fbpx
Oh south-Africa

Oh south-Africa

After several years of ‘wanting to go’ we (Jolly and Ep)made our first trip to South Africa in 2011 and we made plans for a three-week-roundtrip by car.  In these three weeks we decided to stay the second week in Mpala Lodge. In Greece (!!) we had met people who recommended this place very much and it seemed so attractive to us that we booked for a week.

So we flew to Johannesburg, drove to Pretoria and Graskop and saw the Panorama Route where we found God’s window closed. So it needed a second visit to find this window a bit more opened.

And then we headed for Hoedspruit to start our ‘Mpala Week’. We felt excited because we did not know what to expect and how we would like it.

Day 1: From Graskop we drove to Hoedspruit where we had an appointment at ‘Sameys’, a restaurant at the roadside. In a temperature of 34 degrees we would be picked up at 16.00 hour by a person from Mpala Lodge. Of course we were early and exactly at 16.00 a truck arrived in the empty parking-lot. We were welcomed by Clayton, one of the rangers. He headed in the truck and we followed in our rental car. Off road we went for the first time this trip. Half way To Mpala Lodge we had to leave our car behind the secured gate of the National Park. And then it became quite clear why we had to leave our rental car behind. In the truck we went up- and down hills, a stony and bumpy road through a landscape that was very exiting and  at the same time giving a complete feeling of leaving the habited world. The first wild animals showed themselves. We watched them in silence and delight. And at last there was the lodge with the whole staff in line to welcome us. It felt like a VIP treatment to make you  feel shy. We got a lodge near the waterfront and waterlovers we are, we loved it from the very first moment. The beds, the decoration, everything so well designed. After we had unpacked we had a lovely dinner with salad, rice and kudupie(?). We shared a table with Boy and Gerda and we would meet them again the following days. With heads full of all those impressions and feelings it was not easy to get to sleep but of course we succeeded with all the expectations for the following day.

Day 2: 9.00 hour.  Breakfast in the mainhouse. A lovely building, representing the African atmosphere to the most. Very happy with all we had to eat we went to our lodge again where we were offered  a cocktail. It was again rather hot and on the porch of our lodge we enjoyed our stay, the drink, talked a bit and listened to all the noises that were strange to our western ears. All of a sudden Ep pricked his ears and said ‘hooves’. We sat upright and saw right across the river three giraffes coming to the river and eating from the trees. These moments are unforgettable. And so many would follow! At 16.00 we would have our first game-drive so we could take it easy for a few hours. Unfortunately I forgot my swimsuit but any problem could be solved. Elena gave me hers to use so we went to the pool, had a lovely swim and made acquintance with the monkeys who made it clear that it was there territory as well. The game-drive was exciting. Giraffes, zebra’s elephants, gnu’s, we saw them all in their own habitats and we realised that this is the real South Africa. We ended the game-drive with a sundowner. A magnificent overvieuw of the Elephant River and the African landscape. Just watch, be silent and admire this magnifying place. Back ‘home’ we dressed for a special dinner in the Boma. And it became a really special dinner!! The food was excellent and again we met Boy and Gerda. So we talked of our home regions, the where-abouts and the special music. Boy got his synthesizer and we started singing. He the homesongs from Denmark and we the folksongs from Friesland. All-in the African night. So we got an audience! A very very special evening in the romantic atmosphere of the Boma.

Day 3: A day off. Just to relax and enjoy everything that is around. After breakfast our new friends Boy and Gerda had to go so we all waved them goodbye and wished them a safe trip home. Back in our lodge after breakfast we always found it neat and clean. When we were away the staff did a wonderful job. We were treated like real VIP’s. Words cannot say what the service was like. This applies to the whole staff. Managers, cleaning, kitchen, garden. It was really TOP.  And maybe the most important that they gave us a ‘home-feeling’. It was still warm so we had a lovely swim, explored the grounds of Mpala Lodge and sat on the porch of the mainhouse where all of a sudden a hippo swam in the river. And as every day there were the impala’s, the warthogs and the monkeys in the gardens. So when we walked to tthe mainhouse there were always animals around. At the end of the day we were surprised to hear drums. And this sound was surely not the sound of the drum to tell us that dinner was ready! We went to have a look and  saw a colourful group of dancers coming. It appeared to be a local tribe that showed their traditional dances. Men, women and 2 little girls. It was moving to see the little ones dance. They showed that they had the African dancing in their veins and hearts. An authentic experience you can never forget.

Day 4: A very early rise! Coffee in the mainhouse at 6.30 hour because we had a walk with ranger Juan. As we sat with our coffee on the porch of the mainhouse a very special occasion happened. All of a sudden we saw a mother hippo with her baby coming out of the water and disappearing in the bushes. Breathlessly we saw this happen. What a coincidence and privilige that we were there on this moment. And then we went for the walk where we for the first time ‘met’ two elephants. Eye in eye! It became really thrilling when one had scented us, scraped his legs, waved his ears, so ‘told’ us not to come closer. Juan whispered where we should run to in case he might decide to attack, but after waiting very silently he turned his back on us and disappeared. It felt like a real confrontation with the power of a wild animal. Back ‘home’ we had breakfast (always top!!) and mailed all our experiences to our children. But the day had more in store for us. At 14.00 hour we all drove off to gamefarm Hope. For the first time in our lives we became acquinted with quad-driving. Fast or slow we drove through the countryside, saw the huge huge Baobab trees, played games with animal droppings and had lots of fun. In the evening we had a traditional dinner, prepared in a pot on a logfire in the Boma of the gamefarm. A very charming place. The way back ‘home’was a 1 ½ hours’ nightdrive. We tried to spot animals but this time they did not show up. Only one big owl surprised us. Again a wonderful day.

Day 5: Again an early wake-up call. This morning we had a bushwalk with ranger Clayton. No elephants this morning but interesting smaller animals and termite mounds. The walks with the rangers are always very interesting because they could tell so much about animals, nature and the environment. So we had very good discussions with them about protection of the whole lot. Breakfast was ready after this bushwalk and the program of the day had a bit changed. Because we could not visit the school (holiday) we went to the reptile park near Hoedspruit. We were very impressed when the English zoologist John demonstrated the most dangerous snakes and learned us that snakes only attack human beings when they feel threatened. On my asking why he worked with these scary animals he said he felt attracted to them because they were the underdogs and the most despised animals. A heartwarming motivation! Shaylock, one of the servants had got a little baby so on our way home we went to a store to buy her a little present. It was a nice way back. Elephants, lots of impala’s, waterbucks and giraffes showed up. Dinner was served on the terrace. With candlelight. Again a perfect day and night.

Day 6: We got used to early getting up!! This morning Breakfast at 4.30 a.m. because we would leave at 5 o’clock for a 2 Days’ tour to the Kruger Park with Clayton. Two and a half hours later we arrived at the gate of the park. And that day Hundreds of Buffalo, Giraffes, Zebra’s, Impala’s, Waterbuck, Gnu, Rhino, beautiful birds, Eagles and more and more passed our eyes. We saw a group of elephants with a baby crossing the road just in front of us. It is moving to see how these huge animals protect their babies. We were hardly able to take it all-in. Of course we would like to spot the Big Five. And we came very near. But at the end of the day we still missed the lion and the leopard. We did not mind but Clayton knew where they mostly hide so he took us to every place where they might be. But they did not show up. We were not disappointed at all because the day had been so full of beauty. These haunting made that the gate had been closed already so we stayed for the night in an appartment in Lower Sabie. There we had a really nice braai and after that, with heads so full of impressions and emotions, we needed a good sleep.

Day 7: Kruger day 2 also started a bit later with getting up at 5 a.m. and breakfast at 5.30 a.m. This day we would travel back to the lodge so at 6.00 a.m. we left Kruger through the gate. Again lots to see during this trip. A beautiful landscape and again there were the animals. A hippo alongside the road, a hyena, crocodiles on the waterfront and beautiful birds. When we were back in Mpala Lodge at 15.15 p.m. we were treated to delicious fruits and then we could do with a lovely swim and get some rest. This day ended with a last dinner in the Boma. So we sang again, had lovely discussions with the managers about development aid and realised that our stay had come to an end.

Day 8: Goodbye-Day!! If you have ever been in a place like this you know that paradise exists. So a goodbye will ever be accompanied by sad feelings. That is what it was like. Again the service had been exceptional because we left with a suitcase full of clean and ironed clothes!! At 10.00 everyone was ready to wave us goodbye. Clayton drove us to the gate where our rental car was still waiting. Although we had one week ahead, our African experience was marked by our stay in Mpala Lodge. When we talk about South Africa we think on this special place on earth where the feeling of being so close to Nature in all its manifestations is incredible and indescribable. We hope and dream to be back one day.

Jolly van Hijum, Holland

Historie til Mpala konkurrencen skrevet af Martin Bern Olsen, 13 år.

Historie til Mpala konkurrencen skrevet af Martin Bern Olsen, 13 år.

Så blev det endelig tid til turen. Vi havde alle glædet os meget. Min
farmor og farfar skulle fejre deres guldbryllup. Vi kom frem til Mpala
lodgen og alle medarbejdere bød os velkommen. Man følte sig meget
hurtigt hjemme. Anden dag efter vi kom, skulle vi på bushwalk, hvor
man kommer ud at gå sammen med rangers i naturen. Vi kom ud og
gå efter en hurtig gang morgenmad. Der var impalaer, vildsvin, biller,
ederkopper og mange andre små dyr. Det største højdepunkt på den
tur, var girafferne som stod 15 meter fra os. Det var fantastisk at se
hvor nysgerrige de var.

 

Næste dag startede med et ”gamedrive” hvor man kører rundt og kigger efter dyr. Vi kørte mellem de frodige træer og så masser af spændende dyr, insekter og planter.

Efter ”gamedrive” blev vi kørt direkte hen til de store firehjulstrækkere, også kaldet ATV´er.
Vi var ude at køre to gange på firehjulstrækkerne, i de to uger vi opholdte os på Mpala, og begge gange oplevede vi noget fantastisk. Første gang blev vi nødt til at sætte farten meget ned, fordi der gik tre giraffer lige foran os. De var tilsyneladende helt ligeglade med vores larmende ATV´er.
Anden gang var det en elefant, der kom løbende over vejen.

Vi kom efter ATV turen direkte ud i Mpalas Bush Camp, som er et sted i naturen med en bar, vandhane og toilet. Vi gjorde os rene
og hyggede, og de lækreste T bones blev lagt på grillen. Det var helt mørkt, bortset fra de olielamper der gav en hyggelig
belysning. Pludselig var der et træ der rykkede sig. Så et andet. Vores rangere, Theo og Keith, vidste godt hvad det betød.
Så de ladte geværet og gik frem mod den ubudne gæst. Vi andre kom om bag baren, og skulle forholde os stille. Selv hunden
Buka vidste at det var en god idé at tie stille. Alt foregik stille og roligt, og den ubudne gæst, en elefant, blev overbevist om at gå igen. Nu kunne vi spise i fred.

 

Vi skulle hjem til lodgen efter en hyggelig aften, og skulle lige sige godnat til dyrene. Vi kørte og lyste med vores lommelygter. Vi så en ugle sidde på toppen af et hegn, impalaer og et par giraffer. Lige pludselig mente jeg at jeg så en leopard. Så vi bad Keith om at køre baglæns, og der var tilfældigvis en der fangede den med sin lommelygte. Vi alle i bilen blev meget glade for at se den, og det blev en af feriens større højdepunkter.

 

 

 

 

Vi havde nogle gode og hyggelige oplevelser i Kruger nationalpark, over de to omgange vi var der. Første gang nåede vi kun lige at køre ind i den dyrerige park, før vi så en masse biler holde med kameraer ud af
vinduet. Det fortalte, at der var noget meget spændende i nærheden. Vi så en leopard sidde oppe i et træ. Det lykkedes os også at se elefanter, løver og bøfler den dag, men intet næsehorn.

 

 

Anden gang vi skulle af sted, var vores rangere meget søde at køre os mere syd på i parken, for der var større chance for at se næsehornet, som vi manglede at se. Og dem så vi mange af! Vi så 10 stykker, og vi blev alle rigtig glade. Vi havde set The Big Five i Kruger på vores første og forhåbentlig ikke sidste tur til Afrika.

Da vi var på Moholoholo, som er et rehabiliteringscenter for dyr, fik vi en meget stor oplevelse. Vi fik lov til at klappe en af deres geparder. Den var meget blød og dejlig. Vi kom rundt og prøvede også at fodre en kæmpe grib. Den vejede syv kilo, så den var meget tung. Senere så vi løverne, leoparderne, og honninggrævlingen blive fodret. Det var sjovt at se.

Da vi kom hjem fra Kruger, havde personalet lavet en æresport til min farmor og farfar i anledningen af deres guldbryllup. Det blev de rigtig glade for. Alt i alt har vi alle ti været meget glade for at være på Mpala, og vi vil gerne takke alle medarbejdere, der har været med til at gøre det til den bedste ferie vi alle har været på!

Hilsen Martin Bern Olsen, 13 år.

Min dagbog fra Mpala

Min dagbog fra Mpala

Mandag 2. oktober

Jeg kendte lyden og vendte mig om. Fik et stort kram og ”welcome, nice to see you again”. På turen til Mpala var der mange dejlige gensyn. Black Gate, rest køretid til lodgen = 20 minutter.

På lodgen var personalet samlet og også her blev jeg mødt med fornavn. Dejligt at se det igen, og spise den lækre mad på balkonen. Fik det samme hus og den dejlige genkendelige udsigt over haven (parken) og floden. Lå krokodillen der igen? Jeg var ikke sikker. Kl. 16.30 Tribal Dancers, traditionel musik og dans. Kl. 19 aftensmad, vi var trætte.

Tirsdag 3.oktober

Wake up call kl. 5 og kaffe. Afgang kl. 6. Morgentur i bil i 2 timer for at se naturen vågne. Kl. 9 morgenmad på Mpala hvor nogle aber prøvede at hugge mad.

Kl. 10 afgang til 4-wheels turen. I år kørte jeg kun med den halve tur, følte mig ikke sikker. Tilbage til startpladsen i den efterfølgende bil. Kl. 13 lunch på Mpala.

Kl. 17 afgang til bushcamp (Mpalas egen). Kæmpe steaks og altid med duge og porcelæn.Hyggeligt. kl. 21.25 tilbage i lodgen og hygge på terrassen.

Onsdag 4.oktober

Ballonturen aflyst. På grund af forkert vindretning, kan ikke lande i bjergene.

Kl. 5 Wakeup-call. Kl. 5.30 morgenmad. Kl.6 afgang for at se naturen vågne. Nu begyndte der at ske ændringer fra 1.gang. I år sejlede vi Blyde River og kiggede op. I 2015 kiggede vi ned på søen oppe fra Draken. Lunch på restaurant. Børnehaven (skolen havde ferie). Skægt at se ungerne der ville op og røre vores hvide hår (deres er sort og stift). Hjemme igen kl. 16. Aftensmad i Boma. Altid fantastisk at få så lækker mad i mørket uden el.

Torsdag 5.oktober

Wakeup-call kl. 4.00 Morgenmad 4.30 i mainhouse. Kl. 5 afgang mod Krüger. Morgen(ekstra)kaffe ved en sø ca. kl. 7.30. Så en enkelt stresset slange. Elefanter levende og på museum ca kl. 10.30. Kl. 11 stoppede vi på en bro over en flod. ALDRIG har jeg set så fantastiske farver i en flod. Kl. ca 13.30 – burgere. Theo og Luke, virkelig godt gået – at køre, lave mad og køre igen. Set masser af dyr.

  1. 15 passerede vi grænsen mellem tropiske og subtropiske klima og aldrig før har jeg stået med et ben i hvert sit klima. Mærkede ingen forskel. Blev fotograferet. Mens vi spiste aftensmad blev himlen mere og mere rød. Brand et eller andet sted, langt væk. Stakkels dyr.

Fredag 6.oktober

Op kl. 5, morgenkaffe kl. 5.30 og afgang kl. 6. Så hyænen der passede de små. Bøfler, marabuer, zebraer og alle de andre dyr. Kl. 10 brunch med frisk omelet, pølser og lækre grønsager lavet på grill. Juicer. Selvfølgelig med dug, tallerkner og bestik.

Geparder. Giraffer og spændende dyr der spejlede sig i floderne. Grippe og elefantunger. Tilbage kl. 18.30 – trætte

Lørdag 7.oktober

Ballontur aflyst igen + Draken bjergene på grund af vejr.

  1. 6 wakeup-call, kaffe og afgang kl. 7. Nogle blev tilbage og slappede af. 2 skulle på hestetur og vi kørte med til Hoedsprutt. På minimarked, is og kaffe på cafe. Indkøb hos Spar købmand. Hentede hestefolkene igen og var tilbage kl. 11.45. Lunch kl. 13. Afslapning ved svømmepølen og foto i haven. Kl. 19 – dinner på terrassen. LØRDAG – dagens gode nyhed  JA til ballontur i morgen tidlig.

Søndag 8.oktober – JUBI ballontur!

Wakeup call kl. 3 – var alligevel vågen. Afgang kl. 3.30. Ankom kl. 5.15 og så ballonen blive pustet op. Hvor er den stor! Plads til 12 personer i kurven. Nu lysner det. Theo som stod på jorden og tog billeder af os i kurven. Alle måtte oplyse deres vægt, men der manglede ballast i den ene side og så fik han chancen til at tage med. Jeg har aldrig set nogen passere forhindring så hurtigt som han kom ombord.

Nej, hvor dejligt at drive over citrusplantagerne, mærke duften dernede fra, se solen stå op og morgendisen lette. Mere lys over bjergene. Se skyggen af ballonen i floden. Se girafferne der ragede op over træerne. Nå at knække en gren af et træ (det betyder held). Efter 1 time, landede vi ved en mark. Fantastisk at se hvordan de fik kurven op på en trailer. Hvor hurtigt de fik pakket ballonen sammen. SÅ fik vi champagne, men ingen grevindetitler. På hjemturen spiste vi brunch på en restaurant. Tilbage og hvile.

Vi var totalt splittede denne dag. 2 var på golftur, 3 på ballontur og resten på Olifants River cruise.Kl. 15.30 undervisningstur med Theo. Planter, knogler, dyrespor med mere.Slut på turen. Solnedgang og champagne i udkigstårnet. Kørsel tilbage til lodgen.

Aftensmad og hygge inde i mainhouse. På grund af vejret, ellers bomaen. Dejligt at så mange ansatte også var med.

Mandag 9.oktober

Pakke, tage billeder. Morgenmad kl. 9 og afgang kl. 10. Igen stod de ansatte og sagde pænt farvel og nogle gav et kram. Vemodigt. Det var en dejlig uge. 3 blev tilbage. Heldige dem. I Johannesburg lufthavn blev vi mødt med sang, musik og dans med halvnøgne damer. Hvorfor vides ikke (mændene havde travlt med at fotografere!)

Tirsdag 10.oktober Hjemme i Havnsø kl. 14. 

Når jeg læser dette referat, så er jeg glad for at jeg ikke er B-menneske, for hvordan skulle jeg ellers have oplevet så meget på en uge. Tak til vores dejlige hold (i alt 7 personer) og til det helt fantastiske personale. Også tak til Keld, Hanne og Mette der blev dernede.

Brev fra en farmor

Kære Ingvild og Sindre

Kan I huske, at jeg skrev til jer, da jeg var på Mpala i Sydafrika i foråret 2015. Nu har jeg igen været på Mpala, hvorfor I naturligvis også skal have en hilsen denne gang. Nu er I jo blevet 8 og 5 år.

Det er mandag d. 13 november 2017. Vi er på vej gennem Bushen til lodgen ved Port A. Theo ringer til Lodgen og fortæller, hvor vi er. Flere gange er der kodesprog mellem Theo og Lodgen, og endelig når vi frem. Denne gang ved jeg, hvad der venter mig, men endnu skønnere end sidst. Hele personalet står på en lang række for at tage imod. “Velkommen – hvor er det dejligt at se dig igen” med store knus. Kan man få en skønnere velkomst? Det skulle da lige være, at jeg også nåede et knus fra ejerne Per og Helle i lufthavnen i Hoedspruit, idet de var på vej hjem efter en uges ophold. Og ikke at forglemme Theo, som hentede mig. Theo, som var ranger da jeg var på Mpala sidst. Jeg kom i sandhed ned til gamle venner. Det var en lige så dejlig velkomst, som når jeg besøger jer i Trondheim, og I kommer løbende ud til bilen og råber “Hej farmor”.

Når vi spiser, skal vi naturligvis holde “bordskik”, men det kan være svært, når personalet kommer løbende og fortæller at der står fire løver 50 m fra huset. Alle iler gennem huset til vinduerne på den anden side. Staycey redder sin hund, som løber rundt uden for, og alle døre bliver lukket. Ganske rigtigt. I mørket kan vi skimte en hunløve med tre store unger. Rangerne får dem gennet væk med deres jeep og en stor lyskaster. Måske går løverne over til nabo-lodgen for at se, om de kan finde noget bedre at spise!

 

 

Heller ikke om morgenen kan vi holde bordskik! Pludselig ser vi en krokodille svømme fra den anden side af floden direkte over til os, og lægger sig på en sandbanke – en anden morgen kommer to elefanter ned til floden for at drikke, og vandrer langs bredden, til vi ikke længere kan se dem. Jeg er sikker på, at personalet er vant til, at vi engang imellem lader mad være mad

 

 

To gange var vi i to dage i en meget stor nationalpark – Kruger – hvor en masse dyr lever vildt: elefanter, giraffer, løver, leoparder, geparder, flodheste, næstehorn, bøfler, gnuer, impalaer og mange flere. Vi så rigtig mange af disse dyr. I har set dem i Zoologisk Have, men her så vi dem leve vildt. Kruger er på størrelse med Jylland, så det er et kæmpe stort område. Vi mødte bl.a. en leopard, som gik langs bilerne, så vi kunne næsten klappe den. Det så ud som om den tænkte “hvilken bil skal jeg vælge”? Men der var ingen biler af mærket “Jaguar”, så den blev nok lidt sur, og luntede stille og roligt sin vej. Vi kom bl.a. også forbi en gruppe med 16 løver, som lå og slikkede solskin – de var så flotte!

 

Har I nogensinde mødt en mand med fire øjne??? Det har jeg – eller man skulle tro det! Theo ved alt om de dyr, vi møder. Han kan næsten se på en gren, om det er en elefant eller en leopard, som har trådt på den; han kender i hundredvis af fugle og deres stemmer, træerne, blomsterne mv. Samtidig med, at han er en rigtig god chauffør, ser han alt! Pludselig stopper han op, peger på et træ og siger “Kan I se slangen”? Alle stirrer, Theo peger og peger, men nej. Ingen kan se den – først da vi tager billeder af træet, kan vi på fotografiet se slangen. Senere, igen stander vi. Hvad nu? Her er et firben ved at komme ud af barken på et træ. Jo – rigtigt. Et meget lille blåt dyr sidder gemt på træet! Ja, Theo må have fire øjne: To til at holde øje med vejen,- to til at holde øje med dyrene!

Lige som sidst var vi på besøg i en landsbyskole med mange hundrede elever. De har alle skoleuniformere på, som mange gæster fra Mpala har foræret dem. Mange af deres forældre er døde af AIDS og bor f.eks. hos bedsteforældrene. På skolen er der kun sorte børn. Tidligere måtte hvide og sorte børn ikke gå i samme skole. Det må de gerne i dag, men familierne til de sorte børn har ikke råd til at betale for at de kan gå på en privat skole, hvor de fleste hvide børn går. Sådan er det heldigvis ikke på Ingvilds skole. Her er også rigtig mange børn i hver klasse, så mange, at de fleste sidder på gulvet. Men børnene virkede meget glade, vinkede og kom ud til os – midt i timen.

Fra skolen kørte vi videre til en meget fattig børnehave. Den består af to rum,- nærmest skure- og det regnede gennem taget. Jeg havde på forhånd fået at vide, at børnehaven var meget fattig, og de ønskede sig mange ting. I Nødebo har vi en lokal facebook – gruppe, hvor jeg efterlyste farver, malebøger, papir mv. Jeg fik ca. 300 farveblyanter, blokke, farver mv. Fra det lokale bibliotek fik jeg nogle billedbøger (bl.a. en fin bog om en gorilla) og desuden medbragte jeg et verdenskort, så børnene kan se, hvor Danmark ligger. I kan tro, de blev glade for disse gaver. Tænk, nu kunne børnene få hver deres farveblyant! I har sikkert masser af farveblyanter? Har det regnet gennem taget i Sindres børnehave? Jeg har også set, at I har en mængde legetøj. Hvor er I heldige, at I bor i Norge, hvor alle kan komme i skole, få en stol at sidde på og med masser af bøger og legetøj! Mpala støtter både skolen og børnehaven, så de kan få nogle bedre forhold.

Jeg kunne blive ved med at fortælle om alle mine oplevelser, men dem må I høre om næste gang vi ses. Men én ting har jeg glemt. Jeg kan jo næsten ikke gå og “går” mest med min elektriske kørestol. Denne kunne jeg ikke få med, så jeg havde min manuelle kørestol med, men den kan jeg ikke selv køre. Intet problem! Så snart Staycey eller Julian (den danske assistent) så mig forlade min hytte, kom de løbende med kørestolen. Så blev jeg kørt over til “The Mainhouse”, hvor vi spiste. Alle var fantastisk hjælpsomme. På udflugterne blev jeg også kørt overalt, så jeg kunne deltage på lige fod med alle de andre gæster. Hvor finder man en sådan hjælpsomhed? I den ene uge var der en dame med på 91 år, så det betyder ikke noget, at man sidder i kørestol eller har en høj alder. Alle er velkomne på Mpala.

Netop fordi jeg sidder i kørestol, var de ture, hvor vi kørte ude i bushen på en ATV – en firhjulet motorcykel – så skønne. Her drønede vi 25-30 km. ud af stierne, og hvis jeg ikke lige skulle holde øje med vejen, kunne vi se giraffer, zebraer, aber mv. Det var næsten som når I sidder på min el-scooter sammen med mig, og vi kører gennem Grib skov!

Da jeg forlod Mpala for at rejse hjem, var der igen stor afsked med masser af knus. “Hvornår kommer du igen” osv. ligesom, når jeg rejser hjem fra jer.

Inden jeg skulle med flyveren fra Johannesburg var der tid til en biltur til Soweto. I Soweto bor mellem 3 og 5 millioner mennesker. Når man ikke kender antallet, skyldes det, at der er så mange fattige, som bor i små blikskure uden lys og varme. Det er så trist at se, men man bliver også så taknemmelig over, hvor godt vi har det både i Danmark og Norge. I begyndelsen af turen tordnede og lynede det en del, men pludselig kom regnen. På under fem minutter stod vejene under vand,- bilerne sad fast, folk hoppede ud af dem, og måtte gå i vand til knæene. Heldigvis havde vi en dygtig chauffør, så vi kom godt igennem regnen. Og så tænkte jeg igen på de mange millioner mennesker, som bor i de små blikskure. Og det vi kalder et skybrud her i Danmark, er blot en regnbyge i Sydafrika.

Vi kom også fordi Mandelas hus. Nelson Mandela kæmpede for at alle sorte skulle have samme rettigheder som hvide mennesker: f.eks. i skolerne, i busserne, sygehusene og på arbejdspladserne (apartheid). Han sad i fængsel i 27 år, men da han kom ud blev han præsident, og det lykkedes næsten for ham, at skabe ligestilling mellem de sorte og de hvide. Han er blevet en af de mest berømte mænd i hele verden.

Nu kunne jeg rejse hjem efter 16 fantastiske dage. Det eneste minus ved turen var, at I ikke var med! Men vi har jo lov til at drømme!
Kærlig hilsen
farmor

Et paradis i Sydafrika

Et paradis i Sydafrika

Vi rejste via Amsterdam og videre til Johannesburg med overnatning inden vi skulle flyve til Hoedspruit.

Vi blev hentet i lufthavnen af vores ranger og kørt til lodgen, ca. 60 km.

(more…)

Da Mpala gik i blodet

Da Mpala gik i blodet

Da jeg for et par år siden sad i bilen på vej væk fra Mpala, og tænkte tilbage på to skønne ugers ferie, var det primært dyreoplevelserne, der stod klarest på lystavlen. Det var flodhesten, der dagligt dukkede op og tog middagssøvn på en af sandbankerne. Elefanterne, der badede på den anden side af floden. Løven, der befandt sig få meter fra den åbne jeep, da vi var på game drive. Girafferne, der nysgerrigt fulgte med, da vi kørte på ATV. Og så var det den enorme flok zebraer vi oplevede i Kruger. For slet ikke at nævne næsehornene, der poserede foran bilen.

Her et par år senere, er det ikke dyrene, jeg primært husker og savner. Det er først og fremmest følelsen af at komme hjem, når Toyotaen kører ind gennem porten og hele lodgens samlede personale står og venter på at hilse mig velkommen. Når de efter et år stadig husker mig. Det er fornemmelsen af at være en del af Mpala-familien.

Det, jeg husker mest fra mine to ferier på lodgen, er rangernes enorme viden og interesse for dyrene, store og små. Det er deres umiddelbare begejstring, når vi opdager en spændende fugl eller hører en leopards natkald.

Det er de smukt dækkede borde til den udsøgte middag. Og så naturligvis maden. Morgen, middag, aften. Altid lækkert, altid en spændende oplevelse af Sydafrikas lokale køkken, og altid i rigelige mængder. Dertil smilene fra kokken, når man endnu en gang fortæller, at middagen var fantastisk.

Jeg savner at vågne op til en ny og spændende dag, hvor det første jeg gør er, at tjekke hvilke dyr, der i nat satte fodspor nedenfor hytten, og hvilke, der stadig græsser få meter fra mig. Hvor jeg langsomt vågner med en kop kaffe på hyttens terrasse, med udsigt til floden og solens første stråler. Hvor dagens nye oplevelser afhænger af dyrenes adfærd, rangerens årvågenhed og vores egen nysgerrighed.

Mest af alt husker og savner jeg muligheden for i en periode at glemme alt om hverdag og pligter. På Mpala Safari Lodge skabes en ny hverdag med gæster og personale, der knyttes sammen af unikke oplevelser og nye venskaber på tværs af lande og kulturer.

Helle