Safari BlogHer finder du historier fra livet på lodgen

Det hemmelige kamera

17. July 2011

Vi har installeret et “spion-kamera” ved vandhullet på vores private bushområde. Hvis du overvejer at tage på fotosafari eller jagt i Sydafrika, kan du researche lidt til turen med vores hjælp.

En bevægelsessensor starter kameraet og vi får højkvalitets billeder. Om natten bruger kameraet infrarødt lys til optagelserne og billederne kommer i sort/hvid optagelse.

En gang om ugen tømmer vores rangere kameraet og vi får en rapport om aktiviteten ved vandhullet.

De bedste billeder vil blive vist her på siden. (Billedet skifter automatisk, når det er hentet)

Livlige løver i Sydafrika

10. November 2010

Richie fortæller: “Løve aktiviteten stiger. Igår fandt vi et waterbuck kill, og her til morgen fandt vi løve spor både på bushwalk og omme ved mit hus, hvor der også var et kudu kill, som sjakalerne var optaget af.
Dette indikerer flere forskellige løvegrupper, hvilket jo er fantastisk.
Bushen er ved at blive grøn og duften af den våde, røde muld, møder tit vores næser som det første om morgenen disse dage.”

Richis hus ligger ca 5 km fra lodgen i det store private bush område, der hører til Mpala.

Sydafrikansk topmøde ved gaten

18. oktober 2010

Richi fortæller: Juan og jeg mødte denne elefant lige uden for Mpalas “gate”.

Efter lidt tid til at lade roen falde på og give ham en chance til at acceptere os, rykkede vi tættere på.
Først da vi var 7-8 m væk, begyndte han at udtrykke utilfredshed.
DONT TRY THIS AT HOME

Endelig kom det første drys af regn

14. oktober 2010

 

Estel fortæller, at nu er den første regn kommet dryssende.

Den knastørre bush suger væden til sig og vil snart kvittere med forårets lysegrønne skud og dejlige blomster.

Nu lyder bladene ikke længere som sprøde cornflakes, når man går gennem bushen.

 

Enlig elefant krydser Olifants River

1. oktober 2010

 

En stor enlig han elefant tyr krydsede floden lige ved Mpala Safari Lodge.

Den vandrede stille og roligt over floden og op ad skrænten til bushen på “vores” side.

Nu vil det tilbringe et stykke tid i området ved lodgen og skubbe en del træer omkuld. Så må vi huske saven, når vi kører på gamedrive, så vi kan rydde vejen for de faldne træer.

Væltede træer betragtes ikke kun som vandalisme. De giver de mindre dyr mulighed for at nå  de lækre blade på grenene og får buskene til at buske sig mere. På den måde kommer der mere mad til alle.

 

30 elefanter kom marcherende

10. september 2010

Dette fantastiske syn mødte alle på lodgen idag.

Over 30 elefanter, store, halvstore og helt små babyer tumlede omkring floden.

 

Børnehaven får legetøj

1. august 2010

Marianne fra Søborg har besluttet hjælpe børnehaven i Diphuti. Så når hun en gang imellem kommer forbi en legetøjsbutik køber hun rubust legetøj til dem. Helle og Per får så en sæk legetøj med, når de skal rejse til Mpala.

Da  Helle uddelte hendes lastbiler, betonbiler og gravemaskiner jublede lærerne, både over at få legetøjet og fordi det netop passede med deres undervisningstema, som er landtransportmidler. Læreren fortalte, at hun nu kun manglede en bus, en flyver og en båd til at vise børnene. Annemette i Lejre havde doneret resten af sine Rand til skolen, så Helle tog i butikker og købte dem til børnehaven.

 

Mpala har fået en Taxa

1. juli 2010

Hvis du ser giraffer og elefanter køre rundt i Københavnsområdet, så er den god nok.

Mpala har fået sin egen taxa. (Venligst udlånt fra Dantaxa.)

Hvis du har lyst til at køre i den, kan du i dagtimerne bestille den direkte på chaufføren, Mohammeds mobil nummer: 20 11 20 62.

Turen sker naturligvis på din egen regning. ;o)

 

Vintertørt

20. juni 2010

Det er nu vinter på Mpala og sædvanlige tørre klima har bidt sig fast. Der er høj himmel og lune dage. Der har dog været regnbyger indimellem, så bushen ser ganske pæn ud og dyrene har det fint.

Her har en kudu tyr stillet sig klar til fotografering.

 

Otto er et vortesvin

24. maj 2010

Mpala Safari Lodge har fået besøg af et tamt vortesvin. Vi kalder ham Otto. Han kan godt lide at blive kløet på maven og løbe efter hundene. Hundene er ikke vant til at blive jaget af vortesvin, så de er ret fornærmede og Chusi holder sig i skjul på kontoret. Lene er lidt bekymret for sine ben, de er allerede noget blå efter hans små venlige skub.

Estel mindes stadig vores tamme vortesvin, Pumba, som vi måtte finde et andet hjem, da hans hjørnetænder blev for store. Han troede også han var en hund og løb altid i hælene på Estel, som fodrede ham med hundemad. En dag sprang han ud i poolen til hende – og gik lige til bunds. Estel måtte lynhurtigt agere livredder.

Otto - Det tamme vortesvin

 

Lene og Otto nyder en stille stund i skyggen.