Praktisk og nødvendig Information

Fakta

Praktisk og nødvendig Information

Afrejsetidspunkt

Det bedste afrejsetidspunkt afhænger helt af jeres ønsker til, hvad I vil opleve, og hvordan I har det med varmere temperaturer. Der er ingen lavsæson på Mpala.Hele året er der gode muligheder for at se det fantastiske dyreliv, fordi der ikke er tale om regntid eller at nogle dyrearter trækker langt væk, som f.eks. i Kenya.I perioden maj til oktober er det knastørt og træerne taber derfor deres blade. Så har dyrene ikke så let ved at skjule sig og befinder sig oftest tæt ved floden eller ved vandhullerne. Denne periode er også den køligste, selvom det ikke er koldt. Dagtempera- turen er omkring 20-25 grader som en dansk gennemsnit sommer. Nogle dage endda varmere og nogle dage en smule køligere. Det passer godt for dem, der ikke er så glade for Afrikas meget høje sommer-temperaturer.Trænger du derimod til den gode afrikanske varme midt i den mørke danske vinter, så kan du udnytte, at det er sommer i Sydafrika, når det er vinter i Skandi-navien. December-februar er de varmeste måneder med dagtemperaturer op til 35-40 grader. Men da vejret mest er tørt, føles varmen behageligere end det lyder.I perioden november-april er bushen fyldt med frodig vegetation og der er rigeligt med føde. Dyrene spreder sig derfor mere. Det er på denne årstid, at de har små nyfødte med sig

Bagage

Reglerne for bagage ændres ofte og er forskellig for hvert flyselskab. Tjek derfor først og fremmest reglerne med flyselskabet. For de fleste flyselskaber må der maksimalt indskrives 20 kg bagage på økonomiklasse samt ét stk. håndbagage på 5-7 kg.OBS: flyselskaberne kan uden varsel ændre reglerne for bagage. Der er specielle regler for væsker i håndbagagen mv. Check derfor altid flyselskabernes seneste oplysninger inden afrejsen.Du kan få vasket tøj på Mpala fra dag til dag, så du behøver ikke at medbringe rent tøj til hver dag.Det er muligt at leje golfudstyr i Hans Merensky Golf Club. Så golfspillere behøver ikke medbringe egne bags. Udlejningsudstyret er dog noget slidt. Husk at enhver spids eller skarp genstand, også mindre ting som neglesaks og neglefil, ikke må medbringes som håndbagage. Vær opmærksom på, at selv om din bagage checket ind og er mærket hele vejen til Hoedspruit, så skal du altid selv samle den op ved bagagebåndet lige efter paskontrollen i Johannesburg. Du skal tage den med gennem tolden og checke den ind igen i Indenrigs. (Domestic). Vi har haft gæster, som har fået andet at vide i lufthavnen hjemmefra, men dette er en fejl. Du får ikke din bagage med på den sidste flyvning, hvis du ikke selv samler den op i Johannesburg. Hvis der mangler bagage i Johannesburg, så skal du henvende dig ved skranken og efterlyse den, så du får en kvittering med et referencenummer. Ellers er det meget vanskeligt at få bagagen frem til dig. Husk at pakke al din medicin og alle værdigenstande i håndbagagen. Overvej også at have lidt tøj med i håndbagagen, så du kan klare en dag eller 2 uden din bagage.

Drikkepenge

Sydafrikanske lønninger er lave sammenlignet med skandinaviske. Drikkepenge er derfor en vigtig del af afrikanernes indtægt. På restauranterm.v. anbefales 10-15 % i drikkepenge. Dragere i lufthavn eller på hotel får normalt ca. 10 rand pr. kuffert. Til chaufføren på en rundrejse anbefales ca. 50-75 rand pr. person pr. dag.Hvis du ønsker at give drikkepenge til personalet på Mpala Safari Lodge anbefaler vi, at du lægger drikkepenge i en kuvert og giver kuverten til værterne Estel eller Stacey. De vil så sørge for at fordele drikkepengene mellem alt personalet, så alle får sin andel. Et normalt beløb for lodges er ca. 1000 Rand pr. værelse pr. uge til rangeren og til fordeling blandt lodgens øvrige personale ca. 750 Rand pr. værelse pr. uge.

Elektricitet

220/240 Volt. Adapter er nødvendig. På Mpala Safari Lodge findes der adapter på alle værelser. OBS: dog ikke til 3-benet stik. Hvis du har brug for ekstra stik, har vi dem til salg i vores lille butik. Produktionen af elektricitet i Sydafrika kan ikke følge med efterspørgslen. Kollektiv aflastning af el-nettet (load shedding) er almindelig i Sydafrika. Strømmen slukkes regelmæssigt i et par timer ad gangen varierende fra uge til uge og dag til dag. Dette kan også ske i løbet af natten. For at nyde et stilheden og det rene miljø, har vi ingen strømgenerator. Det er faktisk ret hyggeligt og en lidt vild fornemmelse at opholde sig i stearinlysets skær. Det kan være praktisk at medbringe en powerbank, hvis det er vigtigt for dig at have adgang til strøm hele tiden.

Flyforbindelser

Den lokale lufthavn hedder Hoedspruit (HDS), ca. 1 times kørsel fra Mpala Safari Lodge. Vi henter vore gæster i denne lufthavn ved ankomst mandage. Du skal derfor sørge for at dit fly passer med dette. Vi skal have besked om din rejseplan i god tid inden din ankomst. Hvis du bliver forsinket på din flyrejse, så det påvirker dit ankomst-tidspunkt, vil vi også sætte pris på at høre om det, så vi kan hente dig alligevel. Fra Danmark er der ikke direkte flyforbindelse til Johannesburg. Du vil derfor få en mellemlanding i et andet land. Hvor du mellemlander, afhænger af hvilket flyselskab du vælger, og hvilken rute du tager. Du skal desuden sørge for at have minimum 2 timer til alle flyskift, så der er tid til at optage lidt forsinkelser og til paskontrol og bagagehåndtering. Ved hjemrejse kører vi dig ligeledes til denne lufthavn, mandage (og lørdage). Mpala henter og bringer ikke gæster til andre lufthavne og på andre tidspunkter end i de nævnte tidsrum uden forudgående aftale og mod et vederlag

Forsikringer

Rejseforsikringerne bør altid være i orden, når man rejser. Kontakt dit rejsebureau og hør om mulighederne for rejse- og afbestillingsforsikringer.

Fotografering

Husk ekstra batterier eller en oplader til dit kamera. Det er ærgerligt at sidde midt i en spændende situation og mangle batterier. Husk også ekstra memory card. De gode billeder får man som ét ud af mange, så skyd løs uden at frygte at du løber tør for plads.

Klima

Sydafrika har flere klimazoner. Mpala Safari Lodge og Kruger National Park ligger i den nordøstlige del af Sydafrika, hvor det aldrig bliver rigtigt koldt og selv vinteren er varm som en gennemsnitlig dansk sommer. Perioden november-marts er sommerperiode, med dagtemperaturer på 28-35 grader eller mere og aftentemperaturer på 20-25 grader. Varmeste måneder er december-februar. I sommerperioden forekommer der kort-varige kraftige tordenbyger ind imellem, men egentlig regntid, som man kender det fra f.eks. Kenya, er der ikke tale om og selv kort tid efter et regnskyl er luften igen meget tør, så de høje sommertemperaturer er ikke ubehagelige.I perioden april-oktober er vejret knastørt og oftest med solskin. Selv i de koldeste måneder kan der være 28 grader varmt og temperaturen kommer kun sjældent under 20 grader om dagen og 8-10 grader om natten.Cape-regionen, der ligger i den sydlige halvdel af Sydafrika, har køligere klima end den nordlige del hvor Mpala ligger. Klimaet er nærmest som ved middelhavet med sommerperiode fra oktober-marts. Vinteren har temperaturer som et dansk forår med nogen nedbør, men også solskin. Det er i Western Cape-regionen, at Sydafrikas vindistrikter ligger.

Pakkeliste

Når man er på safari, er man sjældent fint klædt på. Så med mindre du skal videre til andre steder, kan du lade jakkesættet og kjolerne blive hjemme.

Som retningslinje til turen kan du bruge denne liste:

- Lukkede sko med en tyk sål til bushwalk
- Sandaler til øvrigt brug
- Lange bukser, måske zip off, så de også kan bruges som shorts
- Shorts og lange bukser
- T-shirts og/eller langærmede bluser i afdæmpede farver
- En varm trøje i afdæmpede farver
- En vindjakke i afdæmpede farver
- Undertøj og strømper
- En kasket/hat (vi har også nogle i shoppen)
- Evt. badetøj

Øvrigt:

Lommelygte til Kruger Park turen
- Lader til din telefon
- Evt. en powerbank med ladekabel
- Evt. Kikkert,
- Solbriller
- Fotoapparat med lader og evt. ekstra SD-kort
- Solcreme med høj faktor, shampo, myggebalsam og øvrigt toiletgrej. (Der er føntørrer på værelset)
- Evt. personlig medicin
- Billetter, pas, kreditkort (tag gerne et ekstra med),
- Print af Covid-19 vaccinationsattest
- Rejseforsikring
- En lille rygsæk eller et net til dine personlige ting til overnatning i Kruger Park

Pas/visum

For rejser under 90 dage kræves der ikke visum ved indrejse til Sydafrika for statsborgere fra Danmark, Norge og Sverige. Andre nationaliteter bedes forhøre sig hos deres lands ambassade om bestemmelserne. Pas skal være gyldig i minimum 6 måneder efter afrejsetidspunktet fra Sydafrika. Der skal være en fri side i passet til stempler.Check www.um.dk for opdaterede oplysninger.

Solen

Solen i Sydafrika er betydeligt stærkere, end vi er vant til fra Skan- dinavien. Det anbefales at anvende et solbeskyttelsesmiddel med høj beskyttelsesfaktor (mindst 15-20). I handelen findes der midler, der udmærker sig ved at tørre ind i huden uden at efterlade en fedtet overflade. Disse egner sig særlig godt til brug på safari.

Sprog

Sydafrika er fler-sproget. Langt de fleste taler et let forståeligt og flydende engelsk. På Mpala Safari Lodge taler personalet og guiderne engelsk. Det meste af året er der en ung dansk assistent ansat på Mpala Safari Lodge

Vaccinationer

Generelt:
Hvis du skal rejse i kortere tid(op til 3 uger) til turistområder: hepatitis A, difteri/stivkrampe

Hvis du skal rejse i længere tid i turistområder, desuden: tyfus, evt. hepatitis B

Hvis du skal på et længere ophold eller udenfor turistområder, desuden: hepatitis B, evt rabies/hundegalskab, tuberkulose

Mpala Safari Lodge og alle vores udflugtsmål regnes at være i turistområder.

Gul feber Gul feber-vaccinationscertificat kræves af rejsende, der kommer fra et gul feber-område, dog ikke Zambia og Tanzania En vaccine mod gul feber skulle tidligere fornyes hvert 10. år. Det er nu ændret, så en vaccine gør dig immun over for gul feber hele livet.

Corona

Mpala Safari Lodge følger til enhver tid de gældende retningslinjer for at forhindre spredning af Corona.

Under flyrejsen: Tjek med dit flyselskab for aktuelle regler, da reglerne kan blive ændret løbende. Medbring for en sikkerheds skyld dit bevis for, at du har alle de nødvendige corona vaccinationer på skriftligt engelsk. Der kan være krav om at beviset skal fremvises ved incheck i lufthavnen både på udrejsen og på hjemrejsen.

Myndighederne accepterer også beviset elektronisk, men der kan være dyrt eller svært at komme online, når du har brug for at vise det, så det er en god ide at have det med på papir.

Vær opmærksom på, at der kan være krav om at bære medicinsk mundbind i flyveren og i lufthavne undervejs. Medbring for en sikkerheds skyld mundbind, så du er forberedt.

Malaria

Malaria findes i mange områder i det sydlige Afrika, så vi anbefaler, du kontakter din læge for yderligere information om malariaforebyggelse. Malariaforebyggelse giver ikke 100% beskyttelse mod malaria. Vi anbefaler derfor, at du så vidt muligt helt undgår at blive stukket af myg. Brug myggebalsam og vær opmærksom på, at myg elsker lugten af sure tæer. Vask derfor gerne dine fødder med sæbe inden aftensmaden og tag rene strømper på. Hvis du får bivirkninger af medicinen eller i det hele taget føler dig utilpas, kontakt gerne vores erfarne personale på lodgen for hjælp.

Valuta

Sydafrikas valuta hedder Rand = R(eller Zar). Kursen er faldet meget de senere år, hvilket betyder, at man får meget for vores vestlige valuta. 100 R koster ca. 45 Dkr (juni 2022). Aktuel kurs kan tjekkes på f.eks. www. valutakurser.dk Der kan veksles danske kroner, pund, dollars og euro overalt i banker og vekselforretninger mod et gebyr. Vi anbefaler at vente med at veksle valuta til ankomsten i Johannesburg lufthavn, hvor du kan hæve kontanter med dit kreditkort i en almindelig hæveautomat. Kreditkort er stort set lige så almindeligt som i Danmark. Anerkendte kreditkort som Visa, Eurocard, MasterCard, American Express m.fl. kan benyttes de fleste steder. På Mpala Safari Lodge kan du betale med Visa, Visa/Dk, MasterCard og Diners. Der er hæveautomater i lufthavne, banker og butikscentre Nogle banker kræver, at du åbner dit kreditkort til brug udenfor Europa. Undersøg det inden du rejser.

Se alle de inkluderede oplevelser