlader vi til sidst Kruger NP efter to helt forrygende dage.

En flodørn poserer smukt i et dødt blytræ.

Kruger NP er en oplevelse udover det sædvanlige, dels på
grund af de mange dyr, dels et rigt og spændende fugleliv!

Lørdag den 4. november er viet til afslapning. Vi overvejede at tage turen til Drakensbjergene, men oplevede, at vi havde behov for at ”fordøje” ugens mange indtryk. Selv en afslapningsdag byder på oplevelser, når en giant kingfisker pludselig sidder på en gren tæt på og viser med sit rustrøde bryst, at han er en han.

Om eftermiddagen kører vi på game drive ud til sjakalerne med de fire små unger, men der er ingenting at se. I stedet nyder vi mange smukke giraffer. Pludselig lyder der høje hyl flere steder fra: Sjakalungerne kalder på deres mor! Guiden vender hurtigt bilen og fræser tilbage til sjakalhulen – og nu er der liv. En unge trykker sig fladt ned på jorden nogle meter fra hulen, en anden stikker forsigtigt hovedet frem og får følge af endnu en søster/bror. Mor kommer luntende!

Øjenkontakt med en af de fire nuttede jackalunger

Sådan beriget slutter turen med boblesundowner ”i utide”: Det er kun næstsidste aften – men dog Kim og Vibekes bryllupsdag! Vi nyder drinken og den smukke udsigt over landskabet, mens solen går ned bag bjergene.

Sundowner for Erland, Kirsten, Vibeke, Kim, Birthe og Jan

Søndag den 5. november er vores sidste hele dag. Vi har booket River Cruise og kører gennem et arret minelandskab ned til båden. Morgenmaden serveres om bord. Der er mange
fugle at se på – slangehalsfugl, hejrer, hvidkindede ænder – og senere ser vi yellowbilled stork.

Af ”the big five” ser vi bøfler, mange af dem med ox-peckere på ryggen som renser deres hud for insektlarver. De ser ret ufarlige ud som de står og gumler, men når man ser hornbræmmen, er man ikke i tvivl om, at de bør nydes på afstand!
På hjemvejen kører vi op til en udsigt over fosfatminen og ser vel 50 flamingoer i den fladvandede sø.
Vi har forhandlet os til endnu en sundowneroplevelse på udsigten og nyder den blodrøde Redheaded Weaver, mens vi venter på den anden bil med danske gæster.

Dagen slutter med festlig opdækning og gourmetafskedsmiddag
i bomaen.

Der bliver hygget om os i bomaen

Mandag den 6. november 2017 er eventyret på Mpala Lodge slut for os. Af ”the big five” har vi ”kun” set leopard, elefanter og bøfler. Vi har godt nok set ørerne af en løve bag ved en græstot i Kruger NP, men da
var det mere den smukke Saddle-billed stork, vi nød synet af. Bilen lige foran os så faktisk et sort næsehorn, da vi skulle til Kruger NP, men inden vi nåede frem, var det væk; vi så ”kun” de smukke Ground Hornbills, der gik samme sted. Næsehornet så vi ikke. Men der skal jo altid være noget at komme tilbage for!
Se så, hvad der sker på vej til lufthavnen: Ikke langt fra Mpala Lodge møder vi mor løve med sine tre unger! De kommer stille listende ned ad vejen imod os. Motoren bliver slukket, og de går alle fire så tæt forbi os i bilen, at vi kunne have klappet dem på ryggen, hver og en.

Foto af løveunger med mor: Kim Pilegaard

Tak for denne gang – Vi kommer meget gerne igen!

Tekst og foto: Birthe Zimmermann