Mpala udflugter beskrevet i “Rejseliv” og i “Escape”
Den 28. december 2011

To af Mpalas ekstraudflugter har gjort et så stort indtryk, at de er omtalt med to store artikler dels i Berlingskes rejsetillæg Rejseliv og dels i Rejsemagasinet escape.
Læs artiklerne her på Mpalas hjemmeside: PRESSEKLIP
Find Mpala på Google Earth
13. december 2011
Mpala Safari Lodge kan ses tydeligt på Google Earth. Du kan finde os ved at indtaste:
Breddegrad: -24.154480º
Længdegrad: 30.947753º
I telt i Mpala Bush Camp
7. December 2011
I nat overnattede vi i telte sammen med en gruppe af vores gæster. Det var en vidunderlig oplevelse.
Efter 4×4 motorcykelturen var det en helt speciel dejlig oplevelse at tage brusebad udendørs i bushen og få skyllet støvet af.
Efter middagen samledes vi omkring bålet, udvekslede vittigheder mens vi nød resten af rødvinen og en kop kaffe.

Tilsidst krøb vi til køjs og havde en fredelig nat midt i alle lydene fra bushen.
Næste morgen serverede Clayton kaffe og skorper i solopgangen inden vi kørte gamedrive tilbage til lodgen, hvor morgenmaden var klar.
Julestemning på Mpala
6. december 2011

Nu er vi gået ind i december og Mpala er ved at forberede sig til julen. Her forbinder man jul med varme og sommerferie. Kun grantræer i plastikudgaver kan klare sig i mere end et par timer i dette klima, så her har juletræerne mere kreative former.
I Sydafrika fejrer man julen den 24. om aftenen ligesom i Skandinavien. Mpala har også i år gæster både til jul og nytår.
Bushen vrimler med dyreunger
1. december 2011
Nu er det sommer i bushen og en masse dyr har fået unger. Her er de elegante impalaer med deres tændstikben unger. Ungerne fiser indimellem omkring i halsbrækkende høj fart, mens de leger med imaginære forfølgere.

En af vores naboer har opfostret en impala, som er vendt tilbage til bushen. Den kommer dog daglig på besøg hos ham og overnatter i relativ sikkerhed på hans veranda. En dag var den væk i et par dage. Da den endelig kom hjem, viste den stolt sin lille nye unge frem.
Mpala har indviet sin nye Bush Camp
1. November 2011
Mpala har indviet sin bush camp på vores eget bushområde. Her spiser vi middag i det fri efter turen på 4×4 motorcyklerne. Til glæde for især damerne kan vi fortælle, at vi har indrettet et lille udendørs badeværelse med toilet, håndvask og brusebad.

Der laves mad over åben ild på ægte bushmanér og vi har en ganske velindrettet bar.
Hvis vores gæster er interesserede kan de overnatte i teltene. Den mulighed kalder vi TELT-SAFARI.

Dejligt varmt vejr i Sydafrika
23. Oktober 2011
Nu er varmen kommet til Sydafrika og Mpala Safari Lodge. Dyrene flokkes om det kølende vand i bassinet.

Safari Rangernes nye hund, Boekka
22. Oktober 2011

Vores Safari Rangere Juan og Clayton har skaffet et nyt medlem til Mpala Familien. Denne skønne lille hund Boekka. Hun er et mix mellem Jack Russel og fox terrier. De to store mænd passer deres lille “baby” med stor iver. Den skulle efter sigende være opkaldt efter drinken Sambuca!
Bryllup i Sydafrika på Mpala Safari Lodge
30. August 2011

Mpala Safari Lodge byder på meget mere end “bare” foto safari og storvildtsjagt.
I weekenden lagde den smukke Sydafrikanske natur baggrund for en dejlig bryllupsfest. Mpala holdt en dejlig bryllupsfest. Det var både romantisk og “bushy”.
Her ankommer bruden standsmæssigt.
Fotos fra vandhullet
24. July 2011
Så har vi igen fået tømt kameraet, der står ved lodgen.
En bred skare af de Sydafrikanske dyr kommer dagligt forbi vandhullet og posserer gladeligt foran kameraet. Se alle de forskellige billeder her og få en forsmag på hvad der møder dig, hvis du også tager et smut forbi Safari Lodgen.



