fbpx

Frivillig I Sydafrika – En oplevelse for livet!

Mpala Safari Lodge er resultatet af vores drøm om et sted i Afrika, der startede med en ferie i 1989.

Vi rejste dengang på vores første Afrika safari, som var en ekspedition i telt blandt løver og elefanter, uden nogen form for luksus.
I år 2000, efter en dejlig safari i Sydafrika med vores 2 børn, besluttede vi at tiden var kommet til at vi skulle finde vores eget sted for Afrika safari.

Det følgende år, da vi igen rejste til Sydafrika, fandt vi det helt perfekte sted. Her har vi sidenhen bygget Mpala Safari Lodge, midt i den uspolerede natur lige ved floden Olifants River i det verdensberømte naturreservat Great Kruger National Park.

Nu vil vi gerne give denne oplevelse af sydafrika videre.

Derfor har vi i løbet af året 3-4 frivillige unge mennesker på ophold i lodgen. Disse unge mennesker er på Mpala for at hjælpe gæsterne med spørgsmål og praktiske ting. Det er vigtigt for os at disse unge mennesker ser det som en oplevelse, og ikke blot er billig arbejdskraft for lodgen.

Du kan herunder læse mere om opgaverne, og nederst sende en kort motiverende ansøgning.

Praktisk om det at være frivillig på Mpala

  • Periode max 90 dage
  • Du har kørekort, og er vant til at køre bil.
  • Vi har skarpe restriktioner på vores ansattes alkohol forbrug.
  • Det er ikke et guide job, men du skal være behjælpelig med at skabe den sproglige forståelse mellem vores gæster og vores øvrige personale
  • Derudover bliver du sat til alle mulige andre opgaver i relation til lodgen.

Det sørger vi for

  • Du får kost, logi, R1.500,- i lommepenge om måneden og flaskevand hos os.
  • Vi vil sørge for, at du kommer med på en tur i Kruger og deltager i andre udflugter ind i mellem.

Det skal du sørger for

  • Du skal selv betale din flybillet og din rejseforsikring.
  • Der kan være perioder, hvor der er mere stille, så det vil være godt, hvis du har noget med, som du kan underholde dig selv med.
  • Ekstrature, som f.eks. luftballon vil være for din egen regning.

 

De øvrige, som har være hos os, har haft stor glæde af at tage et godt kamera med, da der er masser af fine muligheder for at opleve dyrene tæt på – også på selve lodgen!

Vil du gerne afsted? Så skriv til os her:

8 + 14 =